Sukker i hjernen og Dopamin

Dopamin er en neurotransmitter i hjernen. Neurotransmittere er en type kemisk “budbringer”, der muliggør kommunikation fra en nervecelle til en anden. I en bestemt del af hjernen, kaldet belønningscentret, bliver dopaminreceptorer aktive, når de udsættes for et excitabilitetstoksin.

Kokain er et excitabilitetstoksin, som alle kender. Men raffineret sukker aktiverer også dopaminreceptorer. Dette område af hjernen “lyser” også op, når vi er glade, eller når der sker noget godt for os. Det er derfor, det kaldes belønningscentret. Når dette afsnit reagerer på stimuli, er det vores krops måde at sige: “Det gjorde mig glad … gør det igen.”

Når ikke alle neuroner i belønningscentret frigiver dopamin. Andre neurotransmittere, der reagerer på negative stimuli, som f.eks. smerte, er placeret i dette område. Denne region burde egentlig betegnes som hjernens konsekvens- og belønningssektion, da den bruges til at minde vores krop om, hvad der fik os til at føle os godt, og hvad der fik os til at føle os dårligt.

Sukker i hjernen ophidser dopaminreceptorerne, ligesom et rekreativt stof. Dette får os til at føle os lykkelige. Hvis det sker en gang imellem, er det ikke noget stort problem. Neuroner kan kun producere et vist antal neurotransmittere ad gangen. Indtagelse af en stor mængde sukker forårsager et sus af dopamin. Dette sus eller “high” udtømmer snart dopaminforsyningen. Vi føler os så trætte eller deprimerede, hvilket naturligt vil få os til at længes efter det, der fik os til at føle os så godt tilpas. Det er her, afhængighed begynder.

Når vi konstant indtager sukker, hvilket forårsager en næsten konstant stimulering af dopaminreceptorerne, producerer vores nerveceller til sidst mindre og mindre dopamin (de kan simpelthen ikke følge med efterspørgslen). Dette fører til en stigning i sukkertrang og hårdere svingninger fra glad til depression. Når vores dopaminniveauer er svækket, bliver virkningerne af de negative stimuli på neurotransmittere mere udtalte, såsom vores smertereaktioner.

Effekten af raffineret sukker på naturlige opioider

Opioider er kroppens naturlige smertestillende midler. De produceres som reaktion på smertestimulering i neuroner. Når du skærer dig selv og beskadiger nerverne, produceres stof P (smerte). Dette stof P rejser til hjernen for at signalere, at der er et problem. Hjernen producerer derefter opioider for at gøre smerten håndterbar.

Opioider stimulerer også Dopamin. Dette er en copingmekanisme i tider med akutte smerter. Hvis der er konstant stimulering af de naturlige opioidbaner, ligesom Dopamin, begynder de at løbe ud – hvilket forårsager en øget smerteopfattelse.

Stigning af sukker i hjernen stimulerer produktionen af naturlige Opioider, ligesom Dopamin. Man bliver bogstaveligt talt høj af sukker af det. Ligesom dopamin er der kun så meget naturlig opioid, der kan produceres på én gang. Når der er konstant stimulering, mindskes kroppens naturlige evne til at håndtere smerte, da der ikke produceres nok opioider til at behandle kroppens smerte.

En anden effekt er, at med konstant stimulering af opioidreceptorerne på nerverne, bliver de desensibiliseret over for opioider. Dette betegnes som “nedregulering”. Det betyder, at man skal bruge flere opioider for at få den samme nedsættelse af smerteopfattelsen. Vi ser det samme i forbindelse med opioidmedicinering og stofbrug. Du har brug for mere for at få din rus. Det samme scenarie opstår, når du regelmæssigt indtager store mængder sukker, som stimulerer opioidproduktionen. Dette bliver endnu vigtigere, når du tager smertestillende medicin, der virker på opioidreceptorer.

Effekten af raffineret sukker på acetylcholinproduktionen

Acetylcholin findes ikke kun i hjernen, men også i neuroner i musklerne. Det er en neurotransmitter, der spiller en vigtig rolle i motorisk funktion, opmærksomhed og ophidselse. Det er også den kolinerge bane, der er påvirket i sygdomme som Parkinsons og Alzheimers. I musklerne fungerer acetylcholin som en neurotransmitter til at sende signaler mellem nerver og muskelceller. For eksempel: Din hjerne siger, at du skal bevæge din højre finger. Disse signaler går til de neuromuskulære knudepunkter (hvor nerve- og muskelfibre mødes), og acetylcholin sender signalet videre.

Acetylcholin stiger naturligt ved afslutningen af måltidet. Glukose i et måltid øger produktionen af aceytlcholin i hjernen, hvilket stimulerer en stigning i muskelenergi og hjernefunktion. Når der indtages for store mængder sukker, især glukose, i et måltid, opstår der en overeksponering af acetylcholinproduktionen – ligesom med de andre neurotransmittere, vi har diskuteret. Og ligesom andre neurotransmittere udtømmer overproduktion mængden af tilgængeligt acetylcholin.

Effekten af raffineret sukker på GABA-produktionen i bugspytkirtlen

GABA er et neurotransmitterprotein, der virker til at reducere excitabilitet i hjernen, og kroppen. Det er den “downer” af neurotransmitterne. Dens opgave er at holde virkningerne af Dopamin i skak. Det fungerer som en regulator.

I bugspytkirtlen produceres GABA som reaktion på Glukose-stimulering i B-cellerne (de samme celler, der producerer insulin). Når vi spiser en beskeden mængde sukker, frigøres GABA for at reducere de ovennævnte excitabilitetseffekter. Ved for store mængder sukker falder GABA-produktionen (med 40 % i en undersøgelse), hvilket giver mulighed for en stigning i excitabilitetseffekterne. Der er en direkte sammenhæng mellem insulinresistens og et fald i GABA-produktionen.

Når GABA er faldet fra for meget sukker i hjernen, ser vi “hyper”-virkningerne af mental excitabilitet. Dette kan forårsage symptomer på depression og træthed (mens neuronerne genopbygger deres dopaminforsyninger). Søvn påvirkes også negativt, fordi GABA er ansvarlig for at regulere melatoninaktiviteten.

Detoxing fra en sukkerafhængighed

Hvis du har været på en langvarig diæt med højt sukkerindhold, lider du sandsynligvis af neurotransmitter ubalancer. Symptomer på afhængighed af sukker er: