Reguleringen af ansigtsgenkendelse er ved at blive en vigtig uenighed blandt verdens største teknologivirksomheder, hvor Alphabet og Googles administrerende direktør Sundar Pichai foreslår et midlertidigt forbud, som EU for nylig har foreslået, mens Microsofts juridiske chef Brad Smith advarer mod et sådant indgreb.

“Jeg tror, det er vigtigt, at regeringer og reguleringer tager fat på det hellere før end senere og giver en ramme for det”, sagde Pichai på en konference i Bruxelles mandag, rapporterer Reuters. “Det kan ske med det samme, men måske er der en ventetid, før vi virkelig tænker over, hvordan det bliver brugt …. Det er op til regeringerne at udstikke kursen.”

Men i et interview, der blev offentliggjort i sidste uge, var Smith, der også fungerer som Microsofts juridiske chef, afvisende over for tanken om et moratorium.

“Hør, man kan forsøge at løse et problem med en kødhakker eller en skalpel,” sagde Smith til NPR, da han blev spurgt om et eventuelt forbud. “Og, du ved, hvis du kan løse problemet på en måde, der gør det muligt at gøre gode ting, og at dårlige ting holder op med at ske … det kræver en skalpel. Dette er en ung teknologi. Den vil blive bedre. Men den eneste måde at gøre den bedre på er faktisk at fortsætte med at udvikle den. Og den eneste måde at fortsætte med at udvikle den på er faktisk at få flere mennesker til at bruge den.”

De to direktørers kommentarer kommer på et tidspunkt, hvor EU overvejer et femårigt forbud mod brugen af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum. EU’s forslag, som blev lækket til pressen i sidste uge og kan ændres, når det annonceres officielt, siger, at et midlertidigt forbud vil give regeringer og reguleringsmyndigheder tid til at vurdere farerne ved teknologien.

Over hele verden bruger retshåndhævende myndigheder og private virksomheder i stigende grad ansigtsgenkendelse til at identificere personer i det offentlige rum. Mens fortalere hævder, at teknologien hjælper med at opklare forbrydelser, siger kritikere, at dens ukontrollerede indførelse underminerer de borgerlige frihedsrettigheder og fører til øget diskrimination på grund af algoritmisk skævhed.

Gesynsgenkendelse er en nøgleteknologi, som den kinesiske stat f.eks. bruger til undertrykkelse af sit muslimske uighur-mindretal, og landet sælger den samme teknologi til andre undertrykkende regimer rundt om i verden. I USA anvendes teknologien i stigende grad af politiet via små entreprenører. En nylig rapport fra New York Times kastede lys over et ansigtsgenkendelsessystem, der kan søge i 3 milliarder fotos, der er skrabet fra websteder som Facebook uden brugernes samtykke, og som anvendes af mere end 600 lokale retshåndhævende myndigheder.

Pichais kommentarer i denne uge er særligt bemærkelsesværdige, da Google selv nægter at sælge ansigtsgenkendelse til kunder (med henvisning til frygt for misbrug og masseovervågning), men ikke tidligere har argumenteret for et forbud. I et læserbrev i Financial Times mandag gik Pichai ind for større regulering af kunstig intelligens.

“Der er ingen tvivl i mit sind om, at kunstig intelligens skal reguleres”, skrev han. “Virksomheder som vores kan ikke bare bygge lovende ny teknologi og lade markedskræfterne bestemme, hvordan den skal bruges.”

Så langt er det faktisk markedet, der dikterer reglerne, og de store teknologivirksomheder indtager forskellige holdninger til spørgsmålet. Microsoft sælger ansigtsgenkendelse, men har f.eks. selv pålagt sig begrænsninger, f.eks. at politiet må bruge teknologien i fængsler, men ikke på gaden, og at det ikke må sælge til immigrationsmyndigheder. Amazon har ivrigt søgt at indgå partnerskaber med politiet, især gennem sine Ring-dørklokker med video, som ifølge kritikere giver retshåndhævende myndigheder adgang til et massivt crowdsourcet overvågningsnetværk.

I USA synes det i det mindste usandsynligt, at der kan indføres et landsdækkende forbud. Nogle byer i USA som San Francisco og Berkley har uafhængigt af hinanden forbudt teknologien, men Det Hvide Hus har nævnt sådanne foranstaltninger som eksempler på lovgivningsmæssigt overgreb. Regeringen har tilkendegivet, at den ønsker at tage en hands-off tilgang til regulering af AI, herunder ansigtsgenkendelse, for at anspore til innovation.