Spørgsmålet blev rejst for mig efter at have besøgt den pakistanske restaurant Usmania, som vi anmeldte i denne uge. Usmania serverer en ret kaldet brain masala, en karahi-kogt karry, der er lavet af hjernemasse fra geder. I anmeldelsen nævner jeg, at min forlovede var fast besluttet på, at jeg ikke skulle spise denne ret. Men jeg undlod at fortælle hvorfor: Hun mente ikke, at det var sikkert at spise hjerner.
Kald det Mad Cow fallout, men Danielle var rædselsslagen for, at jeg ved at indtage hjernen fra et drøvtyggerdyr ville udsætte mig selv for farlige, hjerneforandrende prioner. Efter en tallerken med hjernecurry, var hun bekymret for, at min hjerne ville ende med at ligne en brugt opvaskesvamp.
Godt nok for mig, og for alle andre håbefulde hjerne-spisere, er der absolut ingen beviser for, at man får “kogalskab” af at spise gede- eller lammehjerne, eller nogen anden prion-relateret sygdom for den sags skyld.

Hvad er en prion egentlig? Det er i bund og grund smitsomme, ikke-replikerende proteiner, som kan eller ikke kan forårsage en lang række neurologiske sygdomme hos dyr og mennesker. Sandheden er, at forskerne stadig ikke er helt på det rene med den del. Det er dog en udbredt opfattelse, at prioner, der findes i kvæg, er årsag til både bovin spongiform encephalopati, eller kogalskab, og Creutzfeldt-Jakobs sygdom, dens menneskelige variant. Disse sygdomme ændrer deres værts hjerne og får vævet til at udvikle “huller”, som i sidste ende fører til døden. Begge kan inkubere i en årrække, og selv når de findes, er de fuldstændig uhelbredelige.
Er du bange endnu? Det skal du ikke være. På trods af tusindvis af tilfælde af BSE, der er opdaget i Europa og Det Forenede Kongerige, er der kun blevet dokumenteret 153 tilfælde af Creutzfeldt-Jakob. Selv da er det ikke helt klart, at indtagelse af animalsk protein, der var inficeret med BSE, var den grundlæggende årsag til disse infektioner. I USA er der kun fundet én ko – en malkeko – som har fået BSE. Og intet af dette dyrs nervesystemvæv kom nogensinde i fødekæden.
Den grundlæggende årsag til BSE-skrækken menes desuden at stamme fra forkert behandlet benmel, der blev givet til kvæg. Siden da er reglerne for tilberedning af sådant foder blevet strammet i Europa. Der har aldrig været et sådant problem i USA.
Helt grundlæggende er chancen for at blive smittet med “kogalskab” ved at spise oksekød lig nul.
Men hvad med ved at spise hjerner? For at få en uddybning kontaktede jeg Dennis Avery, der er direktør for Center for Global Food Issues med base i Virginia. Centeret driver mad-cow-facts.com, et websted, der er lanceret for at fjerne misinformation om sygdommen og dens årsager. Jeg spurgte Avery, om det at spise hjerner fra geder, lam eller kalve kunne bidrage til at få CJD.
“Vi har absolut ingen beviser, der tyder på, at det er muligt,” sagde Avery.
I følge Avery ved forskerne faktisk ikke meget om, hvilke prioner der kan findes i hjerner fra får eller lam, og om de har nogen form for indvirkning på mennesker. Men det, vi ved, er, at mennesker og dyr har spist hjerner gennem historien uden nogen kendte skadelige virkninger.
“Rovdyr har spist hjerner siden tidernes morgen,” siger Avery, “og der er ingen synlig grund til at sige, at vi skal stoppe det nu.”
Kort sagt: Der har aldrig været nogen grund til at vige tilbage fra at spise hjerner, bortset fra personlig smag. Så de af jer, der er interesserede i at gnaske hjernemasala, kan spise op i fred.