– Faktorer relateret til skader på ekstremiteterne:
– varighed af brug;
– man mener, at musklerne er mere følsomme end nerverne over for varigheden af tourniquet brug;
– brug af tourniquet i > 2 timer & tryk på > 350 mm kviksølv i underekstremiteten og 250 mm kviksølv i overekstremiteten øger risikoen for kompressionsneurapraxi;
– intermitterende reperfusion:
– klassisk undervisning foreskriver, at hvis der er behov for mere end 2 timer, skal tourniquet afblæses i 5 minutter i hver 30 minutters oppustningstid;
– i rapporten af Mohler LR, et al (1999) kunne intermitterende reperfusion ikke mindske de kliniske og funktionelle konsekvenser af den neurologiske skade;
– disse forfattere påpeger, at langvarig tourniquettid forårsager både muskel- og nerveskader, og at de fleste rapporter om tourniquetbrug har fokuseret på muskelskader snarere end nerveskader;
– de påpeger, at en høj procentdel af patienterne viser EMG-afvigelser efter rutinemæssig tourniquetbrug, som kan vare flere måneder;
– i deres undersøgelse blev enhver beskyttende effekt af intermitterende reperfusion (for muskelgenopretning) overskygget af nerveskader, som ikke blev genoprettet;
– intermitterende reperfusion undlader at forebygge posttourniquet neurapraxi.
Størsnits placering:
– Tourniquet anbragt på underarmen kan give længere patienttolerance af tourniquet (i tilfælde af lokalanæstesi);
– ref: Et prospektivt, randomiseret, kontrolleret forsøg med underarm versus overarms tourniquet tolerance
– inflationstryk;
– det antages, at nerver er mere følsomme end muskler over for tourniquet inflationstryk;
– utilstrækkeligt tryk, hvilket resulterer i passiv overbelastning af en del, med hæmoragisk infiltration af nerven;
– esmarch tourniquet:
– forbundet med høj forekomst af nervus radialis palsy, som sandsynligvis skyldes enten utilstrækkeligt eller overdrevent tourniquet tryk;
– manchettens størrelse;
– vævstryk (under manchetten) falder med dybden og mod kanterne af manchetten;
– derfor vil overvægtige patienter kræve en bred manchet med et højt inflationstryk;
– tourniquet komfort:
– overveje subkutan injektion af markain lige over det sted, hvor tourniquet anvendes, for at bedøve de kutannerver, der forårsager tourniquet ubehag;

– Teknikker til at undgå tourniquetkomplikationer:
– overveje at afkøle ekstremiteten (lokal hypotermi);
– overveje to tourniquets, juxta-poseret og skiftevis oppustet med timers mellemrum (menes at mindske det direkte tryk på iskæmiske muskler og nerver);
– polstring anvendes under tourniquet for at fordele trykket mere jævnt i armen og for at undgå at klemme huden;
– Forberedelsesopløsning kan brænde huden og undgås ved at lægge et håndklæde omkring den distale kant af tourniquet for at forhindre, at opløsningen trænger igennem;
– I den øvre ekstremitet kan en midlertidig lammelse af nervus radialis være en almindelig manifestation af post-tourniquet syndromet;
– Relative kontraindikationer:
– proteser til vaskulære transplantater;
– patienter med risiko for præeksisterende DVT (f.eks. en multi-traumapatient, der har været immobiliseret i flere uger)

– ref: Tourniquet cuff pressure: the gap between science and practice.

– Referencer:
– Øvre ekstremiteter
– Nedre ekstremiteter

Kirurgiske tourniquets i ortopædkirurgi

Effekt af skylning og anvendelse af tourniquet på aminoglykosidantibiotikakoncentrationer i knogle.

Optimering af tourniquetanvendelse og frigørelsestider i forbindelse med ekstremitetskirurgi. En biokemisk og ultrastrukturel undersøgelse.

Lokal hypotermi til forlængelse af sikker tourniquettid.

Effekter af reperfusionsintervaller på skeletmuskelskader under og distalt fra et pneumatisk tourniquet.

Fysiologiske ændringer under brug af tourniquet hos børn.

Regional hypotermi beskytter mod tourniquet-neuropati.

Muskelskader induceret under og distalt for en pneumatisk tourniquet: en kvantitativ dyreundersøgelse af virkningerne af tourniquettryk og varighed.

Virkningen af tourniquetbrug og hæmovakdræning på postoperativ hæmarthrose.

Lokal hypotermi til forlængelse af sikker tourniquettid.

En histometrisk analyse af skeletmyofibre efter 90 minutters tourniquet iskæmi og reperfusion.

Reversible ændringer af skeletmuskulære kapillærer efter anvendelse af tourniquet.

Effekt af timingen af tourniquetfrigørelse på postoperativ hæmatomdannelse: en eksperimentel dyreundersøgelse

Bredt tourniquet eliminerer blodgennemstrømning ved lavt inflationstryk.

Ændringer i serummyoglobinniveauer forårsaget af tourniquetiskæmi under normoterme og hypoterme forhold.

En sikker og effektiv tourniquet med lavt tryk. En prospektiv evaluering.

En sammenlignende undersøgelse af skeletmusklers tolerance over for iskæmi. Tourniquetanvendelse sammenlignet med akut kompartment syndrom.

Tourniquet hæmostase. En klinisk undersøgelse.

Systemiske og lokale virkninger af anvendelse af en tourniquet.

Virkningen af pneumatiske tourniquets på skeletmusklernes ultrastruktur.

De akutte virkninger af tourniquetiskæmi på vævs- og blodgasspændinger i primatens lemmer.

Kreatinfosfokinasefrigivelse som et mål for tourniquet-effekten på skeletmuskulaturen.

Brug af lavere tourniquet-inflationstryk ved ekstremitetskirurgi, der lettes af buede og brede tourniquets og et integreret manchet-inflationssystem.

Inklusion af arteriel strømning i ekstremiteterne ved subsystolisk tryk ved brug af brede tourniquetmanchetter.

Effektiviteten af tourniquetudløsning i forbindelse med blodkonservering efter total knæartroplastik.

Effekten af postoperativ blødning på kompartmenttrykket.

Venøs embolisering efter deflation af tourniquets i underekstremiteterne.

Skeletale muskelskader under tourniquet-induceret iskæmi. Det første skridt mod atrofi efter ortopædkirurgi?

Under undgåelse af tourniquet-induceret neuropati gennem manchetdesign.

Sikkerheden ved Esmarch-tourniquet.

Okclusion af arteriel strømning i ekstremiteterne ved subsystolisk tryk ved brug af brede tourniquetmanchetter.

Brug af tourniquet hos patienter med seglcellesygdom.

Intermitterende reperfusion forhindrer ikke posttourniquet neurapraxi.

Evaluering af Esmark-bandagen som tourniquet ved forfodskirurgi.

Mikrobiel kolonisering af tourniquets, der anvendes i ortopædisk kirurgi.