Hol venligst op med at dræbe dine børn.

Jeg kan ikke tælle på mine hænder, hvor mange gange jeg har måttet tale en ven fra en afsats, men jeg kan sige, at alle deres stemmer lød ens. Hver eneste af dem talte om at være en fiasko, ikke at leve op til forventningerne og bare ikke at være gode nok for de mennesker i deres liv. Når vennen, der har brug for hjælp, raser, handler de som regel om deres forældre De ville uendeligt spilde deres fejl over for mig eller grundene til, at de mener, at de svigtede deres forældre, som om de var synder, og jeg husker, at jeg altid tænkte: “Du har dog ikke gjort noget forkert?” De kom til mig med tårer i øjnene, en håndfuld piller og døden i tankerne og fortalte mig, at de var blevet smidt ud for den mindste ting.

Jeg er ikke her for at være en “millennial” og gå i krig med “baby boomers”. Dette er ikke en slags journalistisk propaganda; jeg skriver om dette, fordi jeg er træt af at redde dine børn, og jeg er træt af at høre helt normale menneskevæsner kæmpe for husly på grund af en uenighed. I, forældre, skal gøre en ende på at smide jeres børn ud og få dem til at føle, at de ikke er gode nok, fordi de ikke har levet op til jeres forventninger. For jeg tror ikke helt, at I forstår, hvad I gør, når I siger til jeres børn, at de skal pakke sammen og komme ud af jeres hjem.

– Dine børn sover på min sofa, og de tænker ikke på at tage hjem. –

Jeg tror, at I forældre smider jeres børn ud som en form for straf. I troen på at de vil lære at “respektere jer”. Jeg kan godt forstå det; smid jeres børn ud og få dem til at forstå hvor kold den virkelige verden er og få dem til at indse at de har brug for jer i deres liv, men jeg kan fortælle jer at det er ikke det der sker. En ting, som I ikke forstår, er, at de faktisk ikke er ikke er børn, hvor meget I end gerne vil tro, at de er det. De forstår, hvordan verden fungerer, de forstår, hvor svært det er at få et job, betale regninger, styre et socialt liv og samtidig bede til Gud om, at der ikke sker noget forfærdeligt. I stedet tænker de: “Hvordan kunne du smide mig ud i en verden? Din lille pige/din lille dreng”. Så i stedet for at få en form for respekt for dig, ender de bare med at foragte dig endnu mere.

– De kunne være værre…Og kan endda blive værre –

Jeg følte, at jeg burde have sat dette øverst i artiklen, men jeg synes, det er fint, så længe det bare bliver sagt. Det transkønnede, biseksuelle, bøsse, homoseksuelle, lesbiske, barn du har opdraget kan blive værre end hvad du kunne have forestillet dig. Dette gælder også for de forældre med børn der er “oprørske”. Det er bedre at have et barn, der har modet til at stemme på demokraterne frem for republikanerne, eller det barn, der sagde nej til det, du ville have dem til at gøre, frem for et barn, der stjæler fra dig. Når forældre smider jeres børn ud, træffer I en beslutning i jeres følelser og tænker ikke klart. Du tænker ikke på resultatet, men kun på at såre dit barn, ligesom det har såret dig, eller på at fjerne det fra dit liv, fordi det ikke passer ind i den form, du har skabt. Og hvad sker der, når de er ude på egen hånd? Hvis jeg tager udgangspunkt i de situationer, jeg har været udsat for, så er de sammen med deres venner og tænker på, hvordan de skal få enderne til at mødes.

Som jeg sagde ovenfor, er jobmarkedet ikke særlig pålideligt i vores nuværende økonomi. Selvfølgelig vil dine børn forsøge at få et job på en eller anden fastfood-restaurant eller en servitrice eller et andet job, der sandsynligvis ikke betaler dem nok, men nogle kunne ty til at gøre noget ulovligt for at få en indkomst. Nogle af de børn, der bliver smidt ud, ender med ikke at have andet valg end at gøre, hvad de er nødt til at gøre for at få enderne til at mødes. At smide dit barn ud betyder ikke bare, at du straffer dem, det kan også betyde ødelæggelse af deres fremtid, fordi du var for smålig til at forsone dig med dem eller til at acceptere dem for dem, som de er.

– At skubbe dine børn til kanten-

Jeg har forhindret børn i at sluge piller, skære sig i håndleddet og finde andre måder at begå selvmord på. De samme børn er de børn, der klager til mig i timevis over deres forældre. Dine børn kommer til mig på udkig efter en udvej, mens de forsøger at gøre dig tilfreds med deres eksistens. Teenagere eller folk, der lige har nået den alder, hvor de er blevet voksne, balancerer på en snor og forsøger at finde ud af, hvor de hører hjemme og deres fremtidige karriere, mens de skal håndtere presset fra at opnå ordentlige karakterer og ansvaret for skoleaktiviteterne. Disse børn tænker allerede for meget og er bange for, at en enkelt fejl i deres daglige aktiviteter kan være ensbetydende med deres liv, så hvorfor i alverden ville du fjerne deres beskyttelse, deres komfort?

Det er sandsynligvis fordi du ikke forstår eller vælger ikke at forstå, og det kan jeg godt forstå. Forældre, I har også meget at se til, nok til at I tror, at jeres barns liv ikke er lige så svært som jeres, og hvis det er tilfældet, så tager I ikke hensyn til jeres barns liv og de ting, som de skal bekymre sig om. Du har ret i, at dine børn ikke bekymrer sig om regninger og mad i huset, men du må også forstå, at grunden til, at de ikke behøver at bekymre sig om det, er, fordi du er deres forsørger, du er den forælder, der skal tage sig af disse problemer. Det er meningen, at dine børn skal tage sig af de problemer, der følger med at være et barn i gymnasiet eller en voksen på college, som skal finde ud af, hvad de vil gøre i fremtiden. At sammenligne dine problemer med deres problemer og sige, at dine er meget større end deres, bare fordi de ikke er nået til det punkt i livet, hvor de skal håndtere det, er ikke retfærdigt og viser ikke andet end dit barn, at du er ligeglad med deres liv.

Det eneste, jeg ønsker, at forældre skal gøre, er at indse, at deres børn er mennesker ligesom de selv er. Dit barn behøver ikke nødvendigvis og vil nogle gange ikke vokse op og blive det, du drømte om, og det er okay. Du bør ikke smide dit barn ud eller få dit barn til at føle, at det ikke længere er dit barn på grund af en simpel misforståelse eller en uenighed.

Liv dine børn, for det eneste, de ønsker, at du skal gøre, er at elske dem tilbage.