Dystoni er en ufrivillig muskelsammentrækning, der forårsager akavede, ofte smertefulde stillinger. Eksempler kan være nakken, der drejer til den ene side, tæerne, der krøller sig indad, eller en fod, der vender indad. Dystoni kan være et symptom på Parkinsons sygdom eller en sygdom i sig selv uden andre symptomer. Det er den tredje mest almindelige bevægelsesforstyrrelse. Her diskuterer vi dystoni ved Parkinsons.

Potentielt Parkinsonsymptom
Det er ikke alle med Parkinsons, der får dystoni, men det kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Det kan være mere sandsynligt, at det sker om morgenen, før den første dosis medicin, eller i løbet af dagen, før den næste dosis medicin er planlagt. På disse tidspunkter er det sandsynligt, at andre Parkinsonsymptomer såsom tremor eller stivhed også vil være til stede. Dette kaldes “off”-tid.

Dystoni er mere almindelig hos personer, der er yngre ved diagnosen, dvs. under 40 eller 50 år gamle. Nogle gange udvikler yngre mennesker endda dystoni, når de træner (når de løber, drejer foden indad eller tæerne krøller sig under, f.eks.) som deres første symptom på Parkinson. I disse tilfælde kan en person blive fejldiagnosticeret med en anden tilstand end Parkinsons, indtil andre symptomer såsom tremor, langsommelighed og stivhed opstår.

Flere behandlingsmuligheder
Afhængigt af hvilket tidspunkt på dagen og hvor i din krop dystoni opstår, kan du overveje forskellige behandlinger. Hvis dystoni for eksempel opstår før din næste dosis levodopa i løbet af dagen, kan din læge anbefale, at du ændrer, hvor meget eller hvor ofte du tager levodopa. Eller hvis dystoni kun påvirker dine tæer om natten, kan du overveje botulinumtoksin (Botox)-injektioner for midlertidigt at slappe af i de overaktive muskler og lindre dystoni. Som alle behandlinger er håndtering af dystoni individuelt tilpasset, men din læge kan foreslå:

• Ændring af dosis eller tidsplan for levodopa (tag f.eks. mindre medicin oftere) eller skift til en længere virkende levodopa-formulering,
• Tilføjelse af eller skift til en anden parkinsonmedicin for at forebygge dystoni (Læs om Parkinson-medicin),
• Gå til fysioterapi til udstræknings- og styrketræningsøvelser,
• Indtage et lægemiddel, f.eks. et muskelafslappende middel, specifikt til at målrette dystoni,
• Overveje dyb hjernestimulering, hos nogle personer.

Der findes ingen standardbehandling, så det er vigtigt at samarbejde med din læge for at finde den bedste behandling for dig.

Specifikke dystonier i Parkinson
I Parkinson rammer dystoni oftest benet, foden eller tæerne. Og den opstår oftest på tidspunkter, hvor andre Parkinsonsymptomer såsom tremor, langsomhed eller stivhed er til stede. Men dystoni kan påvirke andre kropsdele mere kontinuerligt:

• Øjne
  I øjnene kan dystoni medføre øget blinkning eller endog holde øjnene lukkede; folk kan være følsomme over for lys eller føle irritation i øjnene; det kan forstyrre læsning, tv-kiggeri eller bilkørsel. Behandlingen består typisk af botulinumtoksin (Botox) injektioner i musklerne omkring øjnene. Andre muligheder kan omfatte oral medicin eller øjenlågs-“krykker” til at holde øjenlågene åbne og dråber mod øjenirritation.
• Nakke
  Dystoni kan få hovedet og nakken til at hælde fremad mod brystet. Dette kan føre til nakkesmerter, forstyrre synet og gangen og forværre tale- og synkeproblemer. Behandlingen kan omfatte brug af en blød halskrave, fysioterapi, indtagelse af oral medicin eller botulinumtoxininjektioner.
• Rumpen
  I torsoen kan dystoni få en person til at læne sig fremad, sidelæns eller bagud. Dette forstyrrer gang og balance. Behandlingen kan omfatte fysioterapi, oral medicin, botulinumtoksinininjektioner og hos nogle patienter kirurgiske indgreb såsom dyb hjernestimulering (DBS) eller rygmarvsfusion. En stok eller rollator kan hjælpe til at mindske risikoen for fald.

Læs mere om dystoni.

Se en video om dystoni.

Se et webinar om dystoni.