Webopfinder Tim Berners-Lee afslører plan for at redde internettet
25.11.2019
30 år efter, at han opfandt World Wide Web, har Tim Berners-Lee offentliggjort, hvad han kalder en “køreplan for at bygge et bedre web”. Hans plan har til formål at standse regeringers, virksomheders og enkeltpersoners misbrug af internettet.
Tim Berners-Lee, en britisk ingeniør, der er krediteret for at have opfundet World Wide Web i 1989, har offentliggjort en ambitiøs plan med detaljer om skridt til bedre forvaltning af internettet, der tager fat på problemer som misinformation, dataovervågning og censur.
Kontrakten for internettet blev udarbejdet af Berners-Lee’s World Wide Web Foundation i samarbejde med repræsentanter fra regeringer, virksomheder og civilsamfundet for at “holde viden frit tilgængelig” og samtidig styrke love, regler og virksomheder “for at sikre, at jagten på profit ikke sker på bekostning af menneskerettigheder og demokrati”.”
“Hvis vi ikke handler nu – og handler sammen – for at forhindre, at internettet misbruges af dem, der ønsker at udnytte, splitte og underminere, risikerer vi at spilde” dets potentiale for det gode, sagde Berners-Lee i en erklæring udsendt af WWW Foundation mandag.
Læs mere:
Støtte fra Tyskland
Planen støttes af mere end 150 organisationer, herunder internetgiganter som Google, Microsoft og Facebook samt interessegrupper som Reportere uden Grænser. Regeringerne i Tyskland og Frankrig har også tilkendegivet deres støtte til planen.
Læs mere: Tyskland annoncerer planer om at bekæmpe højreekstremisme og hadetale på nettet
Uanset om det drejer sig om hadefuld tale, propaganda eller aktivisme, har regeringer over hele verden optrappet indsatsen for at forhindre, at indhold, der anses for ulovligt, cirkulerer på sociale netværk. DW undersøger, hvordan nogle lande forsøger at stoppe cirkulationen af ulovligt indhold, mens andre forsøger at regulere de sociale medier, lige fra langvarige retssager til generelle forbud.
Efter en offentlig debat i Tyskland trådte en ny lov om sociale medier i kraft i oktober. Loven pålægger store bøder til virksomheder inden for sociale medier, som f.eks. Facebook, hvis de undlader at fjerne indlæg med hadefulde ytringer. Facebook og andre sociale medievirksomheder har klaget over loven og sagt, at hårde regler kan føre til unødvendig censur.
I 2014 fastslog EU-Domstolen, at europæiske borgere har ret til at anmode søgemaskiner som Google og Bing om at fjerne “unøjagtige, utilstrækkelige, irrelevante eller overdrevne” søgeresultater, der er knyttet til deres navn. Selv om Google har efterkommet dommen, har selskabet gjort det modvilligt og advaret om, at det kunne gøre internettet lige så “frit som verdens mindst frie sted”.
I maj 2017 indførte Ukraine sanktioner over for russiske sociale medieplatforme og webtjenester. Blanketforbuddet berørte millioner af ukrainske borgere, hvoraf mange var bekymrede for deres data. Tiltaget fik unge ukrainere til at protestere på gaderne og opfordrede regeringen til at genindføre adgangen til platforme, der omfattede VKontakte (VK), Ruslands største sociale netværk.
I 2015 fastslog EF-Domstolen, at Safe Harbor, en 15 år gammel pagt mellem USA og EU, der tillod overførsel af personoplysninger uden forudgående godkendelse, i praksis var ugyldig. Den østrigske jurastuderende Max Schrems indledte retssagen mod Facebook som reaktion på afsløringer foretaget af Edward Snowden, der er tidligere ansat i USA’s National Security Agency (NSA).
I Kina er brugen af sociale medier stærkt reguleret af regeringen. Beijing har effektivt blokeret adgangen til tusindvis af websteder og platforme, herunder Facebook, Twitter, Instagram og Pinterest. I stedet giver Kina sine borgere adgang til lokale sociale medieplatforme som Weibo og WeChat, der kan prale af hundredvis af millioner af månedlige brugere.
Mange politikere og medier giver Ruslands indflydelse skylden for Donald Trumps valgsejr i 2016. Moskva har angiveligt brugt Facebook, Twitter, Google og Instagram til at forme den offentlige mening om vigtige emner. I oktober 2017 suspenderede Twitter over 2.750 konti på grund af påstået russisk propaganda. Platformen forbød også annoncer fra RT (tidligere Russia Today) og nyhedsbureauet Sputnik.
Da sociale medier er under pres for at tillade påstået russisk indblanding, annoncerede Facebook i november 2017 et nyt projekt til bekæmpelse af sådanne bestræbelser. Den kommende side vil give brugerne mulighed for at kontrollere, om de har “liket” eller fulgt en påstået propagandakonto på Facebook eller Instagram. I mellemtiden er Facebook kommet under beskydning for ikke at beskytte brugerdata i kølvandet på Cambridge Analytica-skandalen.
“Jeg vil stå op for bevarelsen af det frie internet, som vi har lært at kende og elske i de seneste årtier”, sagde den tyske økonomiminister Peter Altmaier i en erklæring, der blev offentliggjort forud for FN’s Internet Governance Forum, der afholdes i denne uge i Berlin. Berners-Lee skal tale på forummet mandag.
Og selv om kontrakten ikke er juridisk bindende, foreslås der i den rammer for nationale love, der skal beskytte privatlivets fred og personoplysninger på nettet.
WWWW Foundation kritiserer de nuværende love og institutioner, som den mener ikke er tilstrækkelige til at beskytte borgerne og forhindre misbrug af teknologien i samfundet, erhvervslivet og politik.
“Vendepunkt” for internettet?
“Internettet har brug for et radikalt indgreb fra alle dem, der har magt over dets fremtid”, skrev Berners-Lee i en erklæring offentliggjort søndag aften af New York Times.
“Vi er ved et vendepunkt. Hvordan vi reagerer på dette misbrug vil afgøre, om internettet lever op til sit potentiale som en global kraft for det gode eller fører os ind i en digital dystopi.”
Berners-Lee forsvarede også, at Google og Facebook indgik i udarbejdelsen af kontrakten for internettet. Virksomhederne har været udsat for kritik fra civilsamfundet for deres forretningsmodeller for indsamling af data, og sensationsbelønnende algoritmer er blevet beskyldt for at sprede misinformation og krænke brugernes privatliv.
I sidste uge sagde Amnesty International, at virksomhedernes forretningsmodeller var en “trussel mod menneskerettighederne”
“Det er virkelig vigtigt at have dem i rummet”, sagde Berners-Lee. “Vi mener, at virksomheder og regeringer fortjener lige pladser ved bordet.”
“Borgerne skal holde magthaverne ansvarlige, kræve, at deres digitale rettigheder bliver respekteret, og hjælpe med at fremme en sund samtale online.”
Google lover bedre databeskyttelse
wmr/cmk (AFP, AP)
Hver dag sender DW’s redaktion et udvalg af dagens hårde nyheder og kvalitetsreportagejournalistik ud. Du kan tilmelde dig for at modtage det direkte her.