Vindmølleparkernes fremtid &FUGLE

Med den stigende efterspørgsel efter alternativ, vedvarende, naturlig energi vil vindmølleparker kun blive mere og mere populære. Inden år 2030 vil alle 50 amerikanske stater have vindmølleparker (U.S. Fish & Wildlife Service, 2018). Denne vækst har potentiale til at resultere i op til 1,4 millioner fuglepåvirkninger om året, ifølge statistiske modeller.

I EU udgør energi fra vindmølleparker 14 % af elektriciteten – en stigning fra 12 % året før (Wind Europe, 2019). EU har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 % i forhold til 1990-niveauet. Vindkraft er førende inden for vedvarende energi og vil i sidste ende erstatte fossile brændstoffer (Task Force for Fugle- og Habitatdirektivet, 2016). I 2018 var vindkraftanlæggene større end nogen anden form for elproduktion. Det år producerede Danmark mest vinddrevet elektricitet (41 %), Irland (28 %) og Portugal (24 %). Tyskland førte med hensyn til installationer (29 %) (Wind Europe). Eksperter i vilde dyr er enige om, at med den hurtige hastighed, hvormed vindmøller installeres, vil det være nødvendigt at prioritere fuglekontrol for vindmølleparker.

FUGLEKONTROL FOR VINDMØLLER

Vindmølleparker har eksperimenteret med kameraer og radar, GPS, lyse møllevinger og lys og møller, der ligner træer. De har også eksperimenteret med “intelligente vinger”, som kan identificere fugle, der flyver mod møllerne. Disse viser dog kun få tegn på at være effektive nok til at reducere antallet af fuglekollisioner på pålidelig vis (Bryce, 2016). Traditionelle værktøjer til afbødning af vilde dyr er ofte også utilstrækkelige og reducerer kun midlertidigt fuglenes tilstedeværelse. Risikoen for kollisioner er baseret på placering, design og fuglenes flyvemønstre. Disse forhold gør det vanskeligt at finde den rigtige løsning (U.S. Fish & Wildlife Service).