Hej, velkommen tilbage til endnu et blogindlæg om 1 Johannes! I dag skal vi tage et kig på 1 Joh 4,7-21. Som altid skal du sørge for at læse teksten igennem på forhånd eller følge med, mens vi går i gang. Hvis du er ny her, er dette faktisk det niende indlæg i serien, så hvis du er interesseret i at læse om, hvad vi har dækket og lært indtil videre … Du er velkommen til at tjekke de tidligere indlæg her.

Der dagens afsnit handler om kærlighed. De første par ting, der sikkert dukker op i dit hoved, når du hører “kærlighed”, involverer sandsynligvis romantik, dating, ægteskab osv. (Jeg ved, at det gjorde det for mig! Ok, det var en joke, grin endelig.) Men i dag vil vi tale om en kærlighed, der er meget større, meget stærkere og meget mere kraftfuld end enhver kærlighed, vi kan fremmane. Og svaret på “Hvilken slags kærlighed er det?” Gud. (Forstår du det, fordi Gud er kærlighed, så Gud er kærlighed, hahaha… Jeg stopper, du kommer ikke til at se flere af dem i resten af dette indlæg).

Teksten i dag udforsker omfanget af Guds kærlighed og konsekvenserne af den: hvordan denne kærlighed blev præsenteret for os, hvordan den blev vist i Jesus Kristus, og hvordan denne kærlighed forvandler og forandrer os.

En kort advarsel: Af hensyn til det organisatoriske formål med at udforske disse tre emner kan de vers, der henvises til i dette indlæg, være lidt ude af rækkefølge, så vær blot på vagt over for det.

1 Joh 4:7-21

7 Kære venner, lad os elske hinanden, for kærligheden kommer fra Gud. Enhver, der elsker, er født af Gud og kender Gud. 8 Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. 9 Det er sådan, Gud har vist sin kærlighed blandt os: Han sendte sin enbårne søn til verden, for at vi skulle leve gennem ham. 10 Dette er kærlighed: ikke at vi har elsket Gud, men at han har elsket os og sendt sin Søn som et sonoffer for vore synder. 11 Kære venner, da Gud således har elsket os, bør også vi elske hinanden. 12 Ingen har nogensinde set Gud; men hvis vi elsker hinanden, lever Gud i os, og hans kærlighed bliver fuldkommet i os.

13 Heraf ved vi, at vi lever i ham, og han i os: Han har givet os af sin ånd. 14 Og vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin Søn til at være verdens frelser. 15. Hvis nogen anerkender, at Jesus er Guds Søn, så lever Gud i dem, og de i Gud. 16 Og således kender vi og stoler på den kærlighed, som Gud har til os.

Gud er kærlighed. Den, der lever i kærlighed, lever i Gud, og Gud i dem. 17 På den måde bliver kærligheden fuldkommet blandt os, så vi kan have tillid på dommens dag: I denne verden er vi som Jesus. 18 Der er ingen frygt i kærligheden. Men den fuldkomne kærlighed fordriver frygten, for frygten har noget med straf at gøre. Den, der frygter, er ikke gjort fuldkommen i kærligheden.

19 Vi elsker, fordi han først har elsket os. 20 Den, der påstår at elske Gud og alligevel hader en broder eller søster, er en løgner. For den, der ikke elsker sin broder og søster, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. 21 Og han har givet os dette bud: Den, der elsker Gud, skal også elske sin bror og søster.”

Hvordan Guds kærlighed præsenteres for os

Det første, jeg ville tage et kig på i dag, er, hvordan teksten besvarer spørgsmålet: “Hvordan er/blev Guds kærlighed præsenteret for os?” Der er især to vers, der ligesom tager fat på det spørgsmål i dag:

Dette er kærlighed: ikke at vi har elsket Gud, men at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vores synder. (1 Joh 4:10)

Vi elsker, fordi han først elskede os. (1 Joh 4:19)

Hvad er der så specielt ved disse to vers? De viser begge Guds initiativ. Hvem elskede først? Gud elskede først. Det er ikke meningen, at dette skal være en dykning i prædestination eller andet, men at vi virkelig skal se på det initiativ, som Gud tager i sin kærlighed. Og det er vigtigt, fordi det viser, at Gud ikke er passiv. Han læner sig ikke bare tilbage og lader os være alene om at finde en løsning på dette syndproblem, men han tager og tager en aktiv rolle i sit folks frelse. Lad os tænke tilbage på de første par af Bibelens bøger og mindes nogle af de begivenheder og personer der.

Noah og arken. Hvem indleder der? Det var Gud.

Abraham og hans pagt. Hvem indleder der? Igen var det Gud.

Moses og den brændende busk. Hvem indleder der? Endnu en gang var det Gud.

Og når vi først er klar over dette mønster i Det Gamle Testamente, hvor Gud tager initiativet og indtager en aktiv rolle, kan vi erkende, at det ikke slutter her. Efterhånden som vi fortsætter med at bladre siderne igennem, fortsætter Guds aktive rolle i fejet i retning af Jesu offerarbejde på korset.

Hvordan Guds kærlighed blev vist gennem Kristus Jesus

Og lad os nu, med Guds initiativ i tankerne, gå over til det andet emne. Vi er i stand til virkelig at sætte pris på, hvordan Gud viser sin kærlighed gennem Jesus. Lad os tage et kig på teksten:

9 Sådan viste Gud sin kærlighed blandt os: Han sendte sin enbårne søn til verden, for at vi skulle leve gennem ham. 10 Dette er kærlighed: ikke at vi har elsket Gud, men at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vores synder. (1 Joh 4:9-10)

Hvordan blev Guds kærlighed vist og gjort kendt for os? Gennem den død, som Jesus betalte gennem, og til gengæld gennem det liv, som blev givet til os. Hans forsonende død har ført til tilgivelse af vores synd. Men hvad gør denne kærlighed så storslået og næsten forbløffende? Det er, at Gud ikke er forpligtet til at sende Jesus til syndsforladelse, han behøver ikke at gøre det, men han gør det frivilligt. Han tager initiativet og elsker først, selv om det er for et folk, der ikke – og måske ikke – elsker ham tilbage.

Guds kærlighed forvandler og forandrer os

Den sidste ting, jeg ville tage et kig på med hensyn til dette afsnit, er, hvordan Guds kærlighed forvandler og forandrer os. I begyndelsen af dette indlæg nævnte jeg, hvor magtfuld Guds kærlighed er, og hele dette afsnit sætter virkelig fokus på det:

Hvem der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. (1 Joh 4:8)

Kære venner, eftersom Gud har elsket os så højt, bør vi også elske hinanden. Ingen har nogensinde set Gud; men hvis vi elsker hinanden, så lever Gud i os, og hans kærlighed bliver fuldkommen i os. (1 Joh 4:11-12)

Det er sådan, at kærligheden fuldbyrdes blandt os, så vi kan have tillid på dommens dag: I denne verden er vi som Jesus. Der er ingen frygt i kærligheden. Men den fuldkomne kærlighed fordriver frygten, for frygten har med straf at gøre. Den, der frygter, er ikke gjort fuldkommen i kærlighed. (1 Joh 4:17-18)

Hvem der hævder at elske Gud og alligevel hader en bror eller søster, er en løgner. For den, der ikke elsker sin broder og søster, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og han har givet os denne befaling: Enhver, der elsker Gud, skal også elske sin bror og søster. (1 Joh 4:20-21).”

Og Guds kærlighed er ikke en passiv kærlighed. Og på samme måde virker Guds kærlighed ikke passivt i os. Den driver os, den forandrer os, og den forandrer os. Den driver os til at elske hinanden (v. 11), til at tage os af vores brødre og søstre (v. 20-21), den giver os tillid til Gud selv i dommen (v. 17-18) og forvandler os til at blive mere som Kristus (v. 17). Hvis Gud var villig til at tage initiativ til at elske og ofre Kristus for disse mennesker, så kan jeg helt sikkert også gå ud af min vej for at elske dem.

Guds kærlighed virker ikke passivt i os. Den driver os, den forandrer os, og den forandrer os.

Med en bedre forståelse i dag af, hvordan Gud tager initiativ i sin kærlighed, hvordan kan vi så i dag tage initiativ i vores kærlighed? Hvordan ser det ud, når vi tager initiativ til at elske en medbroder eller -søster? En nabo? Et familiemedlem? Måske er det noget småt, som at spørge nogen, hvordan de har haft det. Eller måske er det noget lidt større, som at undskylde over for en bror eller søster og bede om tilgivelse. Uanset hvad, så elsker vi ikke, fordi det er noget, vi er nødt til at gøre, eller fordi vi er forpligtet, men fordi Guds kærlighed driver os til at gøre det. Hvis vi følger Jesus, tjener vi en Gud, som besluttede at tage initiativ til at give sin eneste søn som en løsesum i bytte for mange. Og det bør ændre os og forvandle os til selv at tage initiativ til at tage noget initiativ.

Tak for at du læste med, og vi håber at se dig igen til vores næste og sidste indlæg om 1. Johannes!

Læs flere indlæg i Jasons 1 Johannes-serie.