Unormalt udflåd kan forekomme ved en række tilstande, herunder infektioner og ubalancer i den vaginale flora eller pH-værdi. Nogle gange kan unormalt vaginalt udflåd ikke have en kendt årsag. I en undersøgelse, hvor man undersøgte kvinder, der kom på klinikken med bekymringer om vaginalt udflåd eller en ildelugtende lugt i skeden, fandt man, at 34 % havde bakteriel vaginose og 23 % havde vaginal candidiasis (gærinfektion). 32 % af patienterne viste sig at have seksuelt overførte infektioner, herunder klamydia, gonoré, trichomonas eller genital herpes. Det kan være vanskeligt at diagnosticere årsagen til unormalt vaginalt udflåd, selv om der kan anvendes en kaliumhydroxid-test eller en vaginal pH-analyse. Når unormalt udflåd opstår sammen med svie, irritation eller kløe på vulva, kaldes det vaginitis. De mest almindelige årsager til patologisk vaginal udflåd hos unge og voksne er beskrevet nedenfor.

Bakteriel vaginoseRediger

Bakteriel vaginose (BV) er en infektion forårsaget af en ændring i den vaginale flora, som henviser til det samfund af organismer, der lever i skeden. Det er den mest almindelige årsag til patologisk vaginal udflåd hos kvinder i den fødedygtige alder og tegner sig for 40-50 % af tilfældene. Ved BV oplever skeden et fald i en bakterie kaldet lactobaciller og en relativ stigning i en lang række anaerobe bakterier, hvoraf den mest dominerende er Gardnerella vaginalis. Denne ubalance resulterer i det karakteristiske vaginale udflåd, som patienter med BV oplever. Udflåd ved BV har en karakteristisk stærk fiskelugt, som skyldes den relative stigning i antallet af anaerobe bakterier. Udflåd er typisk tyndt og gråt, eller lejlighedsvis grønt. Det er undertiden ledsaget af svie ved vandladning. Kløe er sjælden. De nøjagtige årsager til den forstyrrelse af vaginalfloraen, der fører til BV, er ikke fuldt ud kendt. Faktorer, der er forbundet med BV, omfatter dog antibiotikaforbrug, ubeskyttet sex, douching og brug af en intrauterin spiral (IUD). Den rolle, som sex spiller i forbindelse med BV, er ukendt, og BV betragtes ikke som en kønssygdom. Diagnosen BV stilles af en sundhedsperson på grundlag af udflådets udseende, udflådets pH > 4,5, tilstedeværelsen af clue-celler under mikroskopet og en karakteristisk fiskeagtig lugt, når udflåddet lægges på et objektglas og kombineres med kaliumhydroxid (“whiff-test”). Den gyldne standard for diagnosen er en gramfarve, der viser en relativ mangel på lactobaciller og en polymikrobiel vifte af gramnegative stave, gramvariable stave og kokker. BV kan behandles med orale eller intravaginale antibiotika eller orale eller intravaginale lactobaciller.

Vaginal gærinfektionRediger

En vaginal gærinfektion eller vaginal candidiasis skyldes en overvækst af candida albicans, eller gær, i vagina. Dette er en relativt almindelig infektion, idet over 75 % af kvinderne har oplevet mindst én gærinfektion på et tidspunkt i deres liv. Risikofaktorer for gærinfektioner omfatter nyligt antibiotikaforbrug, diabetes, immunosuppression, forhøjet østrogenniveau og brug af visse præventionsmidler, herunder intrauterine anordninger, diaphragmer eller svampe. Det er ikke en seksuelt overført infektion. Candida vaginalinfektioner er almindelige; det anslås, at 75 % af kvinderne vil have mindst én gærinfektion i løbet af deres liv. Vaginalt udflåd er ikke altid til stede ved gærinfektioner, men når det forekommer, er det typisk lugtfrit, tykt, hvidt og klumpet. Vaginal kløe er det mest almindelige symptom på candida vulvovaginitis. Kvinder kan også opleve brændende, ømhed, irritation, smerter under vandladning eller smerter under sex. Diagnosen Candida vulvovaginitis stilles ved at se på en prøve taget fra skeden under mikroskop, der viser hyfer (gær), eller ved en dyrkning. Det er vigtigt at bemærke, at de symptomer, der er beskrevet ovenfor, kan være til stede ved andre vaginale infektioner, så det er nødvendigt med en mikroskopisk diagnose eller dyrkning for at bekræfte diagnosen. Behandlingen sker med intra-vaginal eller oral svampedræbende medicin.

Trichomonas vaginitisRediger

Trichomonas vaginitis er en infektion erhvervet ved sex, der er forbundet med vaginalt udflåd. Den kan overføres via penis til vagina, fra vagina til penis eller fra vagina til vagina. Udflåd ved Trichomonas er typisk gullig-grønt i farven. Det er nogle gange skummende og kan have en ildelugtende lugt. Andre symptomer kan omfatte svie eller kløe i skeden, smerter ved vandladning eller smerter ved samleje. Trichomonas diagnosticeres ved at se på en prøve af udflåd under mikroskopet, der viser trikomonader, der bevæger sig på objektglasset. Hos kvinder med trichomonas påvises organismen dog typisk kun i 60-80 % af tilfældene. Andre test, herunder en dyrkning af udflåd eller en PCR-undersøgelse, er mere tilbøjelige til at påvise organismen. Behandlingen sker med en engangsdosis oral antibiotika, oftest metronidazol eller tindazol.

Chlamydia og gonoréRediger

Chlamydia og gonoré kan også forårsage vaginalt udflåd, selv om disse infektioner oftest ikke giver symptomer. Det vaginale udflåd ved klamydia er typisk pusfyldt, men det er vigtigt at bemærke, at klamydia i ca. 80 % af tilfældene ikke giver noget udflåd. Gonoré kan også forårsage pusfyldt vaginalt udflåd, men Gonoré er ligeledes asymptomatisk i op til 50 % af tilfældene. Hvis det vaginale udflåd ledsages af bækkensmerter, tyder det på bækkenbetændelse (PID), en tilstand, hvor bakterierne har bevæget sig op i kønsorganerne.

Andre årsagerRediger

Fremme genstande kan forårsage et kronisk vaginalt udflåd med en ildelugtende lugt. Almindelige fremmedlegemer, der findes hos unge og voksne, er tamponer, toiletpapir og genstande, der bruges til seksuel ophidselse.

Før pubertetenRediger

Den mest almindelige årsag til, at kvinder i præpuberteten går til gynækolog, er bekymring over vaginalt udflåd og vaginal lugt. Årsagerne til unormalt vaginalt udflåd hos præpubertære piger er anderledes end hos voksne og er normalt relateret til livsstilsfaktorer såsom irritation fra skarp sæbe eller stramt tøj. Skeden hos præpubertære piger (på grund af mangel på østrogen) er tyndvægget og har en anden mikrobiota; desuden mangler skeden hos præpubertære piger pubeshår. Disse træk gør skeden mere udsat for bakterieinfektioner. De bakterier, der oftest er ansvarlige for vaginal udflåd hos præpubertære piger, er forskellige fra dem i andre aldersgrupper og omfatter Bacteroides, Peptostreptococcus og Candida (gær). Disse kan stamme fra kolonisering af vagina med orale eller fækale bakterier. En anden årsag til vaginalt udflåd hos piger i præpuberteten er tilstedeværelsen af et fremmedlegeme som f.eks. et stykke legetøj eller et stykke toiletpapir. I tilfælde af et fremmedlegeme er udflåd ofte blodigt eller brunt.