Vektorkontrol fokuserer på at anvende forebyggende metoder til at kontrollere eller eliminere vektorpopulationer. Almindelige forebyggende foranstaltninger er:

Habitat- og miljøkontrolRediger

Fjernelse eller reduktion af områder, hvor vektorer let kan yngle, kan bidrage til at begrænse deres vækst. F.eks. kan fjernelse af stillestående vand, destruktion af gamle dæk og dåser, der tjener som myggebrygningsmiljøer, og god forvaltning af brugt vand reducere områder med for stor forekomst af vektorer.

Endnu flere eksempler på miljøkontrol er ved at reducere udbredelsen af åben afføring eller forbedre udformningen og vedligeholdelsen af pitlatriner. Dette kan reducere forekomsten af fluer, der fungerer som vektorer til at sprede sygdomme via deres kontakt med afføring fra inficerede mennesker.

Reduktion af kontaktRediger

Begrænsning af eksponering for insekter eller dyr, der er kendte sygdomsvektorer, kan reducere smitterisikoen betydeligt. For eksempel kan sengenet, vinduesskærme på boliger eller beskyttelsesbeklædning være med til at reducere sandsynligheden for kontakt med vektorer. Hvis dette skal være effektivt, kræver det uddannelse og fremme af metoder blandt befolkningen for at øge bevidstheden om vektortruslerne.

Kemisk bekæmpelseRediger

Insektiticider, larvicider, rodenticider, Lethal ovitraps og repellenter kan bruges til at bekæmpe vektorer. Der kan f.eks. anvendes larvicider i myggenes yngleområder, insekticider kan påføres husvægge eller sengetøjsnet, og brug af personlige repellenter kan reducere forekomsten af insektbid og dermed infektion. Anvendelsen af pesticider til vektorkontrol fremmes af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og har vist sig at være meget effektiv.

Biologisk kontrolRediger

Anvendelsen af naturlige vektorprædatorer, såsom bakterielle toksiner eller botaniske forbindelser, kan bidrage til at kontrollere vektorpopulationer. Brug af fisk, der æder myggelarver, brug af kattefisk til at æde myggelarver i en dam kan udrydde myggepopulationen, eller reduktion af ynglehastigheden ved at indføre steriliserede han-tsetsefluer har vist sig at kunne kontrollere vektorpopulationer og reducere smitterisici.