Martin Luther King, Jr. Mordet
Martin Luther King, Jr. blev myrdet i Memphis, Tennessee, den 4. april 1968, en begivenhed, der sendte chokbølger ud over hele verden. King, der var baptistpræst og grundlægger af Southern Christian Leadership Conference (SCLC), havde stået i spidsen for borgerrettighedsbevægelsen siden midten af 1950’erne og havde brugt en kombination af lidenskabelige taler og ikkevoldelige protester til at bekæmpe segregation og opnå betydelige fremskridt for afroamerikanere med hensyn til borgerrettigheder. Hans mord førte til en vredesudbrud blandt sorte amerikanere og en periode med national sorg, som var med til at fremskynde et lovforslag om lige boligforhold, der skulle blive det sidste vigtige lovgivningsmæssige resultat i borgerrettighedsæraen.
King-mordet: Baggrund
I de sidste år af sit liv blev Dr. King udsat for stigende kritik fra unge afroamerikanske aktivister, som foretrak en mere konfrontatorisk tilgang til at søge forandring. Disse unge radikale holdt sig tættere til idealerne hos den sorte nationalistiske leder Malcolm X (selv myrdet i 1965), som havde fordømt Kings fortaler for ikke-vold som “kriminel” i lyset af den fortsatte undertrykkelse, som afroamerikanerne blev udsat for.
Som følge af denne modstand søgte King at udvide sin appel ud over sin egen race, idet han offentligt udtalte sig mod Vietnamkrigen og arbejdede på at danne en koalition af fattige amerikanere – sorte såvel som hvide – for at løse problemer som fattigdom og arbejdsløshed.
I foråret 1968 blev King og andre SCLC-medlemmer, mens de forberedte sig til en planlagt march til Washington for at påvirke Kongressen på vegne af de fattige, kaldt til Memphis, Tennessee, for at støtte en strejke blandt sanitetsarbejderne. Om aftenen den 3. april holdt King en tale i Mason Temple Church i Memphis.
I sin tale syntes King at foregribe sin egen tidlige død, eller i det mindste at slå en særlig reflekterende tone an, idet han sluttede med disse nu historiske ord: “Jeg har set det forjættede land. Jeg kommer måske ikke dertil sammen med dig. Men jeg vil have, at I i aften skal vide, at vi som et folk vil nå det forjættede land. Og jeg er glad i aften. Jeg er ikke bekymret over noget som helst. Jeg er ikke bange for nogen mand. Mine øjne har set herligheden af Herrens komme.”
I virkeligheden havde King allerede overlevet et attentatforsøg i skoafdelingen i et stormagasin i Harlem den 20. september 1958. Denne hændelse bekræftede kun hans tro på ikke-vold.
LÆS MERE: Hvordan et attentatforsøg bekræftede MLK’s tro på ikke-vold
Attentatet på Martin Luther King, Jr.
Den følgende dag kl. 18.05 stod King på balkonen på anden sal på Lorraine Motel i Memphis, hvor han og hans medarbejdere boede, da en snigskyttekugle ramte ham i halsen. Han blev hastet til et hospital, hvor han blev erklæret død ca. en time senere i en alder af 39 år.
Chok og fortvivlelse over nyheden om Kings død udløste optøjer i mere end 100 byer rundt om i landet, herunder afbrænding og plyndringer. Midt i en bølge af national sorg opfordrede præsident Lyndon B. Johnson amerikanerne til at “forkaste den blinde vold”, der havde dræbt King, som han kaldte “apostlen for ikke-vold”.
Han opfordrede også Kongressen til hurtigt at vedtage den lovgivning om borgerrettigheder, der på det tidspunkt var på vej til debat i Repræsentanternes Hus, og kaldte den en passende arv til King og hans livsværk. Den 11. april underskrev Johnson Fair Housing Act, et vigtigt stykke borgerrettighedslovgivning, der forbød forskelsbehandling i forbindelse med salg, udlejning og finansiering af boliger på grund af race, religion, national oprindelse eller køn. Den betragtes som en vigtig opfølgning på loven om borgerrettigheder fra 1964.
King-mordkonspiration
Den 8. juni anholdt myndighederne den mistænkte for mordet på King, en småkriminel ved navn James Earl Ray, i Londons Heathrow-lufthavn. Vidner havde set ham løbe fra et pensionat i nærheden af Lorraine Motel med et bundt; anklagemyndigheden sagde, at han affyrede den dødelige kugle fra et badeværelse i denne bygning. Myndighederne fandt Rays fingeraftryk på den riffel, der blev brugt til at dræbe King, samt på en kikkert og en kikkert.
Den 10. marts 1969 erklærede Ray sig skyldig i mordet på King og blev idømt 99 års fængsel. Der blev ikke hørt noget vidneudsagn i hans retssag. Kort tid efter tilbagekaldte Ray imidlertid sin tilståelse og hævdede, at han var offer for en sammensværgelse. House Select Committee on Assassinations (som også undersøgte mordet på JFK) fastholdt, at Rays skud dræbte King.
Ray fandt senere sympati et usandsynligt sted: Medlemmer af Kings familie, herunder hans søn Dexter, som mødtes offentligt med Ray i 1977 og begyndte at argumentere for en genåbning af hans sag. Selv om den amerikanske regering gennemførte flere undersøgelser af retssagen – hver gang bekræftede Ray’s skyld som den eneste morder – er der stadig uenighed om mordet.
På tidspunktet for Rays død i 1998 beklagede Kings enke Coretta Scott King (som i ugerne efter sin mands død modigt havde fortsat kampagnen for at hjælpe de strejkende sanitetsarbejdere i Memphis og videreført hans mission om social forandring med ikke-voldelige midler) offentligt, at “Amerika vil aldrig få gavn af Mr. Rays retssag, som ville have givet nye afsløringer om mordet … samt fastslået kendsgerningerne vedrørende hr. Rays uskyld.”
LÆS MERE: Hvorfor Martin Luther Kings familie mener, at James Earl Ray ikke var hans morder
Indflydelse af mordet på King
Og selv om både sorte og hvide sørgede over Kings død, tjente mordet på nogle måder til at udvide kløften mellem sorte og hvide amerikanere, da mange sorte så mordet på King som en afvisning af deres energiske stræben efter lighed gennem den ikkevoldelige modstand, han havde været fortaler for.
Hans mord, ligesom mordet på Malcolm X i 1965, radikaliserede mange moderate afroamerikanske aktivister og gav næring til væksten af Black Power-bevægelsen og Black Panther Party i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne.
King er fortsat den mest kendte afroamerikanske leder i sin tid og det mest offentlige ansigt for borgerrettighedsbevægelsen, sammen med dens mest veltalende stemme.
En kampagne for at oprette en national helligdag til hans ære begyndte næsten straks efter hans død, og dens fortalere overvandt betydelig modstand – kritikere pegede på FBI-overvågningsfiler, der tyder på Kings utroskab og hans indflydelse fra kommunister – før præsident Ronald Reagan underskrev lovforslaget om Kings helligdag som lov i 1983.
LÆS MERE: Kampen for Martin Luther King, Jr. Day