Med så mange forskellige sundhedstendenser og diætkrav kan det være svært at se, hvad der er sundt, og hvad der kan være tegn på et mere alvorligt problem. Det er ikke altid let at spotte en spiseforstyrrelse, da de ikke altid er forbundet med lav vægt, og visse adfærdsmønstre kan virke som en normal del af en slankekur.

Spørgeskemaer og screeningsværktøjer til spiseforstyrrelser kan hjælpe med at identificere tegn og symptomer, der indikerer, at en person har en spiseforstyrrelse. Værktøjer, der screener for spiseforstyrrelser, kan hjælpe med at identificere en person, der kæmper, og give vedkommende mulighed for at få den rette behandling.

SCOFF-spørgeskemaet

SCOFF-spørgeskemaet er et kort og brugervenligt værktøj til vurdering af tilstedeværelsen af anoreksi og bulimi. Spørgeskemaet indeholder fem spørgsmål vedrørende selvkontrol, vægttab, kropsbillede og madens rolle i en persons liv.

Spørgsmålene i SCOFF-spørgeskemaet får et point for “ja”-svar, og der gives nul point for at svare “nej” til et spørgsmål. Et cut-off point på to point eller mere ud af fem tyder på en spiseforstyrrelse. SCOFF-spørgeskemaet er nyttigt til at identificere potentielle tilfælde af spiseforstyrrelser, men bør ikke alene bruges til at stille en formel diagnose.

Eating Disorder Screening for Primary Care

Eating Disorder Screening for Primary Care (ESP) er et sæt af fem spørgsmål, der er taget fra andre spørgeskemaer. Det er et hurtigt og nemt værktøj, som læger kan bruge i deres almen praksis til at få en fornemmelse af, om der kan være tale om en spiseforstyrrelse.

Sp’en spørger om spiseadfærd og patientens familie- og personlige historie med spiseforstyrrelser. Selv om dette værktøj kan være et nyttigt første skridt, bør det følges op af en fuldstændig psykologisk test, hvis der er mistanke om en spiseforstyrrelse. Hvis en spiseforstyrrelse synes sandsynlig efter udfyldelse af en ESP, vil en læge ofte henvise patienten videre til en psykiater med henblik på en mere komplet test og diagnose.

Eating Attitudes Test

Eating Attitudes Test (EAT-26) er et screeningsværktøj med 26 spørgsmål, der stiller spørgsmål, som falder ind under tre generelle kategorier. Disse kategorier omfatter forvrænget kropsbillede, kropsvægt, bulimisk adfærd og selvkontrol. Dette spørgeskema giver mulighed for et fuldstændigt billede af symptomer og adfærd.

En score på 11 anses for at antyde tilstedeværelsen af en spiseforstyrrelse.

Questionnaire for Eating Disorder Diagnosis

Spørgeskemaet til diagnose af spiseforstyrrelser (Q-EDD) er designet til at indfange de diagnostiske kriterier for spiseforstyrrelser, der indgår i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), 4. udgave.

Initial testning af dette spørgeskema viste, at det er en pålidelig test, og at den kan sammenlignes godt med et diagnostisk interview af en kliniker. Siden opdateringen til DSM-5 i 2013 afspejler spørgeskemaet imidlertid ikke nødvendigvis de mest aktuelle diagnostiske kriterier.

DSM-5 omfatter f.eks. reviderede nye spiseforstyrrelser som binge eating disorder eller spiseforstyrrelse ikke andetsteds specificeret (EDNOS). Hvis man bruger Q-EDD til screening for spiseforstyrrelser, kan det være, at man ikke kan opfange alle de aktuelt anerkendte spiseforstyrrelser, så det er bedst at bruge et spørgeskema, der afspejler de seneste diagnostiske ændringer.

Eating Disorder Examination

Eating Disorder Examination (EDE) er et diagnostisk interview, der afspejler de aktuelle DSM-5-diagnosekriterier for spiseforstyrrelser. Den findes også i spørgeskemaet The Eating Disorder Examination Questionnaire (EDE-Q). Begge anses for at være screeningsredskaber af guldstandard.

Undersøgelsen og spørgeskemaerne leveres lidt forskelligt. EDE’en udleveres af en kliniker, som f.eks. en psykiater, under et interview. EDE-Q kan udfyldes af en patient alene, men det kan være nyttigt at have en kliniker i nærheden til at forklare begreber eller besvare spørgsmål.

Både interviewet og spørgeskemaet omfatter fire underskalaer eller kategorier i forbindelse med symptomer på spiseforstyrrelser. Disse kategorier omfatter tilbageholdenhed, spisebekymring, formbekymring og vægtbekymring. Dette screeningsværktøj stiller også spørgsmål om spiseforstyrrelsesadfærd, som f.eks. brug af afføringsmidler, hvor ofte binge eating forekommer, eller om en patient træner overdrevent meget. Disse oplysninger kan hjælpe klinikere med at stille en mere specifik og præcis diagnose.

EDE og EDE-Q er de bedste muligheder for screening for spiseforstyrrelser.

Vigtigheden af screening for spiseforstyrrelser

Screening for spiseforstyrrelser kan hjælpe med at se forskel på sund adfærd og en alvorlig lidelse, der kræver behandling.

Vigtigt nok kan screening for spiseforstyrrelser hjælpe med at sikre, at en patient får den rigtige diagnose. Det er vigtigt at få den rigtige diagnose for at kunne bestemme den bedste behandling og kan forbedre patientens chancer for helbredelse.

Personer, der er bekymrede over deres spiseadfærd eller tror, at de måske har en spiseforstyrrelse, kan udfylde et simpelt spørgeskema. Et spørgeskema er et nyttigt første skridt i vurderingen af, om dine symptomer kan tyde på en spiseforstyrrelse eller ej. Det er dog vigtigt at få en fuld vurdering fra en uddannet professionel. En formel diagnose kræver normalt en kombination af en fysisk vurdering og en psykologisk samtale.

Screening for spiseforstyrrelser er et vigtigt første skridt til at identificere et problem og bede om hjælp. Hvis du kæmper med en spiseforstyrrelse i forbindelse med en stofmisbrugsforstyrrelse, kan The Recovery Village hjælpe dig. Kontakt os i dag for at tage det første skridt mod en sundere fremtid.”