Sociale mytologier, som f.eks. det gamle synspunkt om, at “hvide mænd ikke kan hoppe”, kan faktisk have nogle negative konsekvenser for dem, der er genstand for stereotyper. Og selv om flertallet af mennesker ikke åbent tilslutter sig disse negative overbevisninger, tyder nyere forskning på, at blot den blotte bevidsthed om disse stereotyper kan have negative konsekvenser for personer, der er mål for dem, ifølge to socialpsykologer ved University of Arizona i Tucson.

Toni Schmader, en assisterende professor i UA’s psykologiafdeling, og Jeff Stone, en lektor ved samme afdeling, har gennemført flere kontrollerede laboratorieforsøg, der undersøger et fænomen, der er kendt som “stereotypetrussel”. Deres forskning bidrager ikke kun til at forklare, hvordan denne mekanisme fungerer, men også at der kan udvikles strategier til at overvinde den.

Stereotypetrussel, et begreb, der er opfundet af Stanford-professor Claude Steele, opstår, når personer, hvis gruppe er målrettet mod negative stereotyper, forsøger at udmærke sig ved opgaver, der er relateret til stereotypen. I disse situationer kan alene det at vide, at der er en stereotype imod dem (en stereotype, der siger, at de bør præstere dårligt på en bestemt opgave), få personer til rent faktisk at præstere dårligere på opgaven, end de ellers ville gøre.

I en undersøgelse på Stanford University præsterede sorte studerende f.eks. dårligere end hvide studerende på en standardiseret præstationstest, når de fik at vide, at testen målte intelligens. Men når den samme test blot blev præsenteret som en problemløsningsøvelse, klarede de sorte elever sig lige så godt som de hvide elever. Ved at ændre den måde, som testen blev beskrevet på, ændrede de sorte elevers præstationer.

På University of Arizona har Toni Schmader arbejdet på at identificere den grundlæggende kognitive proces, som disse virkninger opstår ved. I en nylig artikel i Journal of Personality and Social Psychology rapporterede Schmader og UA’s kandidatstuderende Michael Johns resultaterne af flere undersøgelser, der viser, at kvinder på college scorer lavere på test af matematiske evner, og at latinamerikanske studerende måske scorer lavere på intelligenstests, ikke fordi de har færre evner, men fordi påmindelser om negative stereotyper midlertidigt mindsker deres “arbejdshukommelseskapacitet”.”

Da arbejdshukommelseskapaciteten er afgørende for at koncentrere opmærksomheden om en opgave, forstyrrer disse fald i arbejdshukommelseskapaciteten evnen til at løse komplekse problemer som dem, der findes i de fleste standardiserede test. Fjern enhver påmindelse om negative stereotyper, og disse personer klarer sig lige så godt som de studerende, der ikke tilhører en gruppe med negative stereotyper.

Forskning om stereotyp trussel har vigtige konsekvenser for, hvordan resultaterne af standardiserede tests fortolkes. Forskere har længe forsøgt at forstå grundlaget for kønsforskellen i matematikresultater og forskellene mellem racer og etniske grupper på andre typer af standardiserede test. Forskning i stereotypetrussel tyder på, at sådanne forskelle kan stamme fra den blotte eksistens af sociale stereotyper og ikke fra gruppeforskelle i faktiske evner.

Bekendskab med stereotypetrussel

Det rejser et andet spørgsmål: Hvad kan man gøre for at reducere eller endog fjerne de skadelige virkninger af negative stereotyper på testpræstationer. Foreløbige resultater fra en undersøgelse, som Schmader og hendes studerende er ved at gennemføre, kan foreslå en løsning. Schmader og hendes gruppe har fundet ud af, at det at undervise kvinder i stereotypetrussel og dens potentielle negative virkninger på testpræstationer faktisk kan give kvinderne et middel til at afbøde denne trussel. Forskerne har en teori om, at hvis kvinderne ved, at den ekstra angst, de føler, mens de tager prøven, kan skyldes stereotype trusler og ikke tyder på, at de mangler evner, kan de omfortolke denne angst på en måde, der ikke forstyrrer deres præstation.

Selv om meget af forskningen om stereotyp trussel har undersøgt dens virkninger på intellektuelle og akademiske tests, har innovativ forskning af Jeff Stone udvidet forskningen om dette fænomen til at omfatte den sportslige arena, hvor sorte atleter er stereotypt som værende mere naturligt atletiske, mens hvide atleter er stereotypt som værende mere sportsligt intelligente.

I samarbejde med professor John Darley fra Princeton University og med de studerende Christian Lynch og Mike Sjmoeling har Stone og hans forskerhold fundet ud af, at både sorte og hvide atleter klarede sig godt på en golfopgave i et laboratorium under en kontrolbetingelse, hvor der ikke blev gjort noget for at minde dem om racestereotyper. Men når præstationen på opgaven blev knyttet til “sportsintelligens”, klarede de sorte sig dårligere end de hvide. Men når præstationen blev knyttet til “naturlige atletiske evner”, klarede hvide sig dårligere end sorte.

Hvorfor synes disse studerende at præstere på måder, der er i overensstemmelse med stereotypen? Andre resultater fra disse undersøgelser, der blev offentliggjort i Journal of Personality and Social Psychology i 1999, tydede på, at når eleverne troede, at opgaven vedrørte den negative stereotype om deres racegruppe, havde de lavere forventninger til, hvordan de ville klare opgaven, og de var mere distraheret af andre tanker. Disse faktorer forklarede delvist deres dårligere samlede præstation.

I en undersøgelse offentliggjort i 2002 i “Personality and Social Psychology Bulletin” rapporterede Stone, at hvide atleter kan forsøge at håndtere stereotypetrussel ved at selvhåndicappe deres præstationer. Med andre ord, når de tror, at en opgave vurderer deres naturlige atletiske evner, træner de mindre i forvejen. Disse resultater antyder, at stereotype trusselsprocesser kan begynde, før folk begynder at kæmpe med en vanskelig prøve; bare omtalen af en negativ stereotype i en præstationssituation kan motivere folk til at bruge defensiv adfærd, der hjælper dem med at undgå den negative karakterisering.

Sport vs. akademisk præstation

I et nyt projekt har Stone til hensigt at kæde sin forskning om sportsstereotyper tilbage til akademisk præstation. Denne forskning vil i samarbejde med professor C. Keith Harrison ved University of Michigan undersøge, hvordan stereotypen “dumb jock” påvirker de akademiske præstationer hos studerende atleter på college i klasseværelset.

Det er vigtigt at bemærke, at deltagerne i alle disse undersøgelser aldrig rapporterer en bevidst bevidst bevidsthed om, at deres præstationer kan blive påvirket af deres blotte bevidsthed om negative stereotyper. Ikke desto mindre viser resultaterne af disse kontrollerede eksperimenter, at disse virkninger faktisk forekommer. Forskningen viser også, at de personer, der er mest modtagelige for disse virkninger, er dem, der sandsynligvis er mest motiverede for at klare sig godt og mest interesserede i at opretholde et positivt billede af deres gruppe.

For eksempel viser kun hvide atleter, der ser sport som vigtigt for deres selvværd, i Stones undersøgelser stereotype trusselseffekter på deres atletiske præstationer, og i Schmaders forskning viser kvinder, der ser deres køn som en vigtig del af deres identitet, de største stereotype trusselseffekter på deres præstationer i matematikprøver. Alle disse resultater indebærer naturligvis, at de subtile virkninger, som stereotyper kan have på præstationsevnen, kun vil fastholde opfattelsen af gruppeforskelle i formåen.

Disse to forskere mener imidlertid, at nøglen til at nedbryde stereotypetrussel kan være en øget bevidsthed om, at dette fænomen eksisterer, ikke kun blandt dem, der er mål for virkningerne, men også blandt dem, der fortolker deres præstationsscore.