Masser af mennesker sælger oplysning i disse dage. Efter Brexit-afstemningen og valget af præsident Trump udgav David Brooks en hyldest til “oplysningsprojektet”, hvor han erklærede det for angrebet og opfordrede læserne til at “rejse sig” og redde det. Commentary Magazine sendte mig et brev med en anmodning om en donation for at give læserne “den oplysning, som vi alle så desperat længes efter”. Og nu er der Steven Pinkers imponerende nye bog, “Enlightenment Now”, som måske er den endelige udtalelse om den nyoplysningsbevægelse, der bekæmper den nationalistiske tankegang i USA, Storbritannien og andre steder.

Hender vi alle sammen efter oplysning? Det gør jeg ikke. Jeg kan lide og respekterer hr. Pinker, hr. Brooks og andre i deres lejr. Men oplysningsfilosofien opnåede ikke en brøkdel af det gode, som de hævder, og den har gjort megen skade.

Oplysningsforkæmpere har en attraktiv sag. Videnskab, medicin, frie politiske institutioner, markedsøkonomi – disse ting har forbedret vores liv dramatisk. De er alle, skriver Pinker, resultatet af “en proces, der blev sat i gang af oplysningstiden i slutningen af det 18. århundrede”, hvor filosoffer “erstattede dogmer, traditioner og autoriteter med fornuft, debat og institutioner for sandhedssøgning”. Hr. Brooks er enig og forsikrer sine læsere om, at “oplysningsprojektet gav os den moderne verden”. Så tak for “tænkere som John Locke og Immanuel Kant, der argumenterede for, at folk skulle holde op med at overgive sig blindt til autoriteter” og i stedet “tænke tingene igennem fra bunden af.”

Som Pinker opsummerer det: “Fremskridt er en gave fra oplysningstidens idealer og vil fortsætte i den udstrækning, som vi genforpligter os til disse idealer.”

Der er meget lidt af dette, der er sandt. Tænk på påstanden om, at den amerikanske forfatning var et produkt af oplysningstænkning, der blev skabt ved at smide fortidens politiske traditioner ud og anvende uhindret menneskelig fornuft. For at modbevise denne idé behøver man blot at læse tidligere forfattere om den engelske forfatning. Den meget udbredte afhandling fra det 15. århundrede “In Praise of the Laws of England”, skrevet af juristen John Fortescue, forklarer klart den retmæssige procedure og den teori, der i dag kaldes “checks and balances”. Den engelske forfatning, skrev Fortescue, skaber personlig frihed og økonomisk velstand ved at beskytte den enkelte og hans ejendom mod regeringen. De beskyttelsesforanstaltninger, der findes i den amerikanske Bill of Rights, blev for det meste fastlagt i 1600-tallet af dem, der udarbejdede Englands forfatningsdokumenter – mænd som John Selden, Edward Hyde og Matthew Hale.