Indledning

Læringsmål:

Du vil lære om almindeligt anvendte epidemiologiske målinger til at beskrive forekomsten af sygdom. Dette afsnit dækker:

Målinger af sygdomsfrekvens, herunder:

a) Prævalens
b) Incidens
c) Beregning af person-tid i risiko
d) Problemer i forbindelse med definition af risikopopulationen
e) Forholdet mellem incidens og prævalens
f) Almindeligt anvendte målinger af sygdomsfrekvens

Målinger af effekt, herunder:

g) De vigtigste effektmålinger
h) Fortolkning af effektmålinger

Epidemiologiens kerne er at måle sygdomsforekomst og foretage sammenligninger mellem befolkningsgrupper. I dette afsnit introduceres de almindeligt anvendte mål, der hjælper os med at forstå fordelingen af sygdomme i en given population.

Læs nu den nedenstående ressourcetekst.

Kildetekst

En af epidemiologiens vigtigste opgaver er at beskrive og forklare forskelle i fordelingen af sygdom eller andre sundhedsresultater af interesse mellem befolkningsgrupper.

Eksempler på sundhedsresultater, der måles i epidemiologiske undersøgelser, omfatter:

1. Morbiditet

2. Dødelighed

3. Forekomst af infektionssygdomme

4. Fødselsdefekter

5. Invaliditet

6. Skader

7. Vaccineeffektivitet

8. Udnyttelse af hospitalsydelser

Målinger af sygdomsfrekvens bruges til at beskrive, hvor almindelig en sygdom (eller en anden sundhedsbegivenhed) er i forhold til befolkningens størrelse (risikopopulationen) og et tidsmål.

Der er to hovedmålinger af sygdomsfrekvens:

Prævalens

Prævalens måler andelen af individer i en defineret population, der har en sygdom eller andre sundhedsudfald af interesse på et bestemt tidspunkt (punktprævalens) eller i løbet af en bestemt periode (periodeprævalens).

Eksempel

Ud af 10 000 kvindelige indbyggere i by A den 1. januar 2006 har 1 000 personer forhøjet blodtryk.

Prævalensen af forhøjet blodtryk blandt kvinder i by A på denne dato beregnes som:

1 000/10 000 = 0.1 eller 10 %

• Prævalens er et nyttigt mål til at kvantificere sygdomsbyrden i en befolkning på et givet tidspunkt
• Beregning af prævalensen af forskellige tilstande på tværs af forskellige geografiske områder eller blandt forskellige sub-grupper af befolkningen og derefter undersøge prævalensen af andre potentielle risikofaktorer kan være særlig nyttig ved planlægning af sundhedsydelser
• Prævalens er ikke et nyttigt mål til at fastslå sygdomsdeterminanterne i en befolkning

Incidens

I modsætning til prævalens, er incidens et mål for antallet af nye tilfælde af en sygdom (eller et andet sundhedsresultat af interesse), der udvikles i en risikopopulation i løbet af en bestemt tidsperiode.

Der er to hovedmålinger af incidens:

Risiko (eller kumulativ incidens)	Er relateret til populationen i risiko ved begyndelsen af undersøgelses perioden
Rate	Er relateret til en mere præcis måling af populationen i risiko i løbet af undersøgelsesperioden og er måles i person-tidsenheder.

Risiko

Risiko er andelen af personer i en population (oprindeligt fri for sygdom), som udvikler sygdommen inden for et bestemt tidsinterval. Incidensrisikoen udtrykkes som en procentdel (eller, hvis den er lille, som pr. 1000 personer).

Incidensrisikoen forudsætter, at hele risikopopulationen i begyndelsen af undersøgelsesperioden er blevet fulgt i det angivne tidsrum med hensyn til udviklingen af det undersøgte resultat. I en kohorteundersøgelse kan deltagere imidlertid gå tabt i løbet af opfølgningen.

For eksempel kan nogle deltagere:

Udvikle det undersøgte udfald
Vejle at fortsætte med at deltage i undersøgelsen
Migrere
Dø
Start af undersøgelsen et stykke tid efter, at den er startet

For at tage højde for disse variationer i løbet af opfølgningen kan der beregnes et mere præcist mål, nemlig incidensraten .

Incidensrate

Incidensrater måler også hyppigheden af nye sygdomstilfælde i en population. Incidensrater tager imidlertid hensyn til summen af den tid, som hver enkelt person forblev under observation og i risiko for at udvikle det undersøgte resultat.

Beregning af persontid i risiko

Nævneren i en incidensrate er summen af hver enkelt persons tid i risiko og udtrykkes almindeligvis i personår i risiko.

Incidensraten er hyppigheden af at blive ramt af sygdommen blandt dem, der stadig er i risiko. Når en forsøgsperson udvikler sygdommen, dør eller forlader undersøgelsen, er vedkommende ikke længere i risiko og bidrager ikke længere med persontidsenheder i risiko.

Figur 1: Persontid i risiko

Persontid i risiko er et mål for antallet af personer i risiko i en given tidsperiode. I nedenstående graf er der forskellige antal personer i risiko (N-d) i løbet af tidsperioden t. Den samlede persontid i risiko er repræsenteret ved arealet under linjen (Y). Personer, der har udviklet sygdommen (d), anses ikke længere for at være i risiko (da de allerede har sygdommen).

N = population oprindeligt i risiko, Y = personår i risiko, D = antal nye tilfælde, incidensrate = d/Y, risiko (kumulativ incidens) = d/N

For eksempel:

Figur 2: Persontid (år) i risiko for 5 personer i en hypotetisk kohorteundersøgelse mellem 2000-2004.

— = tid i risiko, X = sygdom, L = person, der er gået tabt til opfølgning

Figur 2 illustrerer beregningen af persontidsenheder (år) i risiko for en hypotetisk population på 5 personer i en femårig kohorteundersøgelse. I ovenstående eksempel beregnes incidensraten for sygdom (X) som:

3/18 = 0,167 pr. personår eller 16,7 pr. 100 personår.

Bemærk, at for de fleste sjældne sygdomme er risici og rater numerisk ens, fordi antallet i risiko vil være omtrent lig med den samlede population på alle tidspunkter.

Spørgsmål i forbindelse med definitionen af risikopopulationen

• For enhver måling af sygdomsfrekvens er en præcis definition af nævneren afgørende for nøjagtighed og klarhed
• Risikopopopulationen (nævneren) bør omfatte alle personer, der er i risiko for at udvikle det resultat, der undersøges. Derfor bør personer, der i øjeblikket har den sygdom, der undersøges, eller som er immune (f.eks. på grund af immunisering), udelukkes fra nævneren. Imidlertid, dette er ikke altid muligt i praksis
• Bemærk, at når personer, der ikke er i risiko for at få sygdommen, indgår i nævneren (risikopopulationen), vil det resulterende mål for sygdomsfrekvensen undervurdere den virkelige sygdomsforekomst i den undersøgte population. undersøgelse

Sammenhængen mellem prævalens og incidens

Andelen af befolkningen, der har en sygdom på et tidspunkt (prævalens), og forekomsten af ny sygdom i løbet af en periode (incidens) er tæt forbundet .

Prevalensen afhænger af:

1. Incidensraten (r)
2. Sygdommens varighed (T)

Til eksempel, hvis incidensen af en sygdom er lav, men sygdommens varighed (dvs. indtil helbredelse eller død) er lang, vil prævalensen være høj i forhold til incidensen. F.eks. har sygdomme som spedalskhed eller tuberkulose tendens til at bestå i længere tid, fra måneder til år, og derfor vil prævalensen (gamle og nye tilfælde) være længere end incidensen.

Omvendt vil prævalensen være lav i forhold til incidensen, hvis incidensen af en sygdom er høj, og sygdommens varighed er kort. Akutte tilstande som f.eks. diarré har f.eks. en relativt kort varighed (nogle få dage).

En ændring i en sygdoms varighed, f.eks. udvikling af en ny behandling, der forhindrer dødsfald, men ikke resulterer i en helbredelse, vil føre til en stigning i prævalensen. Dødelige sygdomme eller sygdomme, hvorfra en hurtig helbredelse er almindelig, har en lav prævalens, mens sygdomme med en lav forekomst kan have en høj prævalens, hvis de er uhelbredelige, men sjældent dødelige og har en lang varighed.

Sammenhængen mellem incidens og prævalens kan udtrykkes som:

P = ID

P = Prævalens
I = Incidensrate
D = Gennemsnitlig varighed af sygdommen

En population, hvor antallet af personer med og uden sygdommen forbliver stabilt, kaldes en steady-state-population. Under sådanne (teoretiske) omstændigheder er punktprævalensen af sygdommen omtrent lig med produktet af incidensraten og den gennemsnitlige varighed af sygdommen (dvs. længden af tiden fra diagnose til helbredelse eller død), forudsat at prævalensen er mindre end ca. 0,11.

Det vil sige Prævalens = Incidens x Varighed

Som følge heraf kan det tredje mål beregnes ved substitution, når to af målene er kendt.

Andre almindeligt anvendte mål for sygdomsfrekvens i epidemiologi

Effektmålinger

Effektmålinger anvendes i epidemiologiske undersøgelser til at vurdere styrken af en sammenhæng mellem en formodet risikofaktor og den efterfølgende forekomst af sygdom. Dette kræver, at sygdomsforekomsten i en gruppe af personer, der er udsat for en potentiel risikofaktor, sammenlignes med forekomsten i en gruppe af personer, der ikke er udsat for den potentielle risikofaktor.

Denne sammenligning kan sammenfattes ved at beregne enten forholdet mellem målene for sygdomsfrekvensen for de to grupper eller forskellen mellem de to, og afspejler stigningen i sygdomsfrekvensen i en population sammenlignet med en anden, der behandles som baseline.

Disse målinger kaldes ofte samlet for målinger af relativ risiko

Den relative risiko er et mål for styrken af en sammenhæng mellem en eksponering og sygdom og kan bruges til at vurdere, om en gyldig observeret sammenhæng sandsynligvis er kausal .

Det mest almindeligt anvendte effektmål er forholdet mellem incidensrater, som er:

Rate (eller risiko) i eksponeret gruppe
Rate (eller risiko) i ueksponeret gruppe

Tre hovedmål for effekt

Eksempel: Der er 10 gange flere lungekræfttilfælde hos rygere end hos ikke-rygere (Rate Ratio = 10)

Tolkning af mål for relativ risiko (RR)

En relativ risiko på 1,0 – angiver, at sygdomsforekomsten i den eksponerede og den ikke-eksponerede gruppe er identisk, og at der ikke er observeret nogen sammenhæng mellem sygdommen og risikofaktoren/eksponeringen.

En relativ risiko > 1,0 forekommer, når risikoen for sygdom er større blandt de eksponerede og indikerer en positiv sammenhæng eller en øget risiko blandt de eksponerede for risikofaktoren sammenlignet med de ikke-eksponerede. En relativ risiko på 1,3 betyder en stigning på 30 % i risikoen for dem, der er udsat for risikofaktoren, sammenlignet med dem, der ikke var udsat.

En relativ risiko

Bemærkning: Rater og risikokvotienter har tendens til at være numerisk ens for sjældne sygdomme.

Valget af et ratiomål eller et differencemål bør være baseret på vores forståelse af den mekanisme, hvormed en risikofaktor øger forekomsten af sygdom