Department of Financial Services

aug 7, 2021
admin

Den 26. oktober 2001 afgav Office of General Counsel følgende uformelle udtalelse, der repræsenterer New York State Insurance Department’s holdning.

Re: Medtagelse af en frigivelse i en skadesanmeldelse

Spørgsmål:

Godkender New Yorks forsikringslovgivning, at der medtages en frigivelse i en skadesanmeldelse?

Slutning:

Der er intet i New Yorks forsikringslovgivning, der forbyder, at der medtages en frigivelse i en skadesanmeldelse, forudsat at en sådan frigivelse ikke er bredere end omfanget af forliget i henhold til N.Y. Comp. Codes R. & Regs. § 216.6(g) (1998) (Reg. 64).

Fakta:

En offentlig skadesdommer oplyser, at han ofte modtager erklæringer under ed og beviser for tabsformularer, der indeholder et frigivelsessprog, som han mener er i strid med New Yorks forsikringslov. Nedenstående er et eksempel på et sådant sprog, som departementet har fået forelagt, og som ifølge den offentlige skønsmand er repræsentativt for det sprog, der typisk anvendes:

FRIVELSE OG GODKENDELSE AF BETALING

Undertegnede anerkender hermed, at reparation eller erstatning af tabet og skaden som følge af __________, der indtraf den eller omkring den ___ dag i __________, er blevet foretaget til hans fulde tilfredshed, og accepterer, at betalingen af et beløb på ________ dollars ($__________) fra __________ selskabet af til __________ skal udgøre en fuld opfyldelse af forsikringsselskabets forpligtelse i henhold til dets police.

I betragtning af en sådan betaling er __________ selskabet hermed frigjort og for evigt frigjort for alle krav og krav i henhold til sin police nr. __________ som følge af indtrædelsen af det ovenfor beskrevne tab.

I slutningen af formuleringen “frigivelse og tilladelse til betaling” er der yderligere blanke felter til underskriftsdato, den stat, hvor underskrivelsen fandt sted, forsikringstagerens underskrift, et vidne og en panthaverens underskrift.

Den offentlige justeringsmand hævder, at medtagelsen af et sådant sprog i en erklæring under ed og bevis for tab er en overtrædelse af N.Y. Ins. Law § 3407 (McKinney 2000) og N.Y. Comp. Codes R. & Regs. tit. 11, § 216.6(g) (1998) (Reg. 64). Den offentlige skønsmand var ikke i stand til at finde nogen retspraksis, der støtter dette punkt. Det antages, at den offentlige justerers forespørgsel specifikt henviser til kontrakter om ejendoms-/skadeforsikringer på grundlag af dens henvisning til N.Y. Ins. Law § 3407, som kun finder anvendelse på kontrakter om ejendoms-/skadeforsikringer. På grundlag af den offentlige justeringsmyndighedens henvisning til N.Y. Comp. Codes R. & Regs. tit. 11, § 216.6(g) (1998) (Reg. 64), antages det, at dens forespørgsel ikke henviser til de typer forsikringer, der er udelukket i henhold til N.Y. Comp. Codes R. & Regs. tit. 11, § 216.2 (2000) (Reg. 64), hvori det hedder i den relevante del:

§ 216.2 Anvendelighed

Denne del finder anvendelse på alle forsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed i denne stat.

(a) Den finder ikke anvendelse på policer for arbejdsskadeforsikring udstedt i henhold til bestemmelserne i § 1113(a) (15) i forsikringsloven; kreditforsikring udstedt i henhold til bestemmelserne i § 1113(a) (17); ejerskifteforsikring udstedt i henhold til bestemmelserne i § 1113(a) (18); indlandsskibsforsikring udstedt i henhold til bestemmelserne i § 1113(a) (20), medmindre en sådan forsikring er omfattet af bestemmelserne i § 3425 i forsikringsloven, og søtransportforsikring udstedt i henhold til bestemmelserne i § 1113(a) (20) og (21).

Analyse:

N.Y. Ins. Law § 3407(a) (McKinney 2000) hedder det:

Den omstændighed, at en person, der er forsikret mod tab eller skade på ejendom i henhold til en forsikringskontrakt, der er udstedt eller udleveret i denne stat eller dækker ejendom beliggende i denne stat, undlader at fremlægge beviser for tab til forsikringsselskabet eller forsikringsselskaberne som angivet i en sådan kontrakt, skal ikke ugyldiggøre eller formindske et krav fra en sådan person, der er forsikret i henhold til en sådan kontrakt, medmindre forsikringsselskabet eller forsikringsselskaberne efter tabet eller skaden giver forsikringstageren en skriftlig meddelelse om, at det eller de ønsker, at forsikringstageren skal indgive beviser for tab til forsikringsselskabet eller forsikringsselskaberne på en passende blankoformular eller blankoformularer. Hvis den forsikrede indgiver beviser for tabet inden 60 dage efter modtagelsen af en sådan meddelelse og en sådan formular eller sådanne formularer eller inden for en længere frist, der er angivet i en sådan meddelelse, anses den forsikrede for at have overholdt bestemmelserne i forsikringsaftalen om den frist, inden for hvilken beviser for tabet kræves. Hverken afgivelsen af en sådan meddelelse eller udleveringen af en sådan blankoformular eller blanketter fra forsikringsselskabets side udgør en fritagelse for enhver bestemmelse eller betingelse i en sådan kontrakt eller en anerkendelse af ansvar i henhold til denne.

Der er intet i denne sektion, der forbyder medtagelse af en fritagelse i en skadesanmeldelsesformular.

N.Y. Comp. Codes R. & Regs. tit. 11, § 216.6(g) (1998) (Reg. 64) hedder det:

(g) Checks eller veksler til betaling af erstatningskrav; frigørelser. Ingen forsikringsgiver må udstede en check eller en veksel til betaling af et erstatningskrav eller et element heraf, der opstår i henhold til en police, der er omfattet af denne del, og som indeholder et sprog eller en bestemmelse, der udtrykkeligt eller stiltiende angiver, at accept af en sådan check eller en sådan veksel udgør en endelig afregning eller frigørelse af alle fremtidige forpligtelser, der opstår som følge af tabet. Ingen forsikringsgiver må kræve underskrift af en frigivelse vedrørende et krav fra første eller tredjepart, der er bredere end forligets omfang.

N.Y. Comp. Codes R. & Regs. § 216.6(g) (1998) (Reg. 64) forbyder kun indføjelse af frigørelsessprog på checks og veksler. Derfor er det ikke i strid med forsikringsloven at medtage en frigivelse i en skadesanmeldelsesformular.

N.Y. Comp. Codes R. & Regs. § 216.6(g) (1998) (Reg. 64) forbyder imidlertid forsikringsselskaberne at kræve underskrivelse af en frigivelse for et krav, der er bredere end forligets omfang. For at sikre, at frigivelsen ikke er mere omfattende end forligets omfang, skal frigivelsen beskrive kravet specifikt. Desuden bør frigivelsen indeholde en forklaring på og beregning af de betalinger, som forsikringsselskabet vil foretage til afvikling af kravet. Departementet har rådgivet forsikringsselskaberne herom.

For yderligere oplysninger kan du kontakte advokat Sally Geisel på kontoret i New York City.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.