Tyrone Davis var en amerikansk R&B-kunstner, der især var populær som en del af soulmusikscenen i 1970’erne. Davis blev født den 4. maj 1938 i Greenville, Mississippi. Hans forældre, Willie Branch og Ora Lee Jones, var begge sharecroppers, men valgte til sidst at forlade Mississippi for at drage nordpå. Davis flyttede først med sin far til Saginaw i Michigan og bosatte sig derefter i Chicago i 1959. Han arbejdede som kammertjener og chauffør for bluessangeren og guitaristen Freddie King om dagen og optrådte om aftenen på klubber i Chicagos sydlige bydel. Det var i en af disse klubber, at han blev opdaget af pianisten Harold Burrage, som hjalp ham med at indspille sin første single i 1965 på et lokalt pladeselskab under kunstnernavnet “Tyrone the Wonder Boy”.

I 1968 skrev Davis kontrakt med Dakar-selskabet efter opfordring fra produceren Carl Davis. Her producerede han sin første single, “A Woman Needs to be Loved”, og takket være en lokal DJ, der besluttede sig for at spille B-siden af pladen, fik Davis sit første rigtige hit med sangen “Can I Change My Mind”. Sangen var en afvigelse fra hans tidlige, stærkt bluesinspirerede sange og blev straks populær og blev nummer et på R&B-listerne og nummer tre på poplisterne, hvilket gav Davis’ karriere en effektiv kickstart. Hans popularitet fortsatte med at stige gennem 1970’erne, og hans andre sange som “Turn Back the Hands of Time” og “Turning Point” nåede toppen af R&B-listerne. Davis fortsatte med at have 43 sange på R&B-listerne mellem 1968 og 1988.

Ud over at skabe musik med succes sammensatte Davis et band og turnerede meget rundt i USA. Han nød succes og blev venner med andre blues- og R&B-sangere fra den tid. I 1975 forlod Davis Dakar-selskabet og skrev kontrakt med Columbia Records, hvor han producerede andre hits som “This I Swear”. Efter Columbia skiftede Davis flere gange i løbet af årene mellem de forskellige selskaber og underskrev til sidst med sydstatsblues-selskabet Malaco Records i 1996, hvor han forblev resten af sin karriere.

Denne karriere kølede af i 1980’erne, til dels fordi Top 40-radiostationer var tilbageholdende med at spille hans musik, og han fik aldrig igen den samme form for eksponering, til trods for at han kontinuerligt klarede sig godt på R&B-listerne. Davis fortsatte alligevel med at producere musik og turnerede i soulkredsen. Hans sidste album, Legendary Hall of Famer, blev udgivet i oktober 2004, kun en måned efter at Davis blev ramt af et voldsomt slagtilfælde, der satte en stopper for hans karriere.

Davis døde den 9. februar 2005 i en alder af 66 år på et hospital i Hinsdale, Illinois. Selv om han døde af lungebetændelse, havde Davis ligget i koma siden september 2004. Han efterlader sig sin hustru Ann, som han havde været gift med i over 40 år, samt deres børn og børnebørn.