Webstedets adgangskode
Vacciner blev engang betragtet som et aksiomatisk gode, en længe ventet frelse i form af en sprøjte, der kunne udrydde lammende og dødelige infektioner som polio, kopper og stivkrampe. Men inden for de sidste par årtier har vi set fremkomsten af anti-vaccineringsbevægelser og en stigning i antallet af tilfælde af børnesygdomme, der helt kan forebygges med en hurtig stikning i armen.
I løbet af de sidste fem år er der dukket udbrud af fåresyge, mæslinger og kighoste op i hele landet. Og så er der naturligvis en udbredt skepsis blandt den brede offentlighed over for influenza og fordelene ved en sæsonbestemt influenzavaccination. Selv om der med jævne mellemrum har været udbrud af fugle- og svineinfluenza i landet, er der stadig folk, der modsætter sig vaccination mod influenza. Denne tilsyneladende udbredte modstand mod influenzavaccination er ikke uden historiske og sociologiske rødder.
En del af den amerikanske offentligheds tøven over for vacciner – især influenzavaccinen – kan tilskrives de langvarige virkninger af en mislykket politisk kampagne fra 1976 om at massevaccinere offentligheden mod en stamme af svineinfluenzavirus. Denne regeringsstyrede kampagne blev i vid udstrækning betragtet som en fiasko og satte et uopretteligt hak i fremtidige folkesundhedsinitiativer, ligesom den påvirkede offentlighedens opfattelse af både influenzaen og influenzavaccinen i dette land negativt.
I den sene vinter i 1976 forårsagede en helt ny influenzastamme hundredvis af luftvejsinfektioner på Fort Dix, en militærpost i det centrale New Jersey. I første omgang syntes denne virus at være tæt genetisk beslægtet med influenzapandemien i 1918, som dræbte over 100 millioner mennesker på verdensplan, en pandemi, der havde det samme Fort Dix som et af sine oprindelsessteder. Disse slående sammenfald sammen med virussens “vedvarende spredning fra person til person” fik de globale folkesundhedsmyndigheder til at begynde at planlægge for det, der muligvis kunne udvikle sig til en række store og dødbringende udbrud, hvis ikke en egentlig pandemi, i den kommende vinter (1).
Men mens Verdenssundhedsorganisationen vedtog en forsigtig “vent og se”-politik for at overvåge virusets sygdomsmønster og følge antallet af nye infektioner, gik præsident Gerald Fords administration i gang med en nidkær kampagne for at vaccinere alle amerikanere med stor effektivitet. I slutningen af marts bekendtgjorde præsident Ford på en pressekonference regeringens plan om at vaccinere “alle mænd, kvinder og børn i USA” (1). Nødlovgivningen om “National Swine Flu Immunization Program” blev underskrevet kort efter, den 15. april 1976, og seks måneder senere dukkede der i medierne højt profilerede billeder op af berømtheder og politiske personer, der fik influenzavaccinationen. Selv præsident Ford selv blev fotograferet på sit kontor, hvor han fik sin indsprøjtning af lægen i Det Hvide Hus.
I løbet af 10 måneder var næsten 25 % af USA’s befolkning, dvs. 45 millioner borgere, vaccineret, men der var fortsat alvorlige problemer under hele processen (2). På grund af det hastende behov for at skabe nye immuniseringer mod en ny virus brugte regeringen en svækket “levende virus” til vaccinen i stedet for en inaktiveret eller “dræbt” form, hvilket øgede sandsynligheden for bivirkninger blandt modtagelige grupper af mennesker, der modtog vaccinationen. Desuden begyndte fremtrædende amerikanske videnskabsmænd og sundhedspersoner at sætte spørgsmålstegn ved kampagnens store udgifter og dens dræn på knappe ressourcer til folkesundhed (2).
Med præsident Fords genvalgskampagne truende i horisonten fremstod kampagnen i stigende grad som politisk motiveret. Begrundelsen for massevaccination syntes kun at stamme fra den sparsomste biologiske begrundelse – det viste sig, at influenzaen ikke engang var beslægtet med den virus, der forårsagede den grusomme epidemi i 1918, og faktisk led de, der blev smittet med influenzaen, kun af en mild sygdom, mens vaccinen af ovennævnte grunde resulterede i, at over firehundrede og halvtreds personer udviklede det lammende Guillain-Barré-syndrom. I mellemtiden udviklede influenzaen sig uden for USA’s grænser aldrig til den forventede folkesundhedskatastrofe. Det var den pandemi, der aldrig blev til. New York Times gik så vidt som til at betegne hele affæren som en “fiasko”, hvilket fordømte et af de største og sandsynligvis et af de mest velmente folkesundhedsinitiativer fra den amerikanske regerings side (1).
Som historikeren George Dehner skrev i sin gennemgang fra 2010 om erfaringerne fra influenzaresponsen i 1976,
Svininfluenzaprogrammet blev skæmmet af en række logistiske problemer, lige fra produktionen af den forkerte vaccinestamme til en konfrontation om ansvarsbeskyttelse til en tidsmæssig sammenhæng mellem vaccinen og en klynge af dødsfald blandt en ældre befolkning i Pittsburgh. Den mest ødelæggende anklage mod vaccinationsprogrammet var, at vaccinationerne var korreleret med en stigning i antallet af patienter, der blev diagnosticeret med en obskur neurologisk sygdom kendt som Guillain-Barré syndrom (1).
Den amerikanske offentlighed kan være bemærkelsesværdigt skeptisk over for magtfulde statslige foretagender inden for folkesundhed, hvad enten det drejer sig om fortalervirksomhed for vacciner eller begrænsninger på størrelsen af sodavand, der sælges i fastfoodkæder eller endda informationskampagner mod nye udbrud. Begivenhederne i 1976 “udløste en vedvarende offentlig modreaktion mod influenzavaccination, bragte den føderale regering i forlegenhed og kostede direktøren for U.S. Center for Disease Control sit job”. Det kan endda have kompromitteret Gerald Fords genvalg til præsidentembedet samt regeringens reaktion på en ny seksuelt overført virus, der dukkede op kun få år senere i begyndelsen af 80’erne og dræbte unge homoseksuelle mænd og intravenøse stofmisbrugere. Det, der skete i 1976, er en advarende fortælling om folkesundheden, historien om et vaccinationsmørke, der stadig giver genlyd i den offentlige psyke og i vores diskussioner om vacciner i dag.
Af de 45 millioner mennesker, der blev vaccineret mod svineinfluenzaen i 1976, udviklede 450 personer det sjældne syndrom Guillain-Barré. Fra CDC,
I 1976 var der en lille øget risiko for GBS efter vaccination med en influenzavaccine, der var fremstillet for at beskytte mod en svineinfluenzavirus. Den øgede risiko var ca. 1 ekstra tilfælde af GBS pr. 100.000 personer, der fik vaccinen mod svineinfluenza. Institute of Medicine (IOM) foretog en grundig videnskabelig gennemgang af dette spørgsmål i 2003 og konkluderede, at personer, der havde fået svineinfluenzavaccinen fra 1976, havde en øget risiko for at udvikle GBS. Forskere har flere teorier om, hvorfor denne øgede risiko kan være opstået, men den nøjagtige årsag til denne sammenhæng er fortsat ukendt.
Det er vigtigt at huske på, at alvorlig sygdom og død er forbundet med influenza, og vaccination er den bedste måde at forebygge influenzainfektion og dens komplikationer.
Ressourcer
“Ingen kan med absolut sikkerhed forudsige, hvilke fremtidige retninger pandemisk influenza kan tage, men vi ville være dårligt tjent, hvis vi ikke tog hensyn til tidligere erfaringer.” Se denne artikel fra 2009 fra UPMC Center for Health Security, der undersøger “Public Health and Medical Responses to the 1957-58 Influenza Pandemic.”
En utrolig faktaboks om præsident Gerald Ford fra NYT’s blog The Sixth Floor: Ford spiste den samme, gag-inducerende frokost hver dag: “Dag efter dag spiser hr. Ford nøjagtig den samme frokost – en kugle hytteost, som han hælder en lille kande fuld af A-1 Sauce, et løg i skiver eller en kvart tomat og en lille portion smør-pecan-is over. “At spise og sove”, siger han til mig, “er spild af tid.”
Hvordan fremstilles influenzavacciner? Tja, nogle er lavet ved hjælp af 1.200.000.000.000 kyllingeæg.
Den kan beskytte mod hjertesygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde.
September er National Preparedness Month, og oktober markerer begyndelsen af influenzasæsonen. Så hvorfor ikke slå to fluer med ét smæk og få din influenzavaccination? Brug Healthmap’s Vaccine Finder til at finde et apotek i nærheden af dig for at være forberedt på dette års influenzasæson.