Roy DeMeo
Gambino-familienRediger
Roy DeMeo var oprindeligt en medarbejder i Flatlands-Canarsie-fraktionen af Lucchese-kriminelle familien, som kontrollerede slæbebilsfirmaer, skrotpladser og biltyverier i denne del af Brooklyn. Anthony Gaggi, en soldat i Gambino-kriminelfamilien, bemærkede DeMeo i 1966 og fortalte ham, at han kunne tjene endnu flere penge på sin succesfulde forretning, hvis han kom til at arbejde direkte for Gambinoerne. Op gennem slutningen af 1960’erne steg DeMeo’s udsigter for organiseret kriminalitet på to fronter. Han fortsatte med Gaggi i lånehajerforretningen og begyndte at udvikle et hold af unge mænd, der var involveret i biltyveri. Det var dette kollektiv af kriminelle, der skulle blive kendt både i underverdenen og i retshåndhævende kredse som DeMeo crew.
Det første medlem af DeMeo crew var den 16-årige Chris Rosenberg, som mødte DeMeo i 1966, da han solgte marihuana på en tankstation i Canarsie. DeMeo hjalp Rosenberg med at øge sin forretning og sit overskud ved at låne ham penge, så han kunne deale i større mængder. I 1972 havde Rosenberg præsenteret sine venner for DeMeo, og de begyndte også at arbejde for ham. De yderligere medlemmer af besætningen kom til at omfatte Joseph og Patrick Testa, Anthony Senter, Richard og Frederick DiNome, Henry Borelli, Joseph “Dracula” Guglielmo (DeMeo’s fætter) og senere Vito Arena og Carlo Profeta. DeMeo blev medlem af en kreditforening i Brooklyn samme år og fik kort tid efter en plads i bestyrelsen. Han udnyttede sin stilling til at hvidvaske penge, som han havde tjent gennem sine ulovlige foretagender. Han introducerede også sine kolleger i kreditforeningen til en lukrativ sidegevinst, nemlig at hvidvaske penge fra narkohandlere, som han havde stiftet bekendtskab med. DeMeo opbyggede også sin lånehajerforretning med midler, der blev stjålet fra kreditforeningens reserver.
DeMeo’s samling af lånehajerkunder, der stadig primært var inden for bilindustrien, omfattede snart også andre virksomheder som f.eks. en tandlægepraksis, en abortklinik, restauranter og loppemarkeder. Han var også opført som ansat i et firma i Brooklyn ved navn S & C Sportswear Corporation, og han fortalte ofte sine naboer, at han arbejdede i byggebranchen, i fødevaredetailhandelen og i brugtvognsbranchen. Bonannos underboss Salvatore Vitale hævdede over for FBI, at han i 1974 blev beordret til at levere liget af en mand, der netop var blevet myrdet, til en garage i Queens, så DeMeo kunne skaffe sig af med det.
I slutningen af 1974 var en konflikt, der var brudt ud mellem DeMeo-banden og Andrei Katz, en ung autoværkstedsejer, der var partner med DeMeo i en ring af stjålne biler, fortsat med at eskalere. I januar 1975 besøgte Katz Brooklyn District Attorney’s Office og gav dem frivilligt oplysninger om, at Chris Rosenberg var stærkt involveret i biltyveri. DeMeo fik kendskab til mødet umiddelbart efter, at det havde fundet sted, fra en kriminalbetjent for bilforbrydelser på hans lønningsliste. Roy beordrede DeMeo-besætningsmedarbejder Henry Borelli til at kontakte sin kvindelige bekendt igen om at blive brugt som lokkemad. I maj mødte Andrei op for en storjury i Brooklyn og afslørede, hvad han vidste om DeMeo crewets ulovlige aktiviteter.
I juni 1975 blev Borellis kvindelige veninde brugt til med succes at lokke Katz til hendes lejlighedskompleks til, hvad han troede var en date, hvor han ved ankomsten straks blev bortført af medlemmer af DeMeo crewet. Han blev derefter ført til kødafdelingen i et supermarked, hvor han blev stukket flere gange i hjertet og derefter i ryggen med en slagterkniv. Efter at være blevet halshugget blev Katz’ hoved derefter knust, da det blev ført gennem en maskine, der normalt bruges til at komprimere papkasser. Kropsdelene blev pakket ind i plastikposer og derefter lagt i supermarkedets affaldscontainer, hvor de blev opdaget dage senere, da en fodgænger, der gik tur med sin hund, opdagede et af Katz’ ben, der lå på en kantsten i nærheden af butikken. Politiet meddelte pressen, at der var tale om et grusomt og brutalt drab, men det var det eneste, der blev oplyst. Liget blev identificeret som Andrei Katz’ lig to dage senere ved hjælp af tandlægejournaler.
Gemini MethodEdit
Som 1970’erne fortsatte, opdyrkede DeMeo sine tilhængere til et hold, der havde erfaring med processen med at myrde og lemlæste ofre. Med undtagelse af mord, der skulle sende et budskab til alle, der ville hindre deres kriminelle aktiviteter, eller mord, der ikke gav noget andet alternativ, blev der af DeMeo og hans folk indført en fast henrettelsesmetode for at sikre, at ofrene blev dræbt hurtigt og derefter forsvundet. Denne henrettelsesmetode blev døbt “Gemini-metoden” efter Gemini Lounge, som var DeMeo crewets primære mødested og det sted, hvor de fleste af crewets ofre blev dræbt.
Processen for Gemini-metoden, som afsløret af flere crewmedlemmer og samarbejdspartnere, der blev regeringsvidner i begyndelsen af 1980’erne, var at lokke offeret gennem sidedøren til loungen og ind i lejligheden i den bagerste del af bygningen. På dette tidspunkt ville et besætningsmedlem (næsten altid DeMeo ifølge Frederick DiNome, der blev regeringsvidne) nærme sig med en lyddæmpet pistol i den ene hånd og et håndklæde i den anden, skyde offeret i hovedet og derefter vikle håndklædet om offerets hovedsår som en turban for at standse blodgennemstrømningen. Umiddelbart efter ville et andet medlem af holdet (oprindeligt Chris Rosenberg, indtil han blev myrdet i 1979, ifølge vidneudsagn fra regeringen) stikke offeret i hjertet for at forhindre mere blod i at pumpe ud af skudsåret. På det tidspunkt ville offeret være dødt, hvorefter kroppen ville blive tømt for tøj og slæbt ind på badeværelset, hvor det resterende blod blev drænet ud eller størknet i kroppen. Dette var for at undgå rodet i det næste trin, hvor besætningsmedlemmer ville placere liget på plastiklagner, der blev lagt ud i hovedrummet, og fortsætte med at lemlæste det ved at skære arme, ben og hoved af.
Legemsdelene ville derefter blive puttet i poser, lagt i papkasser og sendt til Fountain Avenue Dump i Brooklyn. Der blev smidt så mange tons affald hver dag på lossepladsen, at det ville være næsten umuligt for ligene at blive opdaget. I de indledende faser af en føderal/statslig taskforce i begyndelsen af 1980’erne, der var rettet mod DeMeo-banden, blev en plan fra myndighedernes side om at udgrave dele af lossepladsen for at finde resterne af ofrene afbrudt, da det blev anset for dyrt og usandsynligt, at der ville blive fundet nogen meningsfulde beviser. Lossepladsen, der lå over for Starrett City Apartment Complex på Pennsylvania Avenue i det stærkt afroamerikanske East New York-afsnit af Brooklyn på den anden side af Belt Parkway, blev lukket i 1985 og overdækket siden, og alle tegn (og lugte) på, at der havde eksisteret en losseplads, er forsvundet og erstattet af et parkland.
Nogle ofre ville blive dræbt på andre måder af forskellige årsager. Undertiden fik mistænkte informanter eller personer, der begik en handling af mangel på respekt over for et medlem af besætningen eller deres overordnede, deres lig efterladt i New Yorks gader for at tjene som et budskab og en advarsel. Der var også tilfælde, hvor det ikke var muligt at lokke det tiltænkte offer ind i Gemini Lounge, og i så fald måtte man benytte andre steder. En kabinecruiser ejet af Richard DiNome blev ved mindst én lejlighed brugt til at bortskaffe liget.
Yderligere kriminel karriereRediger
I sidste halvdel af 1975 blev DeMeo en tavs partner i et peepshow/prostitutionssted i Bricktown, New Jersey, efter at ejeren af forretningen blev ude af stand til at betale sin gæld som lånehaj. DeMeo begyndte også at handle med bestialitet og børnepornografi, som han solgte til sin forretning i New Jersey samt til forbindelser, han havde i Rhode Island. Da Gaggi fandt ud af DeMeo’s involvering i sådanne tabubelagte film, beordrede han DeMeo til at stoppe under trussel om døden. DeMeo trodsede imidlertid Gaggi og fortsatte med denne praksis. Gaggi tog ikke til genmæle, og ifølge hans nevø, Dominick Montiglio, blev emnet aldrig nævnt igen, så længe DeMeo fortsatte med at foretage betalinger til Gaggi. DeMeo handlede også med narkotika på trods af, at Gambino-familien strengt forbød sådanne aktiviteter.
Mens 1975 nærmede sig sin afslutning, var DeMeo genstand for undersøgelser fra skattevæsenet vedrørende hans indkomst. Måneder tidligere var Borrough of Brooklyn Credit Union blevet presset ud i insolvens som følge af DeMeo og hans kollegers udplyndring af dens finanser. Som følge heraf forlod DeMeo kreditforeningen. Inden der kunne rejses tiltale mod ham, benyttede han falske affidavits fra virksomheder, der var ejet af venner og bekendte, hvori han hævdede, at han stod på deres lønningslister som ansat. Disse affidavits tjente til at redegøre for en del af hans indkomst, hvilket gjorde det muligt for ham at indgå et forlig med skattevæsenet.
DeMeo’s indkomstkilder samt hans besætning fortsatte med at vokse. I juli 1976 tilføjede DeMeo et bilfirma ved navn Team Auto Wholesalers til sine lånehajkunder. Ejeren af Team Auto, Matthew Rega, købte også stjålne biler fra besætningen og solgte dem på en bilpark i New Jersey, som han ejede. Han involverede sig også i kapring af leveringsbiler fra John F. Kennedy International Airport. Hans besætning omfattede nu Danny Grillo, en flykaprer, der netop var blevet løsladt fra fængslet.
I efteråret 1976 gennemgik Gambino-familien en massiv forandring, da dens chef Carlo Gambino døde af naturlige årsager. Paul Castellano blev udnævnt til boss, mens Aniello Dellacroce beholdt stillingen som underboss. Konsekvenserne af dette var dobbelte for DeMeo. Gaggi blev ophøjet til caporegime og overtog den gruppe af mænd, som Castellano tidligere havde stået i spidsen for. Denne forfremmelse var til fordel for DeMeo, hvis mentor nu var endnu tættere på familiens ledelse. En anden fordel var, at med Gambinos død ville nye samarbejdspartnere være berettiget til medlemskab af familien.
Castellano “åbnede ikke straks “bøgerne” for nye medlemmer, men valgte i stedet at forfremme eksisterende medlemmer og skifte rundt i besætningernes ledere. Han var angiveligt også imod tanken om, at DeMeo skulle blive lavet. Castellano involverede sig selv i hvid kriminalitet og så ned på medlemmer på gadeplan som DeMeo. Desuden mente Castellano, at DeMeo var ukontrollabel. Gaggis forsøg på at overtale Castellano til at lave DeMeo blev hele tiden afvist. I 1977 blev DeMeo fortvivlet over denne situation og søgte efter muligheder, der kunne sikre større afkast til sine overordnede.
Westies-alliancen og RosenbergRediger
DeMeo sikrede sig sin optagelse i Gambino-familien ved at danne en alliance med en irsk-amerikansk bande kendt som Westies. Lederen af en rivaliserende irsk bande, Mickey Spillane, var årsag til forsinkelser i opførelsen af Jacob K. Javits Convention Center, til stor frustration for Gambino-bossen Paul Castellano, som havde en del i projektet. Efter det uopklarede mord på Spillane i maj 1977 overtog Westies leder James Coonan kontrollen med den irske mafia på Manhattans vestlige side. DeMeo, der fornemmede en mulighed for at skabe en stor indtægtskilde for Gambino-familien, overtalte Gaggi til at overveje et partnerskab med Westies. Kort efter blev Coonan og hans næstkommanderende Mickey Featherstone indkaldt til et møde med Castellano, hvor de indvilligede i at blive en de facto-arm af Gambino-familien og dele ti procent af al overskud. Til gengæld ville Westies få adgang til flere lukrative fagforeningsaftaler og påtage sig mordkontrakter for familien.
Det var hans centrale rolle i Westie/Gambino-alliancen, der angiveligt overbeviste Castellano om at give DeMeo sin “knap”, eller formelt at optage ham i familien. DeMeo blev gjort i midten af 1977 og fik ansvaret for at håndtere alle familiens forretninger med Westies. Han blev beordret til at få tilladelse, før han begik mord, og til at undgå narkohandel. DeMeo’s bande fortsatte dog med at sælge store mængder kokain, marihuana og en række narkotiske piller. DeMeo fortsatte også med at begå uautoriserede mord, som f.eks. dobbeltmordet i 1977 på Johnathan Quinn, en biltyv, der var mistænkt for at samarbejde med politiet, og Cherie Golden, Quinns 19-årige kæreste, som blev myrdet to gange. DeMeo’s bande dumpede ligene på steder, hvor de ville blive opdaget for at tjene som en advarsel mod samarbejde med myndighederne.
I 1978 sluttede Frederick DiNome, der tidligere var DeMeo’s chauffør, sig til banden. DeMeo og hans bande myrdede Edward Grillo, som var kommet i stor gæld hos DeMeo, og som man mente var ved at blive modtagelig for politiets tvang. Grillo, der blev parteret og bortskaffet som mange af besætningens mordofre, var den første kendte begivenhed af intern disciplin i besætningen. Det næste medlem, der blev dræbt, var Rosenberg, som havde arrangeret en narkohandel med en cubansk mand, der boede i Florida, og derefter myrdet ham og hans kompagnoner, da de rejste til New York for at afslutte salget.
Kubaneren havde forbindelser til et cubansk narkokartel, hvilket gav mulighed for vold mellem Gambino-familien og cubanerne, medmindre der blev taget hånd om Rosenberg. DeMeo fik ordre til at dræbe Rosenberg, men blev holdt hen i ugevis. I denne periode begik DeMeo sit mest offentlige mord. Offeret var en universitetsstuderende uden kriminelle forbindelser ved navn Dominick Ragucci, som betalte for sin undervisning som dør-til-dør-sælger. DeMeo så Ragucci parkeret uden for sit hus og antog, at han var en cubansk snigmorder. DeMeo og besætningsmedlem Joseph Guglielmo forfulgte Ragucci i en biljagt, hvorefter den studerende blev skudt til døde af DeMeo. Efter at være vendt hjem og have samlet sin familie, kørte DeMeo dem ud af New York og efterlod dem på et hotel i en kort periode. Ifølge DeMeos søn Albert begyndte han at græde, da han opdagede, at han havde myrdet en uskyldig dreng.
Gaggi var rasende over mordet på Ragucci og beordrede DeMeo til at dræbe Rosenberg, før der var andre uskyldige ofre. Den 11. maj 1979 meldte Rosenberg sig i Gemini-klubhuset til besætningens sædvanlige møde fredag aften. Kort efter sin ankomst affyrede DeMeo hurtigt en enkelt kugle i den intetanende Rosenbergs hoved. Den normalt iskolde DeMeo tøvede, da det lykkedes den stadig levende Rosenberg at rejse sig fra gulvet til et knæ, men Anthony Senter gik derefter ind og gjorde det af med ham med fire skud i hovedet.
I modsætning til Grillo blev Rosenbergs lig ikke parteret eller gjort til at forsvinde. Cubanerne havde krævet, at hans mord skulle komme i aviserne. DeMeo’s mænd placerede Rosenbergs lig i sin bil og efterlod det på siden af Cross Bay Boulevard (nær Gateway National Wildlife Refuge i Broad Channel, Queens) for at blive fundet. Albert DeMeo fortalte senere, at Rosenbergs mord påvirkede hans far dybt, og at da DeMeo kom hjem efter mordet, gik han ind i sit arbejdsværelse og kom ikke ud i to dage.
Empire Boulevard operationRediger
I løbet af 1979 begyndte DeMeo at udvide sine forretningsaktiviteter, især sin biltyverioperation, som snart skulle blive den største i New York Citys historie. Operationen, der af FBI-agenter blev døbt Empire Boulevard Operation, bestod af hundredvis af stjålne biler, der blev sendt fra havne i New Jersey til Kuwait og Puerto Rico. DeMeo sammensatte en gruppe på fem aktive partnere i operationen, som alle tjente ca. 30.000 dollars om ugen hver i fortjeneste.
Suden de aktive partnere udførte andre samarbejdspartnere og besætningsmedlemmer selve tyveriet af bilerne fra New Yorks gader. Blandt disse samarbejdspartnere var Vito Arena, en mangeårig biltyv og bevæbnet røver, som begyndte at arbejde for DeMeo i 1978 efter mordet på sin gamle partner. Ligesom DiNome ville Arena blive tæt involveret med DeMeo Crew i slutningen af 1970’erne. I 1979 blev planen næsten stoppet af en lovlig bilforhandler, som truede med at informere politiet. Han blev myrdet sammen med en uindblandet bekendt, før han kunne give de retshåndhævende myndigheder oplysninger.
Eppolito-mordeneRediger
I slutningen af 1979 blev DeMeo og Nino Gaggi involveret i en konflikt med James Eppolito og James Eppolito Jr., to fremstillede Gambino-medlemmer i Gaggis bande. De var henholdsvis farbror og fætter til en korrupt tidligere NYPD-detektiv, Louis Eppolito, hvis far, Ralph, der var bror til James Sr., også var et gjort medlem af Gambino-familien.
James Eppolito mødtes med Paul Castellano og anklagede DeMeo og Gaggi for narkohandel, som kunne straffes med døden. Castellano, som Gaggi var en nær allieret med, tog parti imod Eppolito i situationen og gav Gaggi tilladelse til at gøre, hvad han ville. Han og DeMeo skød de to til døde i Eppolito Jr.’s bil på vej til Gemini Lounge den 1. oktober 1979. Et vidne, der kørte forbi lige da skuddene blev affyret i den parkerede bil, formåede at advare en politibetjent i nærheden, som arresterede Gaggi efter en skudveksling mellem de to, der efterlod Gaggi med et skudsår i halsen. Da DeMeo havde skilt sig fra Gaggi, da de forlod stedet, blev han ikke anholdt eller identificeret af vidnet. Gaggi ville blive anklaget for mord og mordforsøg på en politibetjent, men ved hjælp af jurymanipulation blev han kun dømt for overfald og fik en dom på 5 til 15 år i forbundsfængsel. DeMeo ville myrde vidnet kort efter Gaggis domfældelse i marts 1980.
Imperium Boulevard Operation var fortsat med at ekspandere gennem 1979 og 1980, indtil lageret, der tjente som hovedkvarter, blev ransaget af agenter fra Newark-afdelingen af FBI i sommeren 1980. FBI havde overvåget lageret og nogle af de mænd, der lossede køretøjer der, og havde kort tid efter opnået en ransagningskendelse. Henry Borelli og Frederick DiNome blev arresteret i maj 1981 for deres rolle i operationen, men der var ikke beviser nok til at arrestere nogen af de andre aktive partnere. DeMeo beordrede Borelli og DiNome til at erklære sig skyldige i anklagerne i håb om, at det ville stoppe yderligere undersøgelser af hans aktiviteter fra FBI eller andre retshåndhævende myndigheder.
Undergang og mordRediger
I 1982 efterforskede FBI det enorme antal forsvundne og myrdede personer, der var knyttet til DeMeo, eller som sidst var blevet set gå ind i Gemini Lounge. Det er omkring dette tidspunkt, at en FBI-aflytning i Gambino-familiens capo Angelo Ruggieros hjem opfangede en samtale mellem Ruggiero og Gene Gotti, en bror til John Gotti. I samtalen blev det diskuteret, at Paul Castellano havde sat et lejemord på DeMeo i gang, men at han havde svært ved at finde nogen, der var villig til at udføre jobbet. Gene Gotti nævner, at hans bror, John, var betænkelig ved at tage imod kontrakten, da DeMeo havde en “hær af mordere” omkring sig. Det nævnes også i samme hemmeligt optagede samtale, at John på det tidspunkt havde dræbt færre end 10 mennesker, mens DeMeo havde dræbt 37, som de havde kendskab til. Ifølge mafiaen Sammy Gravano blev kontrakten til sidst givet til Frank DeCicco, men DeCicco og hans hold kunne heller ikke få fat i DeMeo. DeCicco overlod angiveligt opgaven til DeMeo’s egne mænd.
DeMeo’s søn Albert skrev, at DeMeo i sine sidste dage var paranoid og vidste, at han snart ville blive dræbt. I sine sidste dage blev DeMeo set iført en læderjakke med et haglgevær skjult nedenunder. DeMeo overvejede at simulere sin egen død og forlade landet. Den 10. januar 1983 tog DeMeo hen til besætningsmedlem Patty Testa’s hus for at mødes med sine mænd. Samme aften udeblev han fra sin datter Dione’s fødselsdagsfest, hvilket fik hans familie til at blive mistænksomme. Albert DeMeo fandt senere Roys personlige ejendele såsom hans ur, tegnebog og ring i hans arbejdsværelse samt en katolsk pamflet. Ti dage senere, den 20. januar, blev DeMeo’s Cadillac fundet på parkeringspladsen ved Veruna Boat Club i Sheepshead Bay i Brooklyn. Bilen blev bugseret til en nærliggende politistation, hvor den blev gennemsøgt af detektiver fra Organized Crime Control Bureau. DeMeo’s delvist frosne lig blev fundet i bagagerummet med en lysekrone ovenpå. Han var blevet skudt flere gange i hovedet og havde et skudsår i hånden, som af de retshåndhævende myndigheder blev antaget at være et refleksivt forsvarssår forårsaget, da hans mordere åbnede ild mod ham.
Der er flere beretninger om DeMeo’s død. Den taskforce, der efterforskede DeMeo-mandskabet, havde den teori, at DeMeo blev snøret på samme måde, som han snød Rosenberg, og at Gaggi, Testa og Senter var til stede, da han blev dræbt. I april 1984 blev Colombo-forbryderfamiliens soldat Ralph Scopo overhørt forklare en medarbejder, at DeMeo var blevet dræbt af sin egen familie, fordi de blot havde mistanke om, at han ikke ville være i stand til at stå imod de retslige anklager, der var et resultat af hans ring af stjålne biler. Albert DeMeo troede, at hans far var blevet dræbt af Testa og Senter.
EfterspilRediger
Resten af DeMeo’s bande blev snart samlet op, og kernemedlemmerne Henry Borelli, Joseph Testa og Anthony Senter blev fængslet på livstid efter to retssager, hvor de blev dømt for i alt 25 mord, foruden afpresning, biltyveri og narkohandel. Dommene blev i vid udstrækning sikret ved vidneudsagn fra de tidligere medlemmer Frederick DiNome og Dominick Montiglio samt Vito Arena. Montiglio vendte sig om, da han fik at vide, at der var en kontrakt på hans liv, og han blev placeret i vidnebeskyttelsesprogrammet i 20 år for sit vidneudsagn. Richard DiNome blev dræbt i 1984. Paul Castellano blev tiltalt for at have bestilt mordet på DeMeo samt en lang række andre forbrydelser, men blev dræbt i december 1985, mens han var på fri fod mod kaution midt under den første retssag. Mordet blev angiveligt bestilt af John Gotti, som dermed blev den nye chef for Gambino-familien. Frederick DiNome skulle senere dø i det, der blev dømt som et selvmord. Vito Arena forlod New York i 1989 efter at have afsonet 6 år af en 18-årig straf efter sit vidneudsagn. Han blev dræbt under et røveri i Texas i 1991.
DeMeo er emnet for bogen Murder Machine fra 1992 af Jerry Capeci og Gene Mustaine. Roy DeMeo’s søn Albert skrev også en bog om sit opvækstliv med titlen For the Sins of My Father, som blev udgivet i 2002. DeMeo er portrætteret af Michael A. Miranda i filmen Boss of Bosses fra 2001. Ray Liotta spiller DeMeo i 2012-filmatiseringen af Anthony Brunos bog om Richard Kuklinski, The Iceman, fra 2012: The True Story of a Cold-Blooded Killer (Den sande historie om en koldblodig morder).