Fibre er et vigtigt, overset næringsstof i mange menneskers kost. Selv om nogle fibre ikke kan fordøjes af mennesker, kan de nedbrydes af mikroberne i vores tarm – et fællesskab af bakterier kaldet tarmmikrobiotaen. Ligesom fibre fungerer præbiotika også som føde for gavnlige mikrober i tarmen, og mange nuværende præbiotika anses faktisk for at være en form for opløselige kostfibre. Lighederne mellem fibre og præbiotika fører ofte til forvirring om, hvordan man skelner mellem de to. Heldigvis giver denne infografik fra International Scientific Association for Probiotics and Prebiotics (ISAPP) en nyttig sammenligning mellem præbiotika og fibre og beskriver samtidig, i hvilket omfang de hver især påvirker sundheden og tarmmikrobiotaen.

De fleste fibre er ufordøjelige kulhydrater, der stammer fra planter. For eksempel er æbler, sorte bønner og broccoli alle fremragende kilder til fibre. Ud over at fremme regelmæssig afføring forbedrer et tilstrækkeligt fiberforbrug blodets lipid- og glukoseindhold, samtidig med at vi holder os mætte i længere tid. Nogle fibre har endda en lav til moderat effekt på vores tarmmikrobiota.

Prebiotika er også lettilgængelige i fødevarer som grøntsager og fuldkorn og er forbundet med mange sundhedsmæssige fordele. Præbiotika har vist sig at fremme tarmsundheden, kan modulere immunsystemet, regulere tarmbevægelser og kan være gavnlige for lidelser som irritabel tyktarm. Nogle af virkningerne formidles af kortkædede fedtsyrer. Sammenlignet med fibre har præbiotika en meget kraftigere virkning på sundheden og tarmmikrobiotaen. En ny nylig revideret definition af begrebet præbiotika fremhæver, at præbiotiske stoffer også kan have gavnlige virkninger uden for tarmen ved at være rettet mod mikrober uden for tyktarmen.

For mere information om forskellene mellem præbiotika og fibre kan du tage et kig på infografikken her.