The Great Barrier Reef har haft fem nærdødsoplevelser i de sidste 30.000 år
Koralerne langs Australiens Great Barrier Reef kæmper for at klare de stigende havtemperaturer.
Frans Lanting/MINT Images/Science Source
For tretten tusinde år siden, da den sidste istid sluttede, gik hele strækninger af Australiens Great Barrier Reef til grunde. Det stigende havniveau dækkede verdens største samling af koraller med sediment fra det nyligt oversvømmede land, hvilket blokerede det sollys, som korallerne har brug for for at vokse. Revet kom sig til sidst igen, men det tog hundredvis til tusindvis af år. Denne næsten-død og endelige genopstandelse var ikke en engangsforeteelse, viser en ny undersøgelse, der afslører revets skiftende grænser gennem geologisk tid. Det er en historie, der har udspillet sig fem gange i løbet af de sidste 30.000 år – og som måske sker igen i dag.
Studiet “indeholder nogle virkelig vigtige erfaringer” for forståelsen af, hvor modstandsdygtige koraller er over for forandringer, og hvor hurtigt de kommer sig efter katastrofale hændelser, siger Kim Cobb, en palæoklimatolog ved Georgia Institute of Technology i Atlanta, som ikke var involveret i arbejdet. Den nuværende stigningstakt i havniveauet er moderat – ca. 10 % af den hastighed, der var for 13.000 år siden – men fremover kan den accelerere dramatisk, siger hun.
For at gennemføre undersøgelsen brugte forskerne undervandssonar til at lokalisere steder på havbunden uden for det nuværende rev, hvor koraller kan have vokset i fortiden. Derefter borede de 20 huller og udtog bjergkerner, som indeholdt fossile koraller og sedimenter, der er aflejret i løbet af de sidste 30.000 år, hvilket dækker en del af den sidste istid og de efterfølgende varme årtusinder.
Revet vandrede op og ned i løbet af denne tid, fandt holdet, og fulgte nøje ændringerne i havniveauet med en hastighed på op til 20 lodrette meter pr. tusind år. Og da havniveauet nåede sit laveste punkt for 21.000 år siden – 18 meter under det nuværende niveau, hvor det tabte vand var låst inde i massive iskapper – overlevede koralerne på de ydre terrasser på Australiens kontinentalsokkel, rapporterer holdet i dag i Nature Geosciences.
Forsker har længe undret sig over, hvor Great Barrier Reef blev af under den sidste istid, siger Jody Webster, der er havgeolog ved The University of Sydney i Australien og hovedforfatter på undersøgelsen. “Vi var i stand til at finde det.”
Men revet kunne ikke altid følge med de skiftende havniveauer. Forskerne identificerede fem gange, hvor det så ud til at dø ud – to gange under nedkølingen i den sidste istid, hvor faldende havniveauer udsatte koraller for luft, og tre gange for 10.000 til 17.000 år siden, hvor istidens afsmeltning fik havniveauet til at stige hurtigt. “Vi har ikke boret eller taget prøver af alt,” siger Webster, så han og hans kolleger kan ikke bekræfte, hvor omfattende uddøen var. Men de mener, at koraller overlevede nogle steder langs kontinentalsoklen i den periode, hvilket gjorde det muligt for koralrev andre steder at genetablere sig i løbet af 2000 år.
Den historiske uddøen ligner “det, vi ser lige nu på Great Barrier Reef”, siger Mark Eakin, en koralrevsekolog ved National Oceanic and Atmospheric Administration i College Park, Maryland, som ikke var involveret i undersøgelsen. Ændringer i havniveauet er ikke et stort problem i øjeblikket, men det er temperaturerne: Varmebølger har udløst masseblegninger, perioder, hvor varmestressede koraller udstøder de symbiotiske alger, der lever i deres væv. Alene i 2016 – det varmeste år, der er registreret globalt – døde 67 % af korallerne langs de nordligste 700 kilometer af revet.
Den nye forskning er “endnu en påmindelse” om, at det, vi gør ved havet, vil få dramatiske konsekvenser, siger Eakin. “Du skal ikke forvente, at revene vil være i stand til at komme hurtigt tilbage.”