Tidlige årRediger

Warren Haynes blev medlem af David Allan Coes turné- og indspilningsband i 1980, da han var 20 år gammel. Han blev i Coes band i fire år.

Kort tid efter fik Haynes en koncert med The Nighthawks, mens han fortsatte med at spille med lokale musikere og lave sessionsguitar og vokalarbejde. En bemærkelsesværdig præstation fra denne periode er en sang, som han skrev sammen med Dennis Robbins og Bobby Boyd til countrymusikeren Garth Brooks med titlen “Two of a Kind, Workin’ on a Full House”, som blev udgivet på albummet No Fences og forblev nummer 1 på Billboard’s Hot Country Singles & Tracks-liste i tyve uger.

Dickey Betts Band og The Allman Brothers BandRediger

Omkring 1987 fik Haynes et opkald om at optræde som korsanger på et studiealbum af Dickey Betts, sammen med Dennis Robbins. Betts, der havde koncentreret sig om sin solokarriere efter opløsningen af The Allman Brothers Band, besluttede efter sessionen at tilføje Haynes til sit band som sin guitarist. Med Matt Abts på trommer og Johnny Neel på keyboards udgav det nu dannede Dickey Betts Band i 1988 albummet Pattern Disruptive. Samme år var Haynes også med til at skrive titelnummeret til Gregg Allmans soloalbum Just Before the Bullets Fly.

I 1989 besluttede The Allman Brothers Band at genforenes, og Betts rekrutterede Haynes til at blive medlem af bandet. Med i gruppen var også Neel på keyboards og Allen Woody på basguitar. Haynes har siden spillet med på fire velbesøgte studiealbums, herunder det guldcertificerede Where It All Begins (1994). Det var samme år, at Warren spillede for sit største publikum nogensinde med Allman Brothers på Woodstock ’94. Haynes og Woody forlod gruppen i marts 1997 for udelukkende at fokusere på deres sideprojekt Gov’t Mule. Kort efter Woodys alt for tidlige død den 26. august 2000 begyndte Haynes at optræde med The Allman Brothers Band igen i 2000 sammen med det unge guitarunderbarn Derek Trucks. Han vendte tilbage til bandet som fuldtidsmedlem kort tid efter. Den 8. januar 2014 meddelte Haynes og Trucks i fællesskab deres respektive planer om at forlade ABB ved udgangen af 2014, efter afslutningen af bandets fejring af dets 45 års jubilæum, og bandet meddelte efterfølgende, at de ville opløse sig selv samtidig.

Gov’t MuleRediger

I 1994 dannede Haynes Gov’t Mule sammen med Abts og Woody. Haynes og Woody delte oprindeligt tiden mellem Gov’t Mule og The Allman Brothers Band, men efter The Allman Brothers’ sidste koncert i 1997 på The Beacon Theatre i New York den 26. marts 1997 forlod de begge bandet for at fokusere på Gov’t Mule på fuld tid. De udgav tre albums og blev kendt for deres kraftfulde liveoptrædener. Nogle af disse optrædener er blevet udgivet som officielle livealbum (Live at Roseland Ballroom, Live… With a Little Help from Our Friends og Mulennium; de to sidstnævnte optager på hinanden følgende nytårsaftens koncerter).

Den 26. august 2000 døde Allen Woody uventet. Efter hans død blev det besluttet at afslutte turnéen akustisk som “Smile at Half-Mast”-turnéen. Gov’t Mule udgav to studiealbums (The Deep End, Volume 1 og The Deep End, Volume 2) og et livealbum/dvd (The Deepest End, Live in Concert) med mange af Woodys yndlingsbassister. I 2003 blev Andy Hess (bas) og Danny Louis (keyboard/orgel) tilføjet som faste medlemmer til gruppen. I slutningen af det følgende år udgav denne besætning deres første studieudspil, Deja Voodoo, som senere omfattede en EP med nyindspillet materiale med titlen Mo Voodoo. Efter indspilningen af 2006’s High & Mighty udgav Gov’t Mule også en dub EP med titlen Mighty High og en DVD med titlen Tale of 2 Cities, der indeholdt to komplette optrædener optaget i 2004 og 2006. De to shows på dvd’en indfangede det første show på Deja Voodoo-turnéen og det sidste show på High & Mighty-turnéen og tjente til at indkapsle det, der blev skabt i løbet af disse to år. I 2008 forlod Andy Hess Gov’t Mule for at forfølge andre projekter og blev erstattet af den relativt ukendte Jørgen Carlsson. By a Thread, det første studiealbum fra Gov’t Mule med Carlsson, blev udgivet i 2009 på Haynes’ eget label, Evil Teen Records.

I 2010 gik de tilbage til boksen og udgav Mulennium, en tre-discs optagelse af et show fra nytårsaften 1999 i Atlanta. Dette var den første officielle optagelse, der blev udgivet af den oprindelige trio siden Allen Woodys død i 2000. Den indeholdt også en optræden af Little Milton, en af Haynes’ guitarhelte fra sin ungdom.

The DeadEdit

Siden Jerry Garcias død i 1995 har Haynes optrådt og turneret med mange af de overlevende medlemmer af Grateful Dead. I 1997 kom Haynes og Abts på scenen for at jamme med Bob Weir og Rob Wasserman i en lille klub. Opførelsen blev filmet i forbindelse med Robert Mugges film om Robert Johnson, Hellhound on My Trail. I 1999 henvendte Phil Lesh sig så til ham for at spille leadguitar og synge i sin sologruppe Phil Lesh and Friends. Han spillede regelmæssigt med Lesh i 3 år og har fortsat med at optræde lejlighedsvis i den stadig skiftende besætning af hans “venner” i de efterfølgende år. I 2004, da The Dead (de tilbageværende medlemmer af Grateful Dead) havde brug for en ny guitarist, opfordrede de Haynes til at komme og spille lead og synge til sommerens “Wave That Flag Tour”. Hans tur med The Dead sluttede på en aften, hvor han kom ind med dem og derefter optrådte med et akustisk solosæt, hvorefter han sluttede aftenen med at spille med The Allman Brothers Band og startede sin næste turné med dem. Han spillede leadguitar for The Dead igen i slutningen af 2008, da de optrådte ved et velgørenhedsarrangement på Penn State for den daværende præsidentkandidat Barack Obama, og senere turnerede han med dem i foråret 2009.

Solokunstner og gæsteoptrædenerRediger

I 1993 udgav Haynes sit første soloalbum, Tales of Ordinary Madness, som blev produceret af den tidligere Allman Brother keyboardspiller Chuck Leavell. Han turnerede kortvarigt til støtte for pladen med forskellige musikere, herunder Danny Louis.

I 2003 og 2004 udgav Haynes to akustiske soloalbums, The Lone EP, en samling af liveoptrædener, og Live From Bonnaroo, der dokumenterer hans solooptræden (delvist akustisk, delvist elektrisk) på Bonnaroo Music Festival i 2003. Når Haynes ikke turnerer med et af sine elektriske bands, tager han sig ofte tid til at lave akustiske soloshows, som omfatter en række kendte og sjældne covers sammen med hans eget materiale. I 2004 optrådte Warren Haynes med fem akustiske soloshows i fuld længde samt åbnede 23 gange for The Dead og én gang for The Allman Brothers Band.

Han har også optrådt med Dave Matthews Band i 45 sangoptrædener og 28 koncerter, herunder på to udgivne livealbum: Live at Central Park Concert i 2003, hvor han optrådte med “Cortez, the Killer” og “Jimi Thing”, og Live at Piedmont Park, hvor han optrådte med “What Would You Say”.

I 2005 optrådte Haynes en engangsforestilling under navnet Warren Haynes & Friends. Bandet bestod af Abts på trommer, Dave Schools fra Widespread Panic på bas, John Medeski fra Medeski Martin & Wood og Skerik, den avantgardistiske saxofonist fra bands som Critters Buggin’ og Les Claypool’s Fearless Flying Frog Brigade. Gruppen spillede et udvalg af bluesnumre, herunder sange af Led Zeppelin, Jimi Hendrix, Tom Waits og Gov’t Mule-standarder. Bandet var også med som husorkester under en række optagelser af Last Call with Carson Daly i begyndelsen af februar 2005. Under en af disse optagelser var det planlagte musikalske nummer ikke til stede, så Haynes optrådte med en akustisk udgave af U2’s One. Sangen optrådte også på hans Live from Bonnaroo-album. I 2008 coverede Haynes Bob Dylan-sangen “I Shall Be Released” med Coheed and Cambria, samt deres sang Welcome Home, som en del af et ekstranummer, som bandet spillede under deres shows til støtte for Neverender.

Efter at have indspillet Gov’t Mule’s By a Thread-album dannede Haynes The Warren Haynes Band. Gruppen bestod af George Porter, Jr. på bas, Ivan Neville på tangenter og Raymond Weber på trommer. Med i gruppen på tangenter var også Ian McLagan, samt sangerinden Ruthie Foster og Ron Holloway på tenorsaxofon. Warren Haynes Band havde sin debutoptræden ved Haynes’ årlige Christmas Jam i Asheville, North Carolina, den 11. december 2010. Albummet Man in Motion blev udgivet i maj 2011 og debuterede på Billboard Top 20. En omfattende turné fandt sted efter udgivelsen gennem resten af 2011; den turnerende version af bandet omfattede Holloway, trommeslager Terence Higgins fra Dirty Dozen Brass Band, bassist Ron Johnson, keyboardspiller Nigel Hall og forskellige vokalister, enten Foster, Alfreda Gerald eller Alecia Chakour.

The Warren Haynes Band’s “Live at The Moody Theater” 2CD/1DVD-pakke udkom i april 2012 på Stax Records. Besætningen på optagelsen bestod af Warren Haynes (forsang og guitar), Ron Holloway (saxofon), Ron Johnson (bas), Terence Higgins (trommer), Nigel Hall (keyboards) og Alecia Chakour (backing vocals).

Haynes har udtalt, at hans videre soloarbejde måske vil føre ham ind på endnu andre områder. “Der er andre projekter, som jeg også gerne vil lave,” fortæller han. “Jeg er interesseret i at indspille et singer-songwriter-orienteret album med flere akustiske instrumenter, en jazzet instrumental-cd og en straight-up blues-plade. Men ligesom Man in Motion må disse albums vente, indtil tiden er inde.” Under COVID-19-pandemien har han fortsat været aktiv med at skrive materiale, der omhandler emner, som han ikke tidligere har berørt.