Gartneri i store beholdere og højbede er den bedste løsning i mange situationer, f.eks. når dårlige lokale jordbundsforhold gør det vanskeligt at dyrke haven. Fyld et par store beholdere med pottemuld eller god købt muldjord, og du behøver slet ikke at bekymre dig om din havejord. Og ved at gøre brug af genbrugsmaterialer til at lave højbede appellerer man til en gartners naturlige forkærlighed for selvforsyning.

Så du tænker måske, at det giver god mening at bruge gamle bildæk til at anlægge en dækhave. Størrelsen er trods alt lige til at fylde med din egen jordblanding og dyrke grøntsager som kartofler og tomater. Alligevel er der få emner, der er mere omdiskuteret blandt gartnere end spørgsmålet om, hvorvidt det er sikkert at dyrke spiselige grøntsager i brugte dæk eller ej. Og desværre er der ingen endegyldige konklusioner om, hvorvidt denne praksis er miljømæssigt forsvarlig eller potentielt farlig.

Debatten

Forkæmperne for begge holdninger er hårde i deres overbevisning. Fortalere for dækhaver påpeger, at bortskaffelse af gamle dæk er et alvorligt miljøproblem, og da dækhaver genbruger dem til brug som haveplanter, er det en god grøn løsning.

På den anden side påpeger modstanderne med rette, at dæk er fyldt med et væld af kemikalier og metaller, hvoraf nogle er kendte eller mistænkt for at være kræftfremkaldende. De hævder, at det er ren dumdristighed at dyrke spiselige varer i nærheden af sådanne materialer.

Hvortil fortalerne svarer, at de giftige stoffer først bliver frie i miljøet, når dækkene brændes. De hævder, at fordi dækhavebrug forhindrer dæk i at blive brændt, hjælper det faktisk miljøet.

Og frem og tilbage går argumentet, og det bedste, en bekymret gartner kan håbe på, er at forstå begge holdninger.

Dækproblemet

Næsten 300 millioner dæk kasseres hvert år i USA. Dæk er forbudt på lossepladser, og det er dyrt at bortskaffe dem lovligt. Når de brændes, kan røgen fra dækbrande frigive kemikalier som benzen, polycykliske aromatiske kulbrinter (eller PAH’er) og styren. Ifølge National Institute of Health er benzen opført som et kendt kræftfremkaldende stof, og styren og mange PAH’er er opført som “rimeligvis forventelige kræftfremkaldende stoffer for mennesker”.

Der er derfor blevet gjort en stor indsats for at finde måder at genanvende affaldsdæk på en måde, der ikke indebærer afbrænding af dem. Gummi kan genbruges på mange forskellige måder, og der findes hele erhvervssektorer, der er bygget op omkring genbrug af gamle dæk. F.eks. anvendes dæk til mange typer kunstgræsbaner til sportsgræsbaner, og mange legepladser til børn bruger en eller anden form for løst genbrugsdækmateriale til at polstre jorden under legeredskaber. Materialet er modstandsdygtigt nok til at dæmpe langt bedre end sand, og det er generelt mere hygiejnisk end f.eks. træspåner, som kan give splinter. Og ifølge Miljøstyrelsen og Centers for Disease Control har undersøgelser ikke vist nogen væsentlig forhøjet sundhedsrisiko for børn, der bruger legepladser med dækkrummer.

Der er dog stigende sundhedsmæssig bekymring over brugen af genbrugte dækkrummer på legepladser til børn, så yderligere anvendelsesmuligheder for gamle dæk er altid velkomne.

Argumentet for dækhaver

En sådan anvendelse af gamle dæk er i haver med højbede. Praksis med at bruge dæk som havebeholdere skaber en ny anvendelse af uønsket materiale, og dæk er meget nemme for gartnere at bruge, da der næsten ikke er noget gravearbejde involveret. Opfindsomme gartnere kan stable, arrangere og male dækkene, så de passer til deres haves layout og tema.

Der er overbevisende argumenter for dækhaver, der hævder, at det er en billig og nem måde at løse et meget stort miljøproblem på ved at bruge dæk som beholdere til højbede i haven. Ethvert dæk, der bruges som havecontainer, er et dæk, der ikke bliver brændt og frigiver giftstoffer i luften. Praksis med at bruge dæk som hævede havebede er især populær blandt gartnere, der er fortalere for selvforsyning og “upcycling” af brugte materialer som en livsstil.

Argumentet mod dækhaver

Sikkerheden ved at dyrke grøntsager i en dækhave er blevet en almindelig bekymring, efterhånden som genbrugte dæk er blevet populære plantekasser. De fleste videnskabelige undersøgelser indtil videre tyder på, at de fleste sundhedsproblemer i forbindelse med dæk opstår, når de brændes, men listen over stoffer, der kan findes i dæk, er nok til at give anledning til nøgtern refleksion:

• Aceton
• Anilin
• Arsenik
• Barium
• Benzen (et kendt kræftfremkaldende stof)
• Benzothiazol
• Cadmium
• Chlorethan
• Krom
• Kobolt
• Kobolt
• Kobber
• Halogenerede flammehæmmere
• Isopren
• Latex
• Bly
• Mangan
• Kviksølv
• Methylethylethylketon
• Methylisobutyl keton
• Naphthalen
• Nikkel
• Nylon
• Phenol
• Pigmenter
• Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH), mistænkt for at være kræftfremkaldende
• Polyester
• Rayon
• Styren-butadien (mistænkt for at være kræftfremkaldende)
• Toluen
• Trichlorethylen
• Zink

På trods af, at EPA og Center for Disease Control ikke har fundet statistiske forbindelser til sundhedsfarer fra hverken intakte dæk eller “krumme” produkter, er der stadig undersøgelser i gang, og embedsmænd erkender, at der er behov for flere data. Mount Sinai Children’s Environmental Health Center har bemærket, at “Eksponering for kemikalier i smuldgummi i meget høje niveauer, som er typiske for dyre- eller arbejdsstudier, er kendt for at forårsage fødselsdefekter, neurologiske og udviklingsmæssige underskud, og nogle kan endda forårsage kræft.”

Mens de fleste af bekymringerne om kemikalierne i dæk er relateret til brugen af smuldgummi, der anvendes på legepladser, hævder nogle eksperter i økologisk havebrug, at intakte dæk til sidst nedbrydes, og at kemikalier kan optages af planternes rødder. Efter denne opfattelse kan selv spormængder af disse kemikalier udgøre en bemærkelsesværdig risiko over tid. Af denne grund advarer mange anerkendte kilder til økologisk havebrug, herunder Mother Earth News og Organic Life Magazine, mod at dyrke spiselige planter i dæk som en langsigtet praksis.

Den mellemste vej

Gartnere, der er moderat, men ikke fanatisk, bekymrede for kemikalierne i dæk, bør kunne være rolige med hensyn til kortvarig brug af dæk som hævede beholdere til dyrkning af grøntsager. Efterhånden som de ældes, nedbrydes gummidæk og frigiver de samme metaller og kemikalier, som er kendt for at være et umiddelbart problem, når dæk brændes. Dette er dog en ekstremt langsom proces. Det faktum, at dæk nedbrydes så langsomt, er grunden til, at de udgør et så markant problem i miljøet, og det tager mange årtier, før et dæk er helt nedbrudt til dets giftige bestanddele. Alligevel er processen i gang i en lille grad hele tiden.