Virus er ekstremt små infektiøse agenser, der invaderer celler af alle typer. Når de først er inde i en anden celle, bliver virusene til kapere, der bruger cellernes maskineri til at producere flere vira. Det har i mange år været omdiskuteret, om vira er levende organismer eller blot molekylære konglomerater.

Er de levende?

Et af livets grundlæggende kendetegn er evnen til at reproducere sig selv. Hvorvidt virus har denne evne, er nøglen til en debat om deres status som levende væsener. Nogle hævder, at da vira ikke kan reproducere sig selvstændigt, er de ikke levende. I lighed med vira findes der imidlertid nogle få prokaryoter, som er obligatoriske parasitter og ikke kan reproducere sig uden en vært. Men disse prokaryoter udviser et andet kendetegn ved liv, som vira mangler: vækst. Når først en virus er blevet samlet, ændrer den ikke i størrelse eller kemisk sammensætning. De mangler maskineriet til at producere energi til at drive sådanne biologiske processer. Det gør dem radikalt forskellige fra alle kendte organismer.

Virusene viser dog nogle karakteristika ved levende væsener. De består af proteiner og glykoproteiner, ligesom celler er det. De indeholder genetisk information, der er nødvendig for at producere flere vira i form af DNA eller RNA. De udvikler sig for at tilpasse sig til deres værter. Så selv om det er tvivlsomt, om virus virkelig er levende, ligner de helt klart levende organismer meget.

Virusdiversitet

Der er større diversitet blandt vira end blandt alle grupper af levende organismer tilsammen. Der bliver hele tiden beskrevet nye sorter. Det ville være næsten umuligt at beskrive alle grupper af vira og deres karakteristika kortfattet. I stedet vil vi se på de karakteristika, der er fælles for alle vira, såsom deres grundlæggende struktur og generelle replikationscyklus. Derefter vil vi diskutere de træk, der bruges til at klassificere nye vira, f.eks. form og form af genetisk materiale.