Vi har ikke mange kendisser på A-listen i husdyrindustrien. Men vi har Temple Grandin.

Den professor i husdyrvidenskab ved Colorado State University har grundlæggende ændret området for dyrehåndtering i løbet af sin 40-årige karriere som underviser og konsulent. Hendes dyrevenlige, blidere håndteringskoncepter lægger vægt på f.eks. buede rutsjebaner (kvæg ønsker at vende tilbage til det sted, hvor de kom fra) og solide hegn i en indhegning (ingen distraktioner fra siden).

Selv trofaste fortalere for dyrs rettigheder som Grandin. PETA har givet hende en pris!

Men det, der virkelig sætter hende på A-listen, er det faktum, at hun blev en så dygtig dyreforsker, samtidig med at hun også har haft med sin egen autisme at gøre. Hun talte ikke, før hun var næsten 4 år gammel. Hun har brugt et helt liv på at overvinde social akavethed.

Hendes unikke kommunikationsfærdigheder gør det muligt for hende at skrive og tale om autisme og hendes visuelle måde at tænke på (ligesom dyrene). I sit arbejde med autismeforståelse og uddannelse giver hun håb til millioner af børn med særlige behov og deres forældre. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor mange gange jeg har hørt en forælder til et autistisk barn sige: “Selvfølgelig kender vi til Temple Grandin. Hun er vores helt.”

HBO har lavet hendes fantastiske historie til en film, der hedder Temple Grandin, som du skal se, hvis du ikke allerede har set den. Hendes hjemmeside, templegrandin.com, vil udsætte dig for de dusinvis af bøger, hun har skrevet om både dyreadfærd og autisme og kombinationen af de to. Hendes synspunkter vil absolut ændre den måde, du tænker på vores uddannelsessystem.

Jeg stillede hende for nylig et par spørgsmål om hendes utrolige liv.

SF: Hvordan kom du ind på området for dyreadfærd og håndtering?

TG: En af de ansvarlige var Stan Curtis, en landbrugsingeniør ved University of Illinois. Det var omkring 1980, og området for dyreadfærd var helt nyt. Han tog mig ind som kandidatstuderende. Jeg var interesseret i, hvilke former for distraktioner, der fik dyrene til at holde sig tilbage. Da jeg er et visuelt menneske, undrede jeg mig over, hvorfor andre mennesker ikke så det på samme måde som jeg.

SF: Er det rigtigt, at du i nogle af dine undersøgelser boede sammen med svinene og køerne?

TG: Min afhandling handlede om svin i små stalde og deres adfærd. Jeg tilbragte en del tid i en svineboks og studerede deres reaktion på forskellige stimuli såsom halm og andet. Men jeg må fortælle dig, at halvdelen af mine artikler ikke engang blev offentliggjort, fordi Stan Curtis ikke mente, at de var værdige.

Jeg studerede kvæg i dyppetanke, og hvordan det var at gå igennem en sådan. Jeg konstruerede en tank, der fungerede, og som holdt tanken fra at vælte. Den praksis ophørte, da Ivomec kom til.

SF: Hvad er det bedste, du nogensinde har gjort for dyrevelfærden?

TG: I 1999 udtænkte jeg et meget simpelt pointsystem til at måle kødpakkerier på dyrevelfærd, især for at forhindre, at dyrene falder ned. Jeg tror, at det tvang fabrikkerne til at forvalte deres besætninger på langt bedre måder i stedet for bare at skubbe dem igennem. De kom med et system med midterspor, hvor de fastholder dyrene før bedøvelse.

Derpå hjalp jeg også med at designe en masse faciliteter til håndtering af kvæg for kødfabrikker. Og også for en masse landmænd.

Jeg er virkelig stolt af en bog, jeg skrev for et par år siden, der hedder Temple Grandins guide til arbejdet med landbrugsdyr. Den er for børn og små landbrug.

SF: Og på autismesiden?

TG: Jeg holder mange samtaler med børn om autisme. Jeg taler om forskellige slags hjerner og forskellige måder, som folk tænker på. Jeg ser alt for mange børn, der ikke passer ind i en bestemt norm, og de bliver skubbet af sted til ingenting. Disse børn kan klare sig rigtig godt på gårde og i visse håndværksfag. De kan se tingene på en anden måde, og nogle af dem opfinder alt muligt nyttigt udstyr. Men disse færdigheder bliver ikke undervist på samme måde som tidligere.

Nu ser det ud til, at vi foretrækker matematiske tænkere og ikke visuelle tænkere som mig selv. Det er en fejl. Du ved, Einstein var autist. Det var Edison også, og det var Steve Jobs sandsynligvis også. Jeg bruger meget tid på at tale med forældre og pædagoger om, hvordan de bedre kan hjælpe disse særlige børn.

SF: Hvad er dine bedste tips om dyrehåndtering til landmænd og kvægavlere?

TG: Jeg har en tendens til at tænke på de enkle ting. Når du f.eks. arbejder med kvæg, skal du kigge efter de ting, der får dem til at holde sig tilbage, f.eks. en frakke, der hænger på hegnet, eller en pickup, der er parkeret på det forkerte sted. Arbejd med dem i mindre grupper ad gangen. Slap af. Når du er rolig, er de rolige.

Og indse, at god håndtering er vigtig. Det betaler dig tilbage i form af bedre kvægpræstationer.