Forside ” Kultur: Introduktion ”

Om det fijianske sprog

Da de tidligste indbyggere på Fiji ankom for 3500 år siden, medbragte de sproget fra det hjemland, de var sejlet ud fra – en ø i Vanuatu eller muligvis Salomonøerne (men bestemt ikke Afrika!)

Dette sprog har ændret sig og splittet sig op gennem årene i et væld af forskellige ‘kommunalects’, der nu tæller mere end 300. Det skyldes, at sproget deler sig naturligt, når folk spreder sig, og der kan være kommet yderligere input fra nyere indvandrere fra andre øer, der ligger mod vest.

De fijianske “kommunalects” tilhører den enorme austronesiske sprogfamilie, hvilket betyder, at de er beslægtet med tusindvis af andre sprog, der strækker sig over hele kloden fra Malagasy i vest til Rapanui (Påskeøen) i øst, fra Aotearoa (New Zealand) i syd til Hawaii og Taiwan i nord. Familien omfatter så vigtige nationale sprog som tagalog (Filippinerne) og malayisk. Efter at Fiji var blevet bosat, fortsatte befolkningsstrømmen mod nord og øst. Sprogene i Polynesien (f.eks. māori, tahitiansk, tongaisk, samoansk og hawaiiansk), sproget på den lille ø Rotuma nord for Fiji og naturligvis deres talere stammer alle fra Fiji for mere end 3000 år siden.

De tidlige missionærer var meget opmærksomme på vigtigheden af at bruge det lokale sprog i deres arbejde, og allerede i 1840 havde de udtænkt et fremragende stavesystem for fijiansk samt udgivet

en række bøger på forskellige “kommunalects”. Da behovet for et standardsprog blev åbenlyst, valgte de sproget fra Bau, den lille ø ud for Viti Levus sydøstlige kyst, som var og på nogle måder stadig er sæde for den største magt i fijisk politik. I dag kaldes både det talte fijiansk i byerne og det fijiansk, der bruges i bøger og aviser, for “Bauan”, selv om ingen af dem er helt det samme som sproget på øen Bau.

Mens mange af dets slægtninge i Stillehavet, såsom hawaiiansk og maori, har kæmpet for at overleve, har fijiansk aldrig været i alvorlig fare for at uddø, selv om det i lang tid blev ignoreret i skolerne. Langt de fleste fijianere har altid brugt det som hverdagssprog, og de fleste indianere forstår i det mindste en del af det. I landsbysamfund som Levuka, Taveuni og Savusavu taler alle indianerne flydende fijiansk. Generelt er engelsk dog lingua franca i Fiji.

Siden uafhængigheden i 1970 er fijiansk også blevet brugt i stigende grad i radioen, i bøger og aviser og i skolerne. For at sikre, at den fremtidige udvikling af sproget har et solidt grundlag, har regeringen oprettet en afdeling, der skal forske i det fijianske sprog. Afdelingens første store opgave er at udarbejde en ordbog i fijiansk for fijianere med alle definitioner og andre oplysninger på fijiansk, som, når den er færdig, vil være en af de første af sin art i Stillehavsområdet.

Sig det på fijiansk

Fijiansk stavemåde vil overraske besøgende, fordi den bruger nogle velkendte bogstaver på en ukendt måde. Når man ankommer til Fiji, vil man hurtigt indse, at “Nadi” udtales “Nandi” (rimer på “non-dee”). Som sprogforsker Albert Schutz forklarer i sin meget fine grundbog Say It In Fijian, skyldes dette alfabetsystem “hverken nogen perversitet fra de første lingvisters side eller tilfældigheder”. I stedet fandt David Cargill, missionæren, der udtænkte alfabetet specielt til fijianske elever, der lærte at læse, at de fandt det enkelt og tilfredsstillende.

Resultatet af Cargills arbejde er et stavesystem, der er økonomisk og, hvad der er endnu vigtigere, regelmæssigt. Denne anden egenskab er

ekstremt vigtig for den, der lærer fijiansk, fordi det betyder, at der er en god chance for, at den studerende vil udtale ordene korrekt, når han eller hun læser dem. Sammenlign dette system med det

engelske sprog, som er gennemsyret af undtagelser.

Fijian Reference Grammar havde sin begyndelse på en konference på University of the South Pacific i Suva i 1971. Sponsoratet fra film- og tv-skuespilleren Raymond Burr begyndte med dette møde og varede gennem uddannelsesperioden for to fijianere på University of Hawai’i at Mānoa og de første år af det egentlige arbejde i Fijian Dictionary Project i Suva.

På denne konference stemte det hovedsageligt fijianske flertal for en ensproget ordbog – det vil sige fijianske ord defineret på fijian uden en engelsk bro til forståelse. Desuden blev jeg valgt til at være direktør, en stilling jeg havde indtil omkring slutningen af det årti, hvor jeg foreslog, at redaktøren Tevita R. Nawadra skulle overtage den. Den næste direktør blev en af medarbejderne, Paul Geraghty, der var uddannet i lingvistik i Cambridge og Hawai’i, og som havde fijiansk som modersmål samt et bredt kendskab til mange af de andre sprog/dialekter i området.

Ud over at hjælpe med den grammatiske organisering af ordbogen ønskede jeg at skrive en ny grammatik, som ville passe sammen med nogle af ordbogens funktioner. Hovedårsagen var, at ingen af de tre store værker fra det tyvende århundrede – fra 1941, 1956 og 1962 – var tilstrækkelige som referencegrammatik. Projektkontoret var det ideelle sted at studere fijiansk grammatik: fire indfødte talere arbejdede der, samt Geraghty, der ud over sin sproglige uddannelse også havde et voksende kendskab til lokale sprog. Blandt de mange fordele ved at arbejde der var, at det var let at konferere med personalet eller foretage uformelle tests for sprogbrug. En af disse stillede f.eks. spørgsmålet: “Hvor mange personer er egentlig med, når talerne bruger trial (3) pronominerne?” (Hvis du vil finde svaret, skal du bruge indekset i Fijian Reference Grammar!)

En anden fordel var den voksende mængde af sagsakter, der viser ordforråd og sprogbrug. Ud over at transskribere talte data gennemkæmmede medarbejderne trykt materiale – især fra de to fijiansksprogede aviser, der stadig udgives. Det var klart, at ordbogen fra 1941 (en hastigt opdateret udgave af Hazlewoods værk fra 1850) var fattig på lånte ord. De tilføjelser, der blev fundet, var afgørende, ikke kun for en ordbog, der afspejlede den aktuelle brug, men også for en omfattende undersøgelse, som jeg foretog (1978) om de ændringer, der er forbundet med at tilpasse et engelsk ord til fijianske mønstre.

Resultatet af min side af dette partnerskab var The Fijian Language, der blev udgivet i 1985 – omkring 700 sider i brevstørrelse trykt med dot-matrix-skrifttyper, som var den nyeste teknologi på det tidspunkt. Efter at dette værk blev udsolgt, reviderede jeg det, idet jeg nu arbejdede med avancerede computer- og trykteknikker. Amazons CreateSpace var midlet til slutproduktet print-on-demand. For at bogen kunne holdes på en overskuelig størrelse (500 8 x 10 sider), slettede jeg fra 1985-udgaven de historiske kapitler og tillægget (en kommenteret gengivelse af 20 ordlister fra før missionstiden), som – med nogle ændringer og tilføjelser – vil blive udgivet som Discovering Fijian: Early Impressions from Explorers, Traders, and Missionaries. (Seks kapitler af dette værk er vist på dette websted).

• Kontakt
• Efterforskere, handelsmænd og de første filologer
• Historisk kontekst
• Interpretere
• Ordinationsnavne og personnavne
• Sige det på Fijiansk
• Skabelsen af et alfabet
• Nyttige ord og vendinger

Om forfatteren

Albert J. Schütz, professor emeritus i lingvistik, University of Hawai’i at Mānoa, har beskæftiget sig med forskning i fijiansk sprog siden 1960. Hans første feltarbejde, til en dialektgeografi, omfattede indsamling og analyse af data fra 105 landsbyer. I 1971 blev han udnævnt til direktør for et projekt med en ensproget ordbog i Suva, en stilling han havde indtil 1979. Med hjælp og rådgivning fra ordbogspersonalet fortsatte han arbejdet på en grammatik, The Fijian language, forgængeren til det foreliggende værk. Dr. Schütz har udgivet 40 bøger, monografier, artikler og anmeldelser, der omhandler det fijianske sprog, dets historie, fonologi, grammatik og dialekter. Han har udviklet materiale til workshops og, sammen med Rusiate T. Komaitai, sprogmateriale til Fredskorpset. Senest er han ved at færdiggøre hawaiiansk: Fortid, nutid og fremtid og producerer en e-bog for besøgende på Fiji med ord og sætninger læst op af en indfødt taler.