De fleste mennesker har hørt om anæmi og ved, at det har noget med blodet at gøre. De fleste mennesker forbinder også anæmi med at føle sig træt. Men der er nok ikke ret mange, der kan forklare præcis, hvad anæmi er.

Simpelt sagt er anæmi en tilstand, hvor der er et lavere end normalt antal sunde røde blodlegemer i kroppen og/eller en lavere end normal mængde hæmoglobin i de røde blodlegemer.

Røde blodlegemer transporterer ilt fra lungerne til resten af kroppen. Den specifikke del af de røde blodlegemer, der transporterer ilt, kaldes hæmoglobin. Røde blodlegemer transporterer også affaldsstoffer fra cellerne til urin- og åndedrætssystemet for at blive udskilt. Når enten antallet af røde blodlegemer eller mængden af hæmoglobin er lavt, modtager kroppens celler mindre ilt end normalt. Et lavt iltniveau kan forårsage træthed og andre symptomer som f.eks. svaghed, vanskeligheder ved at motionere og svimmelhed.

Anemi kan opstå af mange årsager. Faktisk findes der mere end 400 typer af anæmi. Men de kan alle kategoriseres i disse tre generelle grupper:

Annonce

• • Anemi forårsaget af tab af blod

• • • Anemi forårsaget af et fald i produktionen af røde blodlegemer i knoglemarven eller nedsat produktion af røde blodlegemer
  • Anemi forårsaget af ødelæggelse af røde blodlegemer

  Anemi er en ret almindelig tilstand, men den går ofte ubemærket hen og bliver derfor ikke behandlet. Symptomerne er vage og kan let forveksles med symptomer på andre alvorlige eller kroniske sygdomme. Men selv mild anæmi kan sænke ens livskvalitet betydeligt, og ubehandlet anæmi kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser på lang sigt.

  Diabetes og anæmi

  Diabetes er ikke direkte årsag til anæmi, men visse komplikationer og tilstande i forbindelse med diabetes kan bidrage til det. For eksempel kan både diabetesrelateret nyresygdom (nefropati) og nerveskader (neuropati) bidrage til udvikling af anæmi. Desuden kan indtagelse af visse orale diabetesmedicin øge risikoen for at udvikle anæmi. Personer med diabetes kan også få anæmi som følge af, at de ikke spiser godt eller har en tilstand, der forstyrrer optagelsen af næringsstoffer.

  Nyresygdom. Normalt udskiller nyrerne et hormon kaldet erythropoietin, som stimulerer knoglemarven til at producere røde blodlegemer. Ved diabetisk nefropati bliver de små blodkar, der filtrerer affaldsprodukter fra kroppen, beskadiget og begynder at “lække” stoffer (f.eks. protein) ud i urinen. Samtidig reduceres den mængde erythropoietin, som nyrerne producerer, hvilket fører til blodmangel. Nogle undersøgelser har vist, at nedsat erythropoietinproduktion og anæmi sker tidligere hos personer med diabetes og nyresygdom end hos personer med nyresygdom og uden diabetes.

  Både kronisk høje blodglukoseværdier og højt blodtryk kan forårsage nyreskader.

  Neuropati. Hos personer, der har en type neuropati kaldet autonom neuropati, kan kroppen muligvis ikke være i stand til korrekt at signalere til nyrerne, at de skal producere mere erythropoietin som reaktion på anæmi.

  Annonce

  Hjertesvigt. Personer med diabetes har en øget risiko for hjertesvigt eller hjertets manglende evne til at pumpe tilstrækkeligt blod til at opfylde kroppens behov. Nedsat hjertefunktion kan forårsage dysfunktion i nyrerne, og mange mennesker med hjertesvigt har også ernæringsmæssige mangler; begge dele kan bidrage til anæmi. Omkring 20 % af personer med hjertesvigt er anæmiske.

  Næringsstofmangler. Mange mennesker, der har diabetes, har næringsstofmangler, der kan forårsage anæmi. Næringsstofmangler kan enten skyldes, at man ikke spiser nok næringsstoffer (fordi man f.eks. begrænser sit madvalg) eller at kroppen ikke er i stand til at optage de næringsstoffer, man spiser. Mangel på jern, B12-vitamin, B6-vitamin og folat kan alle forårsage anæmi.

  En tilstand, der påvirker kroppens evne til at optage næringsstoffer, er cøliaki. Ved cøliaki kan kroppen ikke tåle gluten, et protein, der findes i hvede, byg og rug. Hvis gluten spises, flader de normale, fingerlignende folder i tyndtarmen ud, hvilket forhindrer optagelsen af ikke blot gluten, men også af andre næringsstoffer. Omkring en ud af 20 personer, der har diabetes, har også cøliaki.

  Annonce

  Bariatrisk (vægttabs)kirurgi kan også føre til næringsstofmangel, der forårsager anæmi. Vitamin- og mineraltilskud er generelt nødvendige efter bariatrisk kirurgi for at forhindre dette.

  Diabetesmedicin. Metformin er den mest almindeligt ordinerede behandling til personer med type 2-diabetes. Det er nu anerkendt, at metformin kan forårsage malabsorption af B12-vitamin, og at langvarig brug (12-15 år) af metformin fører til B12-vitaminmangel hos 30 % af de personer, der bruger metformin. B12-vitaminmangel kan forårsage anæmi og også perifer neuropati (nerveskader i fødder, ben, hænder og arme).

  En anden type diabetesmedicin, thiazolidinedionerne, som omfatter pioglitazon (Actos) og rosiglitazon (Avandia), kan også forårsage mild anæmi ved at sænke hæmoglobinniveauet og hæmatokriten, en måling af den andel af blodet, der består af røde blodlegemer, lidt.

  Symptomer

  En person med meget let anæmi har måske ingen symptomer, men mere alvorlig anæmi kan forårsage træthed, svaghed, svimmelhed, irritabilitet, åndenød og/eller depression. Det kan også forårsage skøre negle; bleg hud; kolde hænder og fødder; følelsesløshed og/eller prikken i fingre, tæer og fødder; smerter i brystet; uregelmæssig hjerterytme; trang til at spise usædvanlige ting såsom is; koncentrationsbesvær; og seksuelle problemer.

  Annonce

  Hvis du har disse symptomer, skal du bede din sundhedsperson om at undersøge, om du har blodmangel.

  Diagnosticering af anæmi

  Anemi diagnosticeres med en blodprøve. Blodprøven analyseres for mængden af hæmoglobin i blodet og for hæmatokrit.

  For mænd er det normale hæmoglobinområde 13,8-;17,2 gram pr. deciliter (g/dl), og det normale hæmatokrit er 40,7 % til 50,3 %.

  For kvinder, der ikke er gravide, er det normale hæmoglobininterval 12,1-15,1 gm/dl, og den normale hæmatokrit er 36,1 % til 44,3 %.

  Annonce

  De normale intervaller for både mænd og kvinder kan variere noget fra et laboratorium til et andet og varierer også alt efter højde. I større højder producerer kroppen flere røde blodlegemer som reaktion på den færre ilt, der er til rådighed. Et højere antal røde blodlegemer betyder, at hæmoglobinniveauet og hæmatokriten også øges.

  Testresultater under den lave ende af normalområdet for enten hæmoglobin eller hæmatokrit kan være tegn på anæmi. Hvis de første prøver viser anæmi, kan der foretages flere blodprøver for at fastslå årsagen til anæmien og den bedste tilgang til behandlingen. Der foretages f.eks. ofte en test for niveauet af jern i blodet, da jernmangel er den mest almindelige årsag til anæmi. Andre diagnostiske værktøjer omfatter en fysisk undersøgelse og spørgsmål om f.eks. anæmi i familien, kost, brug af receptpligtig eller håndkøbsmedicin, kraftige menstruationsblødninger (hos kvinder før overgangsalderen) og eventuelle tegn på indre blødninger, f.eks. blod i afføringen.

  Som en sidebemærkning har blodsukkermålere et hæmatokritområde, ved hvilket de giver nøjagtige resultater. Hvis du har en hæmatokrit, der falder uden for målerens område, kan det betyde, at du får unøjagtige resultater, når du overvåger dit blodglukose. I indlægssedlen, der fulgte med dit måleapparat, bør dets hæmatokritområde være angivet.

  Behandling og forebyggelse

  Behandlingen af anæmi afhænger af årsagen og sværhedsgraden af den. Hvis anæmi f.eks. skyldes blodtab, og det ikke er alvorligt, vil det ofte være nok til at vende anæmien, hvis man identificerer kilden til blødningen og stopper den. Ved andre årsager eller mere alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at tage andre skridt, f.eks. at behandle en underliggende sygdom, tage vitamin- eller mineraltilskud og foretage kostændringer.

  I alle tilfælde tager det tid for kroppen at skabe nye, sunde røde blodlegemer, så en person vil sandsynligvis få det bedre gradvist.

  Da anæmi kan vende tilbage, afhængigt af årsagen, kan det være nødvendigt at fortsætte de skridt, der tages for at behandle det – muligvis resten af livet – for at forhindre, at det kommer tilbage.

  Nyresygdom. Hvis du har nyreproblemer, bør du være under behandling hos en nefrolog, en læge, der har specialiseret sig i nyresygdomme. Behandling af anæmi i forbindelse med nyresygdom kan både omfatte skridt til at vende anæmien og skridt til at forbedre nyrefunktionen (eller forhindre, at den forværres). For at vende anæmien kan der f.eks. ordineres injektioner af en type lægemiddel, der kaldes et erythropoiesis-stimulerende middel, for at stimulere din knoglemarv til at producere røde blodlegemer. Desuden kan der ordineres lægemiddelbehandling med visse typer blodtryksmedicin for at forebygge yderligere nyreskader.

  Det er også vigtigt for at forebygge yderligere nyreskader at opnå og opretholde et blodsukkerniveau så tæt på det normale som muligt og et blodtryksniveau på under 130/80 mm Hg. Hvis din nyreskade imidlertid allerede er alvorlig, kan du få brug for dialyse eller en nyretransplantation.

  Og uanset hvor alvorlig din nyresygdom er, bør du mødes med en registreret diætist, der har specialiseret sig i nyresygdomme, for at hjælpe dig med dine madvalg. Personer med diabetes og nyresygdom har kostbehov, der er noget anderledes end hos personer, der har diabetes og ingen nyresygdom. De har især brug for individualiserede retningslinjer for protein-, kalium-, fosfor- og væskeindtag samt for kulhydratindtag.

  Hjertesvigt. Tag din medicin som foreskrevet, og følg din plan for sund livsstil. Vej dig selv hver morgen, og rapporter en vægtøgning på 3 pund på en dag eller 5 pund på en uge til dit sundhedsteam. Hurtig vægtøgning som denne kan betyde, at din hjertefunktion forværres, og at der ophobes væske et eller andet sted i din krop.

  Diabetespiller. Hvis du tager enten metformin eller en thiazolidinedion (Actos eller Avandia), skal du bede din sundhedsplejerske om at kontrollere dit blod for at se, om du er anæmisk. Hvis dine laboratorieresultater viser et lavt vitamin B12-niveau, kan du få ordineret B12-tilskud. Hvis din hæmatokrit og hæmoglobin er lave, kan din dosis af Actos eller Avandia reduceres, du kan blive rådet til at spise flere fødevarer, der indeholder mere jern, og/eller du kan blive rådet til at begynde at tage jerntilskud.

  Næringsstofmangler. Hvis din anæmi skyldes blodtab eller en næringsstofmangel, kan du blive bedt om at spise flere jernrige fødevarer og eventuelt tage jerntilskud.

  Jernrige fødevarer omfatter oksekød, organkød, svinekød, fjerkræ, fisk, muslinger og østers. Jernet i fødevarer af animalsk oprindelse som disse optages normalt let af kroppen. Jern i vegetabilske fødevarer, såsom frugt, grøntsager, tørrede bønner, nødder og kornprodukter, optages mindre let, men optagelsen kan øges ved at spise disse fødevarer sammen med fødevarer med et højt indhold af C-vitamin, såsom mørke bladgrøntsager, broccoli, peberfrugter (især røde, gule og orange peberfrugter), tomater, mango, papaya og kiwifrugter.

  Indtagelse af C-vitamintilskud er en anden mulighed for at hjælpe din krop med at optage jern. C-vitamintilskud kan dog påvirke nøjagtigheden af nogle blodsukkermålere. Før du tager C-vitamintilskud, skal du spørge fabrikanten af din måler, om indtagelse af C-vitamin (også kaldet askorbinsyre) påvirker målerens ydeevne.

  Hvis din næringsstofmangel skyldes mangel på andre vitaminer eller mineraler end jern, f.eks. folat eller B12-vitamin, kan du få ordineret et tilskud, og du vil blive opfordret til at spise fødevarer med et højt indhold af folat og B12.

  Fødevarer med et højt indhold af folat omfatter grønne bladgrøntsager, æg, fisk og skaldyr, magert oksekød, organkød, appelsinjuice, tørre bønner, linser, asparges og broccoli.

  Fødevarer med et højt indhold af B12-vitamin omfatter alle animalske produkter, herunder æg, mejeriprodukter og kød. Personer, der følger en vegansk kost, er i risiko for B12-vitaminmangel og bør tage et B12-vitamintilskud.

  Hvis din næringsstofmangel viser sig at være en konsekvens af, at du har cøliaki, skal du følge en strengt glutenfri kost resten af dit liv for at give din tyndtarm mulighed for at helbrede og forblive sund.

  Alle, der har fået konstateret en næringsstofmangel, bør mødes med en registreret diætist eller ernæringsekspert for at drøfte sunde madvalg og hvordan man kan forhindre, at en sådan mangel opstår igen. Et møde med en diætist kan være særligt nyttigt for personer, der er diagnosticeret med cøliaki, da det kan være en udfordring at skifte til en glutenfri kost.

  Føler dig bedre

  Så mange som 25 % af amerikanerne med diabetes har også anæmi, så hvis du føler dig træt eller svag, skal du få det undersøgt. Du skal dog ikke diagnosticere dig selv med anæmi. Der er mange grunde til, at du kan føle dig træt og svag, og hvis du forsøger at behandle dig selv for anæmi, når du ikke har det, kan det skabe eller forværre andre problemer.

  Hvis din læge diagnosticerer dig med anæmi og ordinerer en behandling, bør du få regelmæssige blodprøver for at følge dine fremskridt. Med tiden bør du bemærke, at du har det meget bedre.