Portugal – GEOGRAFI
Portugal Indholdsfortegnelse
Portugal deler den iberiske halvø med Spanien, selv om landet kun er omkring en sjettedel så stort som sin nabo. Inklusive Azorerne (Açores på portugisisk) og Madeira har landet et samlet areal på 92.080 kvadratkilometer. Portugal ligger på den vestligste landtange af det europæiske fastland. De barske Pyrenæer-bjerge adskiller Iberien fra hjertet af det europæiske kontinent, og Portugal ligger endnu længere væk på tværs af Spaniens uendelighed. Afstanden og isolationen har i Portugal skabt en følelse af, at landet geografisk set er en del af Europa, men kulturelt, socialt, økonomisk, politisk og endog psykologisk set er adskilt fra det. Selv i begyndelsen af 1990’erne lå Lissabon (Lisboa på portugisisk) to til tre dages kørsel fra Paris.
Portugal er afgrænset mod vest og syd af Atlanterhavet og mod nord og øst af Spanien. Landets form er nogenlunde som et rektangel, med de korte sider mod nord og syd og de lange mod øst og vest. Portugals Atlanterhavskyst er 837 km lang, og landets nordlige og østlige grænse til Spanien er henholdsvis 336 og 839 km lang.
Historisk set opstod Portugal som et selvstændigt land i løbet af århundreders kamp med de spanske provinser León og Castilien. Selv flere hundrede år efter at Portugal brød ud af Spanien for sidste gang i 1640, var man i Portugal stadig bange for, at landet en dag ville blive opslugt af det større og mere magtfulde Spanien, måske ikke militært, men kulturelt og økonomisk. Denne følelse er udtrykt i det portugisiske ordsprog, der siger, at “hverken en god vind eller et godt ægteskab nogensinde kommer fra Spanien”. I mellemtiden har Portugals lange kyst givet landet et “atlantisk kald” og har drevet dets historiske eventyr om global udforskning og kolonisering fremad.
Portugal er ikke et homogent land geografisk set. De fysiske omgivelser varierer enormt og har skabt flere forskellige geografiske regioner, som igen har formet befolkningens kultur, økonomi og samfund. Det nordlige Portugal er en bjergrig, regnfuld region, der er præget af mange små gårde og vinmarker. Den portugisiske nation begyndte i denne region, hvor den afværgede León og Castilien, samtidig med at den drev maurerne sydpå og til sidst ud af halvøen. Det er et øde område med klippefyldte bjergskråninger, hvor småbønder i hundreder af år har kæmpet sig frem til en mager tilværelse. Det siges også, at denne region er oprindelsen til de stærkeste portugisiske nationale værdier som hårdt arbejde, sparsommelighed, traditionalisme, romersk-katolsk tro og praktisk orienterethed. Det er dog også et område, som har mistet mange af sine indbyggere på grund af udvandring.
Det centrale Portugal, mellem Rio Douro i nord og Rio Tejo (Tagus-floden på engelsk), herunder hovedstaden Lissabon og dens omgivelser, er mindre homogent. Den centrale kystregion består af klitter og fyrreskove, og mange indbyggere i området lever af fiskeri. De centrale østlige områder, kendt som Beira, består hovedsagelig af små og mellemstore landbrug med en del minedrift og let industri. Større Lissabon-området, herunder både byen og dens forstæder, tegner sig for størstedelen af landets handel og en stor del af industrien.
Sydlige Portugal, kendt som Alentejo (bogstaveligt talt “hinsides Tejo”), er et område med let bølgende bakker og sletter, der domineres af store godser med omfattende landbrug og græsning i stor skala. Det har traditionelt også været et land med ofte forbitrede forpagtere og bønder. I modsætning til det konservative nordlige Alentejo var Alentejo et område med radikale politiske bevægelser; i lang tid var det portugisiske kommunistparti (Partido Comunista Português–PCP) det stærkeste parti i regionen.
Den yderste sydlige del af Portugal er kendt som Algarve. Det er en tør region med små landbrug, græsning og fiskeri samt kystbyer. Det er det område i Portugal, der er mest stærkt påvirket af maurerne; selv i dag er den mauriske indflydelse til stede i regionens dialekt og arkitektur. Med sit varme klima og middelhavshimmel er Algarve også blevet et centrum for turisme og hjemsted for mange udenlandske pensionister.
Historisk set var Portugal administrativt inddelt i seks provinser, der svarede nøje til disse naturlige geografiske opdelinger. Den nordlige del bestod af to provinser, den kystnære Minho-provins og den indre Trás-os-Montes-provins. Midten bestod af Beira og Estremadura, og den sydlige del bestod af Alentejo og Algarve. Senere blev disse historiske provinser yderligere underopdelt af administrative årsager, men de historiske navne er blevet bibeholdt i folkemunde.
Selv om det er et lille land, har Portugal en stor variation af landskabsformer, klimatiske forhold og jordbund. Den største forskel er mellem de bjergrige områder i nord og, på den anden side af Rio Tejo, de store bølgende sletter i syd. Inden for disse to store regioner er der yderligere underopdelinger, som afspejler landets store forskelle. Minho og Trás-os-Montes er begge bjergrige, men mens det første område er grønt med rigelig nedbør, er det andet tørt og udtørret. Beira Litoral og Estremadura er yngre geologisk set og indeholder sandsten, kalksten og vulkanske bjergarter. Beira Alta (Øvre Beira) er bjergrig og danner en barriere i midten af Portugal, mens Beira Baixa (Nedre Beira) er tør og vindblæst og er en forlængelse af den spanske højslette. Alentejo består af bløde bakker og sletter. Da det er et af de tørreste områder i landet, er det ikke egnet til intensivt landbrug. Området er dog egnet til kvægavl, korkeg og nogle kornsorter. Det er adskilt fra Algarve af to bjergkæder, Serra de Monchique og Serra do Caldeirao.
Geografien og topografien afspejler sig også i klimaet. Bjergområderne i den nordlige del er betydeligt koldere end i den sydlige del. Vintersne i Serra da Estrêla (som indeholder Portugals højeste top på 1 986 meter) og Serra do Gerês nær den nordlige spanske grænse kan blokere vejene i en periode. Vejret langs de nordlige kyster og i midten af landet er mildere; Lissabon har en gennemsnitlig høj temperatur på 14 °C i januar og 27 °C i august. I det sydlige Portugal er det varmere. Havet modererer temperaturerne langs kysterne, men i Alentejo kan det være ret varmt i det indre af landet, hvor temperaturen nogle gange overstiger 40 °C i sommermånederne. På grund af middelhavsklimaet falder det meste af Portugals nedbør om vinteren, og det regner meget mere i den nordlige del af landet end i den sydlige del.
Portugal har ti større floder, hvoraf de fem har deres udspring i Spanien. Rio Minho begynder i det spanske Galicien og danner på en strækning på 74 km den nordlige portugisiske grænse til Spanien. Rio Douro er af stor betydning for handelen i det nordlige Portugal. Den har også sit udspring i Spanien og løber i hele Portugals bredde, inden den munder ud i Atlanterhavet ved Porto, landets næststørste by. Rio Douro er sejlbar med små fartøjer på hele sin strækning på 198 km i Portugal; historisk set blev floden brugt til at transportere fade med portvin til Porto. Dens stejle bredder er terrasser med vinmarker, og dalen ved Rio Douro er en af de mest maleriske i hele Portugal.
Rio Tejo er landets længste flod, har det største afvandingsområde og er den vigtigste økonomisk set. Den er kun sejlbar 80 km opstrøms, men det omfatter den store flodmunding, som Lissabon ligger ved. Tejo-mundingen er den bedste naturlige havn på det europæiske kontinent og er i stand til at håndtere store havgående skibe. Her ligger også Cacilhas tørdokkerne, som er de største i verden.
Den vigtigste flod i syd er Rio Guadiana, som, der løber fra nord til syd, udgør en del af grænsen til Spanien. Andre vigtige floder i Portugal er Rio Lima og Rio Tâmega i nord, Rio Mondego i midten samt Rio Sado og Rio Chança i syd.
Bjordsystemerne i Portugal er normalt sandede, tørre og sure, hvilket afspejler jordbunden på den iberiske halvø generelt. Jordbunden i den nordlige del kan være stenet. Det nordlige Portugal er bedre egnet til landbrug end det sydlige på grund af rigelige nedbørsmængder, men med passende kunstvanding kunne det sydlige Portugal understøtte et mere intensivt landbrug.
Omkring en fjerdedel af Portugal er dækket af skove (hovedsagelig fyrretræer og løvtræer); hvis man medregner de dyrkede træafgrøder som oliven, korkeg, mandler, kastanjer og citrusfrugter, er omkring en tredjedel af landets areal dækket af træer. I de nordlige bjerge er fyrretræer, egetræer, poppeltræer og elmetræer fremherskende. Vegetationen er mere varieret i den centrale region og omfatter citrustræer og korkeg. I den varme og tørre sydlige del af landet findes der mange områder med grove græsningsarealer og en rigelig mængde korkeg.
Ud over det portugisiske fastland omfatter landets område også Azorerne og Madeira-øerne. Azorerne består af ni beboede øer og flere ubeboede klippeudspring 1.280 km vest for fastlandet i Atlanterhavet. Arkipelaget har et areal på 2.278 kvadratkilometer og en befolkning på ca. 250.000 indbyggere. Azorerne producerer tilstrækkeligt med fødevarer til det interne forbrug og en vis eksport, men de er endnu fattigere end fastlandet. Madeira-arkipelaget, der ligger ca. 560 kilometer mil vest for Nordafrika, består af to beboede og flere ubeboede øer. Med et samlet areal på 788 kvadratkilometer og en befolkning på ca. 270.000 mennesker er øgruppen stærkt overbefolket.
