Den 14. marts 2018 var en onsdag, Pi Day, 139 år efter Albert Einsteins fødsel. Et hundrede niogtredive er et lykkeligt primtal. Den dag døde den legendariske fysiker Stephen Hawking fra Cambridge.

Den 29. juni 2009 var en søndag, en dag før pyramidesvindleren Bernie Madoff ville blive idømt 150 års fængsel. Hawking sad i sin kørestol ved et cocktailparty på Gonville & Caius College i Cambridge under et banner med teksten “Velkommen tidsrejsende”. Invitationerne blev først afsløret efter festen, så kun værten dukkede op, selv om han ikke gav noget specifikt bevis for, at han ikke selv var en tidsrejsende. Det var i hvert fald delvist et stunt til et tv-show, den slags kombination af seriøst og fjollet, som Hawking var kendt for.

Den 15. juli 1992 var endnu en onsdag, nemlig den dag, hvor Bill Clinton blev præsidentkandidat. Desuden blev der udgivet et nyt nummer af tidsskriftet Physical Review D med en artikel af Hawking med titlen “Chronology Protection Conjecture”. Heri hævder han, at fysikkens love måske faktisk forhindrer muligheden for tidsrejser, hvilket han hele sit liv ville tro på – med lejlighedsvise forbehold eller et blødt punkt for M-teorien. “Det ser ud til, at der findes et kronologibeskyttelsesagentur, som forhindrer fremkomsten af lukkede tidslignende kurver og dermed gør universet sikkert for historikere,” skrev han. Han opbygger sit argument omhyggeligt over ni sider med linjer som: “Når man nærmer sig en lukket nulgeodæse γ i Cauchy-horisonten, vil propagatoren få ekstra singulariteter fra nulgeodæser tæt på γ, der næsten vender tilbage til det oprindelige punkt.” Det er klart. Papiret slutter med hans klareste bevis for, at tidsrejser ikke er mulige: “Det faktum, at vi ikke er blevet invaderet af horder af turister fra fremtiden.”

Den 24. december 2018 var en mandag, juleaften, og vi har stadig ikke nogen sandsynlige ruter tilbage i tiden, i hvert fald ikke i dette univers. Det er stadig ikke muligt at rejse hurtigere end lysets hastighed (vi er ikke engang kommet tæt på), ormehuller er stadig teoretiske, og vi kender ikke til noget eksotisk stof med en negativ energitæthed, der ville kunne holde et åbent længe nok til, at en person kunne passere igennem. Så indtil videre (og derefter og om tusind år) er universet fortsat sikkert for historikerne, og vi vil ikke have været i stand til at deltage i Hawkings fest. Men vi har stadig al den historie, han har skabt.