Hammerhajer er bedst kendt for deres lange, rektangulære hoveder.

Hammerhajer er bedst kendt for deres lange, rektangulære hoveder. Disse hoveder tjener flere formål, bl.a. giver de hajerne 360 graders udsyn samt bedre jagtevner. Hajerne lever i kystområder og på kanten af kontinentalplader.

4 utrolige fakta om hammerhajer!

• Elsker varmen: Hammerhajer er fisk, der foretrækker varme kystvande.
• Effektive svømmere: Hammerhajer har en tendens til at svømme skråt for at mindske modstanden og øge deres svømmeeffektivitet.
• De bliver grønne: En art af hammerhajen, bonnetheadhajen, er faktisk altædende, da den spiser søgræs.
• Bedre jægere: Hammerhajens lange hoveder gør det muligt for hajerne at sprede deres særlige sanseorganer, hvilket giver dem en jagtfordel i forhold til andre hajer.

Hammerhajens klassifikation og videnskabelige navn

Disse hajer er i klassen Chondrichthyes, eller bruskfisk. Deres orden er Carcharhiniformes, som har to dorasalfinner, fem gællespalte og er den største orden af hajer. Familien Sphyrnidae er hammerhajerne, som omfatter slægten Sphyrna og slægten Eusphyrna. Sphyrna omfatter de ni arter af ægte hammerhajer, og Eusphyrna omfatter kun én art, nemlig vingehovedhajen.

Det videnskabelige navn på familien for hammerhajer, Sphyra, er det græske ord for “hammer”.”

Arter af hammerhajer

Der findes ni arter af ægte hammerhajer, hvoraf de fleste er mindre hajer, og nogle få, såsom den store hammerhaj, er store nok til at udgøre en trussel mod mennesker. Nogle er opkaldt efter formen på deres hoveder, som f.eks. bonnetheadhajen. Nogle, som f.eks. den skællede hammerhaj, er opkaldt efter træk på deres hoveder. Den kammuslingede hammerhaj har en række riller langs forsiden af ansigtet.

Vingehovedhajen er en gammel race af hammerhajen, da dens hoved er betydeligt større i forhold til resten af kroppen.

Hammerhajens udseende

Hammerhajer er fisk, der er grågrønne til olivenfarvede, og de har lyse hvide maver. Disse maver gør det muligt for dem at skjule sig mod den lyse havoverflade, mens de jager bytte. Hammerhajer har en lille mund i forhold til deres hoved. Deres tænder er savtakkede og små. Øjnene sidder i kanten af ansigtet, hvilket giver dem et bredt synsfelt. De har 5 gællespalte.

Det unikke hoved hos disse hajer tjener andre formål end et godt syn. Ligesom de fleste hajer bruger hammerhajerne sanseorganer i ansigtet til at registrere de elektriske impulser, der udsendes af andre væsener. Disse organer hjælper med at lokalisere og fange byttet. Hammerhajfamilien har større opdagelsesevner, fordi deres sanseorganer er spredt ud over hele hovedet. Denne spredning gør det muligt for dem at finde føde, som f.eks. rokker, på den sandede havbund.

Disse hajer kan være så små som 0,9 m og så lange som 6,1 m. De har høje, spidse rygfinner. Nogle arter har et hak for enden af deres hale.

Hammerhajens udbredelse, bestand og levested

Disse unikke hajer lever langs kysten og kontinentalpladerne. De foretrækker varme vandområder og findes kun i havet. Disse hajer vandrer, når årstiderne skifter; de bevæger sig til polerne om sommeren og til ækvator om vinteren. Populationerne af disse hajer er tætte omkring Hawaii, Costa Rica og det østlige og sydlige Afrika.

Nogle arter danner stimer med hundredvis af individer om dagen. Disse skoler består primært af hunhammerhajer. Om natten er de fleste arter solitære jægere.

Bestandene af de fleste arter af hammerhajer har været i tilbagegang, og nogle arter er opført som truede, mens andre er kritisk truede.

Hammerhajens rovdyr og bytte

Hammerhajer har tendens til at være kødædende skabninger. De vil spise fisk, krebsdyr og blæksprutter. En særlig favorit blandt hammerhajerne er rokker. De bruger deres forbedrede sanseegenskaber til at finde dem begravet i sandet og fastholder dem derefter ved hjælp af deres hoveder. Hammerhajer foretrækker at jage på lavt vand, og nogle arter vover sig endda ind i bugter og brakvand for at finde bytte.

Hvis hajerne ikke er i stand til at finde føde, er de kendt for at spise deres egne unger. De anses for at være bedre rovdyr end andre hajarter.

Hammerhajer har ingen naturlige rovdyr. Mennesker er den største trussel mod disse arter, da de fiskes bevidst for deres finner eller lejlighedsvis ved et uheld bliver fanget i fiskenet.

Hammerhajens formering og levetid

Disse hajer formerer sig i forårs- og sommermånederne. Deres ynglesæson er årlig, i modsætning til andre hajarter. Hannen bider hunnen ondskabsfuldt, indtil hun giver ham lov til at parre sig med hende. Hun kan dog jage ham væk, hvis hun ikke er interesseret i ham. Denne proces kan tage flere timer, indtil hunnen beslutter sig for at underkaste sig en parring. Disse hajer har tyk hud, hvilket betyder, at parringsritualerne ikke er smertefulde, selv om ældre hunner ofte har ar efter biddene.

Hammerhajer befrugter deres æg internt, hvilket giver et sikkert miljø for ungerne at udvikle sig i. Hunnerne føder levende unger efter en drægtighedsperiode på 10 til 12 måneder. Ungerne fødes på lavt vand og overlades til at klare sig selv. De svømmer til dybere farvande, når de er blevet ældre.

Hammerhajen i fiskeri og madlavning

Disse hajer er en af mange hajarter, der lider under hajfinneskæringsindustrien. Hajfinning er, når hajer høstes for deres finner og derefter kastes tilbage i havet, ofte mens de stadig er i live. Hajfinner bruges ulovligt til medicinske midler og til hajfinnesuppe. Disse hajer er også værdsat som sportsfisk.

Millioner af hajer bliver flået hvert år, og hammerhajbestandene lider enormt under dette. Da de reproducerer sig en gang om året, kan hammerhajerne imidlertid genopbygge deres bestande hurtigere end andre hajarter kan. De fleste hajer er langsomme til at yngle og formere sig, så deres antal kan simpelthen ikke følge med den nedgang i bestanden, der er forårsaget af finning af hajer.

Se alle 33 dyr, der begynder med H