Runner’s Knee

Mark besluttede sig for at prøve at komme på langrendsholdet på universitetet. I løbet af sommeren købte han et par løbesko og begyndte at løbe. Han startede med korte distancer, men begyndte snart at øge sit kilometertal i et forsøg på at nå op på løbedistancen i tide til udtagelsesprøven.

Efter et par uger begyndte Mark dog at bemærke hævelse og smerter i sit højre knæ. Han gik til lægen og fik at vide, at han havde løberknæ.

Hvad er løberknæ?

Løberknæ er den betegnelse, lægerne bruger for en række specifikke tilstande, der påvirker knæet, såsom patellofemoral smertesyndrom og chondromalaci i knæskallen, for blot at nævne to. Det er den mest almindelige overbelastningsskade blandt løbere, men den kan også ramme andre atleter, der dyrker aktiviteter, som kræver meget bøjning af knæet, f.eks. cykling, spring eller skiløb.

Løberknæet opstår, når knæskallen (patella) følger forkert over en rille i lårbenet (femur), der er kendt som lårbensrillen, når man bøjer og retter knæet. I sunde knæ hviler knæskallen i lårbensrillen og glider let op og ned, når du bruger knæet. Men når knæskallen ikke er på plads, kan den irritere lårbensrillen og slide brusk under knæskallen væk, hvilket fører til knæsmerter.

Symptomer på løberknæ

Det mest almindelige symptom på løberknæ er ømhed eller smerter bag eller på siderne af knæskallen, normalt mod midten eller bagsiden af knæet, hvor lårbenet og knæskallen mødes. Desuden kan knæet være hævet.

Smerten vil generelt føles værre, når man bøjer knæet – f.eks. når man går, knæler, går på hug eller løber. At gå eller løbe ned ad bakke eller endda ned ad en trappe kan også føre til smerter, hvis nogen har løberknæ. Det samme kan ske ved at sidde i lang tid med bøjet knæ, f.eks. i en biograf.

I nogle tilfælde kan en person med løberknæ bemærke en knasende eller knækkende fornemmelse i knæet samt en følelse af, at knæet måske er ved at give op.

Hvis det forbliver ubehandlet i lang tid, kan løberknæet beskadige knæets brusk og fremskynde udviklingen af gigt.

Hvordan diagnosticeres løberknæ?

Hvis du opsøger en læge på grund af smerter i knæet, vil han eller hun gennemgå din sygehistorie og stille dig spørgsmål om dine symptomer og de aktiviteter, du er involveret i. Sørg for at fortælle lægen, hvis du har øget den tid, du bruger på en bestemt aktivitet, eller hvor ofte du udfører den.

Lægen vil sandsynligvis kontrollere justeringen af din knæskallen, dit lår og dit underben samt se på dit bevægelsesområde. Lægen vil også undersøge din knæskallen for tegn på ømhed eller dislokation. Du kan blive bedt om at gå på hug, hoppe eller ligge ned, så lægen kan vurdere dit knæs styrke og bevægelighed.

I nogle tilfælde kan lægen bestille billeddannende undersøgelser som f.eks. røntgen eller MRT for at se, om der er skader på knæets struktur eller de væv, der er forbundet med det.

Hvad er årsagen til løberknæ?

Løberknæ kan opstå af forskellige årsager, hvoraf mange af dem har med benets muskler og knogler at gøre. Nogle af de mere almindelige årsager er:

• Direkte traume mod knæet. Hvis man falder på knæet eller får et slag mod knæet, kan knæskallen gå af led eller flyttes ud af sin plads, så den følger forkert langs lårbensrillen.
• Overdreven træning eller overbelastning. Gentagne bøjninger og bøjninger af knæet kan irritere nerverne omkring knæskallen og belaste senerne så meget, at der opstår ubehag.
• Fejljustering af knæskallen. Hvis din knæskallen er ude af balance, kan aktiviteter som løb eller cykling slide knæskallens brusk ned (chondromalaci af knæskallen), hvilket kan føre til smerter og irritation i den underliggende knogle og ledforing.
• Stramme eller svage benmuskler. Stramme hamstrings og lægmuskler kan lægge for stort pres på knæet, når du løber, og svage quadricepsmuskler kan føre til fejlstilling af knæskallen.
• Fodproblemer. Flade fødder, også kaldet faldbuer eller overpronation, kan strække musklerne og senerne i benet og føre til smerter i knæet.

Forebyggelse af løberknæ

Den gode nyhed om løberknæ er, at du kan tage forholdsregler for at beskytte dig mod det. Hvis du skal lave en aktivitet, der belaster dine knæ meget, skal du følge disse råd:

• Varm op og stræk ud, før du løber eller laver en anden knæintensiv aktivitet, og sørg for at strække ud igen, når du er færdig. Hvis du holder dine benmuskler stærke og fleksible, kan de bedre støtte knæet og gør det mindre sandsynligt, at det bliver irriteret under træning.
• Hold dig selv i god form. Jo tungere du er, jo mere vægt skal dine knæ bære ved hvert skridt, du tager. Ved at holde din vægt i skak kan du minimere belastningen på dine knæ og mindske sandsynligheden for smerter.
• Brug det rette løbeudstyr. Køb et par gode løbesko, der passer til dine fødder og giver masser af støtte, og udskift dem med et nyt par, når de viser tegn på slitage, eller sålerne begynder at miste deres form. Hvis du har flade fødder, bør du overveje at få skoindlæg eller specialfremstillede ortoser.
• Prøv at løbe på bløde, flade overflader. Beton- og asfaltoverflader skaber ekstra belastning på dine knæ. Hvis det er muligt, så prøv at løbe på græs, jord eller en syntetisk bane med et blødere underlag. At løbe ned ad bakke i en lige linje kan også forårsage smerter i knæene. Gå ned ad bakker, eller løb ned ad dem i et zigzagmønster.
• Øg intensiteten af din træning langsomt. Byg op til den distance, du ønsker at løbe, over en periode. Hvis du er vant til kun at løbe en kilometer eller deromkring, skal du ikke forsøge at gå ud og pludselig løbe 8 km. Arbejd dig op til det med en række mellemliggende trin.
• Hvis du har haft løberknæ før, kan det hjælpe at bære en knæskinne.

Hvordan skal jeg behandle løberknæ?

Behandlingen af løberknæ afhænger af det specifikke problem, der forårsager smerterne. Heldigvis kræver løberknæet sjældent operation, og de fleste tilfælde heler med tiden. Uanset årsagen til dit særlige tilfælde af løberknæ, er her nogle ting, du bør gøre ved de første tegn på smerter:

• Stop med at lave aktiviteter, der gør ondt i knæet. Det betyder ingen løb, cykling eller skiløb, indtil smerterne forsvinder, og du kan genoptage dine aktiviteter uden smerter.
• Brug RICE-formlen, så snart du kan:

  • Rest: Prøv at undgå at lægge vægt på knæet så meget som muligt.

  • Is: Brug en pose is pakket ind i et håndklæde eller et koldt kompres for at hjælpe med at mindske hævelsen.

  • Kompres: Brug en elastisk bandage eller et tætsiddende knæærme med knæskallen skåret ud.

  • Hæv: Læg dig ned og hold knæet hævet højere end hjertet.

• Tag antiinflammatorisk medicin. Smertestillende medicin som ibuprofen kan hjælpe med at lindre smerter og mindske hævelsen i knæet.
• Lav stræk- og styrketræningsøvelser. Når smerten og hævelsen er aftaget, kan du tale med din læge om et træningsprogram for at forbedre knæets styrke og fleksibilitet.
• Anskaf dig støttebuer til dine sko. Hvis platfødder er årsagen til dit løberknæ, kan din læge anbefale ortoser eller særlige indlæg for at lindre smerten.

I sjældne tilfælde kan nogen have brug for operation for løberknæ. Hvis din læge beslutter, at dette er den bedste løsning, kan han eller hun anbefale en af to operationer:

1. Ved artroskopi kan kirurgerne fjerne fragmenter af den beskadigede knæskallen gennem et lille snit.
2. Reorientering er, når kirurgen åbner knæet for manuelt at reorientere knæskallen og reducere trykket på brusk og andre bærende strukturer.

Kirurgi bruges dog kun som en sidste udvej. De fleste tilfælde af løberknæ bliver bedre ved hjælp af rutinemæssig pleje og hvile.

Reviewed by: Kathleen B. O’Brien, MD
Dato anmeldt: juni 2013