Viktor Frankl var en østrigsk læge, som grundlagde og introducerede begrebet logoterapi for første gang som en form for eksistentiel analyse. Frankl er en af de mest betydningsfulde skikkelser inden for eksistentiel terapi og humanistisk psykologi, og hans indsats som psykiater og neurolog er prisværdig. Han er dog mest kendt for sin berømte bog Man’s Search for Meaning.

Viktor Emil Frankl blev født i Wien den 26. marts 1905 og indgik i en jødisk familie. Da Frankl blev født og voksede op i Wien, hvor den moderne psykiatri blev født og opvokset, udviklede han tidligt en interesse for dette område. Hans fascination af mennesker og adfærd førte til, at han blev involveret i socialistiske ungdomsorganisationer. I en alder af 16 år sendte Frankl et essay, som han havde skrevet, til den berømte psykiater Sigmund Freud. Artiklen blev offentliggjort tre år senere, da Frankl kun var 19 år gammel. Efter at have afsluttet gymnasiet i 1924 fortsatte Frankl med at studere medicin på universitetet i Wien. Han fik senere specialiseret sig i neurologi og psykiatri og fokuserede sine studier på faktorer i forbindelse med depression og selvmord. Frankl interesserede sig for Alfred Adlers teori og offentliggjorde endnu en psykoanalytisk artikel i Adlers International Journal of Individual Psychology i 1925. Under et offentligt foredrag i 1926 introducerede Frankl begrebet logoterapi og begyndte at etablere sin egen fortolkning af wienerpsykologien.

Frankl arbejdede på den psykiatriske universitetsklinik i et år fra 1928. Efter at have taget sin eksamen i medicin i 1930 blev Frankl leder af en psykiatrisk afdeling i Wien, der tog sig af behandlingen af selvmordstruede kvinder. I 1937 havde Frankl påbegyndt sin egen private praksis inden for neurologi og psykiatri. Da Hitlers tropper invaderede Østrig i 1938, valgte Frankl at blive tilbage af hensyn til sine ældre forældre, selv om han havde mulighed for at flygte til USA. I 1940 blev Frankl udnævnt til leder af den neurologiske afdeling på Rothschild-hospitalet. To år senere, i 1942, giftede han sig med Tilly Grosse. Ni måneder efter brylluppet blev Frankl, hans kone, bror og forældre deporteret til Theresienstadt-lejren nær Prag.

Efter deportationen skulle Frankl opholde sig i fire forskellige nazistiske lejre og overleve Holocaust. Han overlevede også i Polen, da lejrlægen dirigerede de ankommende fanger ind i to rækker. Fangerne i rækken til venstre skulle sendes til gaskamrene, mens fangerne i rækken til højre skulle have deres liv skånet. Frankl befandt sig tilfældigvis i den venstre linje, men undslap døden ved at smutte ubemærket ind i den anden linje. Fra oplevelserne i fængslet indså Frankl, at et menneske har størst sandsynlighed for at overleve en lidelse eller prøvelse, hvis det finder en grund til at leve, hvad enten det er en stor eller en ubetydelig grund til at leve. Da Frankl mistede sin familie i Holocaust, brugte han sorgen og lidelsen over tabet af sin familie til at skrive sin bestseller “Man’s Search for Meaning” (Menneskets søgen efter mening). Bogen er blevet oversat til mere end 24 sprog og genoptrykt over 73 gange. Den er også blevet brugt i vid udstrækning til akademiske studier i gymnasie- og universitetskurser.

I 1947 giftede Frankl sig igen og fik en datter. Et år tidligere blev han udnævnt til administrerende direktør for Wiens neurologiske sundhedscenter, en stilling han beholdt indtil 1971. Med 29 æresdoktorgrader og 30 bøger var Frankl den første ikke-amerikaner, der modtog American Psychiatric Association’s prestigefyldte Oskar Pfister-pris. I løbet af sin levetid holdt Frankl foredrag på 209 universiteter over hele verden, herunder Harvard og Stanford. Den 2. september 1997 døde viktor Frankl af et hjertesvigt.