Dele af Venezuela har flere lynnedslag end noget andet sted i verden.

Billede:

Billede:

Gail Johnson/ Getty Images

Gail Johnson/ Getty Images

Næsten

I dele af Venezuela er der lynnedslag næsten 300 nætter om året, hvilket giver en himmel så lysende, at navigatører engang brugte dem som fyrtårn. Så kunne lyn blive brugt til at drive planeten i stedet for fossile brændstoffer? Karl Kruszelnicki finder ud af det.

Sidst talte jeg om, hvordan lyn faktisk opstår, og hvordan de rammer vores planet ca. 44 gange hvert sekund. Så hvorfor fanger vi ikke denne fantastiske lynkraft og bruger den til at drive vores industrier og koge vores kedler?

Jamen, for at svare på det, er det oplagte sted at gøre det, at det er en lynhovedstad i verden: Maracaibo-søen i delstaten Zulia i Venezuela.

Venezuela ligger så langt mod nord på det sydamerikanske kontinent, at det faktisk ligger på den nordlige halvkugle og går fra ækvator til ca. 10 grader nord.

I Maracaibosøen opstår der lynnedslag ca. 297 dage om året. Det er over 80 procent af tiden.

Faktisk har de lokale sat et lyn på det officielle statsflag – for at passe bedre ind i landskabet.

Nu er Maracaibo-søen faktisk ikke en sø, for den er forbundet med havet af Tablazo-sundet. Dette stræde er over fem kilometer bredt, hvor det møder den venezuelanske golf.

Denne såkaldte “sø” er ca. 200 kilometer bred og er en vigtig skibsrute for Venezuelas råolie. Men hvis de lokale kalder det en sø, spiller jeg gerne med.

Så vidt vi har søen – som egentlig ikke er en sø – i en del af Sydamerika, som faktisk ligger på den nordlige halvkugle.

Lysstormene er så konstante, at de har fået navnet ‘den uendelige storm af Catatumbo’. Navnet kommer fra Catatumbo-floden, der løber ud i Maracaibo-søen.

Vandet er varmt, og atmosfæren er meget fugtig – det er trods alt kun 10 grader fra ækvator. Men flodmundingen er omgivet på tre sider, som en hestesko, af tre bjergkæder.

Når den kolde, tørre luft fra bjergene møder den varme og fugtige luft, har man de bedst mulige betingelser for lynnedslag. Stormskyerne bygger sig op til en højde på over en kilometer.

I løbet af en time efter, at stormskyerne er dannet, begynder lynene at blinke. Lynhastigheden accelererer hurtigt op til 200 lyn pr. sekund. Et typisk lynvejr varer i 10 timer, og det sker næsten 300 nætter om året.

Skyerne er som en enorm glødepære, der blinker på himlen. Den er lysstærk nok til at læse en avis midt om natten. Stormene når deres højdepunkt i september, men ifølge de lokale sker de smukkeste storme i november hvert år.

Disse storme er så kraftige og så regelmæssige, at de er blevet brugt af europæiske navigatører i de sidste fire århundreder som et naturligt fyrtårn. Faktisk har de fået tilnavnet “Maracaibos fyrtårn”.

Så vi er kommet til det rette sted for at udvikle teknologien til at opfange og bruge lyn. Men før vi begynder at tænke på lynafledere og enorme banker med titusindvis af gigantiske ultrakondensatorer, skal vi lige se på, hvad forskerne ville kalde tallene.

Typisk set bærer hvert lyn omkring 500 megajoule (MJ) energi. Hvad betyder det på almindeligt dansk?

For det første er 500 MJ den mængde energi, der er nødvendig for at drive et gennemsnitligt vestligt hus i ca. en uge. For det andet er 500 MJ energimængden i ca. 38 liter benzin eller benzin (eller ca. 10 amerikanske galloner). Og for det tredje er 500 MJ energi nok til at koge ca. 1.500 kedler med vand.

Vidste du, at Great Moments In Science er en podcast? Du kan abonnere på iTunes, ABC Radio eller din foretrukne podcast-app.

Sæt, at vi kunne opsamle al energien fra alle de 1,4 milliarder lynnedslag, der sker hvert år. I så fald ville vi have energi nok til at lave 100 kopper te til hvert menneske på planeten hvert år. Det svarer til en kop te hver tredje eller fjerde dag.

Det er ret overraskende. Før jeg lavede tallene, sagde min mavefornemmelse mig fejlagtigt, at energien fra lynnedslag nemt kunne levere bulk-energi til hele verden. I stedet ville det blot give dig et par kopper te hver uge.

Selv om lynet er meget imponerende, kan det ikke måle sig med det energislugende samfund, som vi mennesker har udviklet i løbet af de sidste par århundreder.

Selv uden problemer kan vi let forbrænde mere end 38 liter benzin ved at rejse fra den ene australske hovedstad til den næste – og det er energimængden i blot ét lyn.

Så at udnytte lynet kan ikke konkurrere med fossile brændstoffer, men det er stadig nok til en kop kaffe, så nyd den energi, mens du kan.

Redaktørens note: I en tidligere version af denne artikel stod der, at 38 liter benzin eller 4,2 US gallons. I virkeligheden er 38 liter 10 galloner.