Renovaskulær sygdom er en almindelig, men kompleks lidelse, hvis hyppigste årsager er fibromuskulær dysplasi og åreforkalkning. Klinisk kan den vise sig som asymptomatisk nyrearterieforsnævring, renovaskulær hypertension eller iskæmisk nefropati. Vurdering af det kliniske mistankeindeks er fortsat af afgørende betydning for fastlæggelsen af en passende diagnostisk strategi. Ved diagnosticering af patienter med mistanke om fibromuskulær sygdom kan det være rimeligt at gå direkte til nyreangiografi; for de fleste patienter med mistanke om aterosklerotisk sygdom er der imidlertid en række ikke-invasive test til rådighed, som kan være til hjælp ved beslutningstagningen. Valget af den mest hensigtsmæssige indledende test bør være baseret på patientens karakteristika, den kliniske præsentation og den lokale ekspertise. Behandlingsmulighederne omfatter medicinske, kirurgiske eller perkutane metoder. Generelt giver perkutan intervention hos patienter med fibromuskulær sygdom en varig forbedring eller helbredelse af hypertension hos patienter med fibromuskulær sygdom. Hos patienter med aterosklerotisk sygdom er dataene mindre konsistente, og der synes at være en gruppe af patienter, som reagerer godt på medicinsk behandling alene. Efterhånden som teknologien udvikler sig, vil de diagnostiske og behandlingsmæssige paradigmer fortsat udvikle sig.