Toraen befaler os: “Du må ikke tilberede et kid i dets modermælk” (2. Mosebog 23:19). Toraen forbyder at spise kød og mælk i kombination og forbyder endda den handling at tilberede dem sammen (samt at drage fordel af en sådan blanding). Som en sikkerhedsforanstaltning forbyder vismændene at spise kød og mælkeprodukter ved samme måltid eller at tilberede dem med de samme redskaber. Derfor skal et kosherkøkken have to separate sæt gryder, pander, tallerkener og bestik – et til kød/fjerkræ og et til mælkeprodukter.

Så skal man desuden vente op til seks timer efter at have spist kødprodukter, før man spiser mælkeprodukter. Kød kan dog spises efter mælkeprodukter (med undtagelse af hård ost, som også kræver et interval på seks timer). Inden man spiser kød efter mælkeprodukter, skal man spise en fast føde, og munden skal skylles.

En mulig forklaring på denne adskillelse er, at kød repræsenterer det begrænsede, fysiske legeme, som i sidste ende ender med døden. Mælk er derimod den kvintessens af den livgivende kraft, den substans, gennem hvilken en mor kan opretholde sit spædbarn. Mælk kan derfor sammenlignes med åndelighed, som opretholder vores forbindelse med det ultimative, evige liv.

Judaismen ønsker, at vi på alle niveauer skal være bevidste om forskellen mellem det, der fører til liv, og det, der fører til døden. Selv om vi skal nære vores fysiske kroppe – ja, Gud tillader os faktisk kun at spise kød, for at vores kroppe skal være sunde – må vi ikke blande mælk i det. Vi må aldrig gøre vores fysiske kroppe til målet for vores liv. Vi må aldrig udviske forskellen mellem den fysiske, dødelige verden og den verden, som er vores endelige mål, åndelighedens verden, det evige liv. Derfor skal kød og mælk forblive adskilt.

Maimonides (Spanien i det 12. århundrede) tilbyder et rationelt synspunkt om, at de gamle afgudsdyrkere havde den praksis at blande kød og mælk sammen til rituelle formål. For ikke at det skal se ud, som om vi er involveret i hedensk tilbedelse, forbyder Toraen at bringe disse to ting sammen.

Der er endnu en tredje tilgang. Hvorfor bruger Toraen et så stærkt billedsprog i verset: “Du må ikke koge et kid i dets MODERS mælk”? Rashbam (Frankrig i det 12. århundrede) forklarede, at selv om der ikke er noget galt med at slagte dyr for at spise dem, vil Toraen have os til at indse, at der er visse handlinger, såsom at koge et lam i dets mors mælk, som medfører grusomhed.