Hvis du har et polsk efternavn i dit stamtræ, kender du det sandsynligvis med et glimt i øjet. Efternavne, der ender på “ski”, “osz”, “wicz” eller på anden måde er uudtalelige i udseende for indfødte engelsktalende, er det sandsynligvis polsk. Der findes nogle virkelig mærkelige og interessante polske efternavne. Måske finder du endda noget som Brzęczyszczykiewicz (et faktisk polsk efternavn) eller måske et endnu mere vanvittigt udseende efternavn i dit polske stamtræ. Du vil næsten helt sikkert kunne identificere det ved selvsyn som værende polsk.

Som med andre efternavne i Europa kan dit polske efternavn fortælle dig en masse om dine gamle eller middelalderlige familiemedlemmer og den oprindelige forfader, der tog navnet på sig. Her er, hvad du skal vide om polske efternavne.

Den første ting, du bør vide, er, at en hel del polske efternavne er baseret på navne på katolske helgener. Det skyldes, at Polen er og var et overvejende katolsk land, som er stolt af sin katolske historie. Efternavne baseret på højt beundrede polske konger er også almindelige. Du vil finde katolske helgen- og kongenavne i for- og efternavne i Polen. Nogle af de mest almindelige er Stanek og Staszek efter Sankt Stanislaw), Wojtek (efter Sankt Adalbert, en af Polens skytshelgener), Bolek (efter kong Boleslaw, en polsk konge fra det 10. århundrede) og Wladek (efter kong Wladyslaw, en polsk konge fra det 14. århundrede).

Helgen- og kongenavne er dog ikke den mest almindelige efternavnetype i Polen. Den ære går til “fra”-navne, hvilket betyder, at de angiver, hvor den oprindelige person, der bar et navn, kom fra. Som andre steder i Europa flyttede folk, da efternavne begyndte at blive indført i Polen i middelalderen, fra deres forfædres hjem i større antal end i århundreder, i jagten på mere jord og bedre økonomiske muligheder. De adskilte sig fra folk med samme fornavn i deres nye hjem ved at vedtage efternavne, der angav, hvor de oprindeligt kom fra, så andre kunne identificere dem og skabe tillid ved at kende deres oprindelsessted.

Alle polske efternavne, der ender på “ski”, betyder “fra”. Som eksempel kan en person, der oprindeligt var fra Krakow, antage efternavnet Krakowski, og en person fra Tarnow vil antage efternavnet Tarnowski. Kvinder i Polen får ofte deres efternavn feminiseret; den feminine form af et “ski” efternavn er “ska” (altså Krakowska og Tarnowska).

Interessant nok var “ski” efternavne oprindeligt forbeholdt adelen, da de fleste af dem blev anerkendt af både andre adelsmænd og bønder på grund af den jord eller det område, de ejede (eller kontrollerede). En adelsmand fra Krakow ville bruge Krakowski som sit efternavn, og hans kone ville bruge Krakowska.

Men da Polen er Polen, er der undtagelser fra “ski”-reglen. Ikke alle “ski”-efternavne er et “fra”-efternavn, selv om det er den måde, de er opstået på. Det tog lang tid for bønderne i Polen at begynde at tage efternavne til sig. Selv om befolkningen i Polen gradvist vedtog efternavne på tværs af alle klasser fra middelalderen, havde ikke alle i Polen et efternavn før det 19. århundrede. Da de sidste polakker begyndte at tage efternavne, tog de ofte det populære og adeligt klingende efternavn “ski”, men de knyttede det ikke til et bynavn. I stedet tilføjede de det til deres fars fornavn eller til deres erhverv.

Det er derfor, at Kowalski er et af de mest almindelige efternavne i Polen i dag, men der er ingen by, der hedder Kowal der. På polsk betyder Kowal “smed”, hvilket ligesom i de fleste andre europæiske lande var et meget almindeligt erhverv op til det 19. århundrede. Du kan også finde personer med efternavnet Piekarski efter det polske ord for bager….piekarz. Teknisk set kan disse efternavne oversættes til “af smeden” og “af bageren”, fordi “ski” betyder “fra” eller “af” et sted eller en ting.

Mennesker i Polen tog også deres efternavne fra personlighedstræk eller unikke træk ved deres fysiske fremtoning (eller fik disse efternavne tildelt af andre). Lisowski er et eksempel herpå, da “lis” betyder “ræv”. Lisowski betyder som sådan “af ræven” og betegner en person, der var snu eller snu, eller muligvis klog eller god til forretninger.

Hvis dit polske efternavn, der ender på “ski”, betegner et sted i Polen, har du sandsynligvis adelige polske forfædre. Hvis det henviser til et erhverv eller et karaktertræk, har du måske ikke en ædel polsk slægt, men du ved nu meget mere om din gamle polske forfader, som oprindeligt tog efternavnet på sig.

Som andre steder i verden har Polen også patronymiske efternavne (efternavne baseret på navnet på bærerens far). Efternavne, der ender på “owicz”, “czyk”, “ewicz” og “wicz”, er alle patronymiske polske efternavne. Hvert af dem kan oversættes til “søn af”. Mens disse navne normalt begynder med en persons fornavn (f.eks. Adamczyk, som betyder “søn af Adam”), kan de også betegne et barn af en person med et bestemt erhverv (f.eks. Kowalewicz, som betyder “søn af smeden”).

Se blot på den første del af efternavnet. Hvis det er fornavnet, har du et “søn af”, der henviser til en bestemt person, som også var din forfader. Hvis det er en “søn af erhverv”, så ved du, hvilket erhverv din gamle middelalderlige polske forfader brugte til at tjene til livets ophold.

Der findes også diminutive efternavne i Polen. Det er efternavne, der ender på “yk” eller “iak”. Disse navne er i bund og grund “kælenavne”, som bruges til at henvise til en person af dem, der oprindeligt kendte vedkommende, og derefter blev disse navne hængende og blev til efternavne i familien. Navne som Szymoniak betyder f.eks. “lille Simon”.

Fra og til tider vil du støde på et polsk efternavn, der ikke passer til nogen af disse beskrivelser. Folk blev kreative med deres efternavne, da de først blev adopteret. Som et eksempel kan nævnes, at det mest almindelige efternavn i det moderne Polen er Nowak, som er en afledning af ordet “nowa”, der betyder “ny”. Nowak kan derfor oversættes til “den nye” og betegner sandsynligvis en person, der var ny i byen. Det vil ikke fortælle dig, hvilken by denne forfader oprindeligt kom fra, men det vil fortælle dig, at de flyttede et nyt sted hen på et tidspunkt i den tid, hvor efternavne først blev vedtaget.