Trossel, en af de mange arter, der tilhører sangfuglefamilien Turdidae, som af nogle autoriteter behandles som en underfamilie af den gamle verdens insektædere, familien Muscicapidae. Trosser anses i vid udstrækning for at være nært beslægtet med den gamle verdens sanger (Sylviidae) og fluesnapper (Muscicapidae), med hvilke de er indbyrdes beslægtet gennem flere slægter.

Generelt er drosler slanknæbbede sangfugle med tarsus (underbenet) “støvleformet” – dvs, dækket foran med en enkelt lang skæl i stedet for mange korte. Ungerne er sædvanligvis plettede i den første fjerdragt, og der er en enkelt årlig muldning.

Snakkedrossler, f.eks. den vestlige blåfugl (Sialia mexicanus), er generelt mindre, med slankere ben, tyndere næb med færre børster ved basen og mere farverig fjerdragt (se snakkedrossel).

Snakkedrossler varierer fra 13 til 30 cm (5 til 12 tommer) i længde. De er normalt ikke farvestrålende, men mange har pletter af lysegul, rød eller blå farve på den ellers ensfarvede fjerdragt.

Thrushes forekommer stort set over hele verden, men er mest forskelligartet i den gamle verden, især i Afrika. De nordlige arter er stærke vandrere. Drossler, der opholder sig i en bred vifte af træer og på jorden, spiser insekter og frugt; nogle få tager snegle eller regnorme. De bygger åbne, bægerformede reder (eller, for nogle få af kattedrosselarternes vedkommende, indtager de hulrum), hvori de lægger tre til seks blege, ofte blålige æg.

Repræsentative ægte drosler er arter af slægten Turdus, som omfatter solsort, feltfugl, ouzel og rødvinge i Europa samt det amerikanske rødtæge. Andre grupper af ægte drosler kaldes jorddrossler og nattergale-drossler.