Gombrich forklarer Versailles-paladset
Når Storbritannien går til stemmeurnerne, ser vi på, hvordan, for 351 år siden, hvordan en anden europæisk leder påvirkede masserne
I dag gør politikere og partiaktivister i Storbritannien deres sidste desperate forsøg på at vinde vælgerne, når vælgerne går til stemmeurnerne for at vælge en regering. Hvis det 21. århundredes politiske kampagner i det 21. århundrede har efterladt vores britiske læsere en smule undervældet, så tænk på den måde, som europæiske statsoverhoveder engang påvirkede deres undersåtter på. På denne dag, den 7. maj, påbegyndte den franske kong Ludvig XIV i 1664 byggeriet af Versailles-paladset.
De to begivenheder kan synes at dele lidt mere end en dato, men som EH Gombrich forklarer i sin glimrende kunsthistoriske bog The Story of Art, delte nutidens politiske håb og det 17. århundredes monarker de samme ambitioner. Ludvig XIV og hans medregenter kiggede på, hvordan den katolske kirke polerede sit varemærke med storslåede bygninger, og de så en sammenhæng mellem arkitektonisk storhed og politisk dominans.
“Konger og fyrster i det 17. århundredes Europa var lige så opsatte på at vise deres magt og dermed øge deres greb om folkets bevidsthed.” Gombrich forklarer. “De ønskede også at fremstå som værende af en anden slags, hævet af guddommelig ret over det almindelige menneskesamfund. Dette gælder især for den mest magtfulde hersker i den sidste del af det 17. århundrede, Ludvig XIV. af Frankrig, i hvis politiske program man bevidst benyttede sig af kongehusets fremtoning og pragt. Det er sikkert ikke tilfældigt, at Ludvig XIV inviterede Bernini til Paris for at hjælpe med at designe sit palads. Dette storslåede projekt blev aldrig realiseret, men et andet af Ludvig XIV’s paladser blev selve symbolet på hans enorme magt. Det var slottet i Versailles.”
Mens Gombrich beundrer omfanget af kong Louis’ palads, er han ikke uforbeholden i sin ros af Versailles’ barokarkitektur. “Versailles er så enormt, at intet fotografi kan give en passende idé om dets udseende”, skriver han. “Der er ikke færre end 123 vinduer, der vender ud mod parken i hver etage. Selve parken med sine alléer af klippede træer, sine urner og statuer og sine terrasser og søer strækker sig over kilometervis af landskab.”
“Det er i sin uendelighed snarere end i sine dekorative detaljer, at Versailles er barok. Dets arkitekter var hovedsagelig opsat på at gruppere de enorme bygningsmasser i klart adskilte fløje og give hver fløj et udseende af adel og storhed. De fremhævede midten af hovedetagen med en række joniske søjler, der bærer en entablatur med rækker af statuer på toppen, og flankerede dette effektive midtpunkt med dekorationer af samme art. Med en simpel kombination af rene renæssanceformer ville det næppe være lykkedes dem at bryde monotonien i en så stor facade, men ved hjælp af statuer, urner og trofæer skabte de en vis grad af variation.”
Louis’ store nyskabelse i Versailles var imidlertid en nyskabelse, der handlede om magt, ikke om skønhed. Paladset viste en efterfølgende generation af europæiske kongelige, hvordan et stort palads styrkede en monarkers greb. Ved århundredeskiftet “ønskede enhver mindre prins i Sydtyskland at få sit Versailles”, bemærker Gombrich. “Perioden omkring 1700 er en af de største perioder inden for arkitekturen; og ikke kun inden for arkitekturen. Disse slotte og kirker blev ikke blot planlagt som bygninger – alle kunstarterne skulle bidrage til effekten af en fantastisk og kunstig verden. Hele byer blev brugt som kulisser, landskaber blev omdannet til haver, bække blev til kaskader. Kunstnerne fik frie tøjler til at planlægge efter forgodtbefindende og omsætte deres mest usandsynlige visioner til sten og forgyldt stuk.”
Som nogle af disse visioner var måske misvisende, men i modsætning til nutidens spin og soundbites kan vi stadig nyde Versailles, længe efter at deres ambitiøse bestillere har mistet deres magt.
For at få mere at vide, køb The Story of Art. For at få et bedre indblik i denne arkitekturperiode kan du købe vores introduktion til barokken & Rococco, og for at få et indblik i en langt mørkere periode med europæisk propaganda kan du købe Iron Fists.