Picky eating (også kendt som fussy, faddy eller choosy eating) er normalt klassificeret som en del af et spektrum af ernæringsvanskeligheder. Det er kendetegnet ved en modvilje mod at spise velkendte fødevarer eller mod at prøve nye fødevarer samt stærke fødevarepræferencer. Konsekvenserne kan bl.a. være ringe variation i kosten i den tidlige barndom. Dette kan igen føre til bekymring om kostens sammensætning af næringsstoffer og dermed til mulige negative sundhedsrelaterede resultater. Der findes ikke en enkelt bredt accepteret definition af kræsenhed, og der er derfor kun ringe enighed om et passende vurderingsmål og en bred vifte af skøn over prævalensen. I denne gennemgang undersøger vi først de fælles definitioner af kræsenhed, der er anvendt i forskningsundersøgelser, og identificerer de metoder, der er blevet anvendt til at vurdere kræsenhed. Disse metoder omfatter brugen af underskalaer i validerede spørgeskemaer, såsom Children’s Eating Behaviour Questionnaire og Child Feeding Questionnaire, samt undersøgelsesspecifikke spørgsmål. For det andet gennemgår vi data om prævalensen af kræsen spisevaner i offentliggjorte undersøgelser. Til sammenligning præsenterer vi prævalensdata fra den britiske Avon Longitudinal Study of Parents and Children (ALSPAC) for børn på fire tidspunkter (24, 38, 54 og 65 måneder) ved hjælp af et undersøgelsesspecifikt spørgsmål. Endelig gennemgås de offentliggjorte data om virkningerne af kræsen mad på kostindtag (både variation og sammensætning af næringsstoffer), og behovet for flere sundhedsrelaterede data og longitudinelle data diskuteres.