Videnskabelig klassifikation

Almindelig betegnelse sort svane Kongeriget Animalia Fylum Chordata Klasse Aves Orden Anseriformes Familie Anatidae Underfamilie Anserini Slægten Art Cygnus (svane) atratus (dækket af sort, som til sorg)

Hurtige fakta

Beskrivelse Den sorte svane har mørk kropsfjerdragt med hvide fjerspidser på vingerne. Næbbet er orangerødt med et hvidt bånd nær spidsen, og øjnene er knaldrøde. Størrelse 0,2 til 1,3 m lang (0,22 til 1,5 ft) Vægt Op til 9 kg (20 lbs.) Kost Disse svaner ernærer sig primært af vandvegetation. Inkubation 29 til 36 dage Kuldstørrelse 5 til 6 æg Foldningstid Ca. 100 dage Seksuel modenhed Ca. 2 til 3 år Levetid Op til 40 år Udbredelsesområde Denne art har et ekstremt stort udbredelsesområde og kan findes i Australien, Tasmanien og New Zealand. Levested Findes i områder omkring søer og floder Population Den globale population anslås at ligge mellem 100.000 og 1.000.000 individer. Den er stabil og ikke stærkt fragmenteret. Status IUCN: Least Concern
CITES: Ikke opført
USFWS: Ikke opført

Sjove fakta

Udtrykket ‘svanesang’ stammer fra den gamle græske tro, at en svane sang en dødssang, når dens liv var ved at være slut.

Hanerne kaldes kolbøtter, hunnerne er penne, og ungerne kaldes unger.

Svaner har langt flere nakkehvirvler end pattedyr, med 24 eller 25 hvirvler, mens de fleste pattedyr kun har syv.

Svaner har generelt de største æg af alle fugle, der er i stand til at flyve.

Svaneforældre bærer ungerne på ryggen, mens de svømmer, hvilket gør det muligt for forældrene at genvinde den vægt, de har mistet ved den hårde parring, æglægning, udrugning, samtidig fodring og yngelpleje. Denne praksis giver også beskyttelse til de dunede unger.

Svaner er kendt for at have en “triumfceremoni”. Disse forekommer, når en han angriber en rivaliserende bejler og derefter vender tilbage til sin potentielle mage for at udføre en udførlig ceremoni, mens han stiller sig op og kalder.

Økologi og bevaring

Populationen formodes at være stabil, da der ikke er tegn på nogen nedgang eller væsentlige trusler.

Draineringen af vådområder er den primære trussel mod denne art, men disse fugle er ret almindelige og udbredte.

I Victoria og Tasmanien har de forårsaget sådanne afgrødeskader, at regeringen har indført korte jagtsæsoner for fuglen.

Bibliografi

Austin, G. Birds of the World. New York. Golden Press, Inc. 1961.

Gotch, A.F. Birds – Their Latin Names Explained (Fugle – deres latinske navne forklaret). UK. Blandford Books Ltd., 1981.

Johnsgard, P. Waterfowl: Their Biology and Natural History. London.University of London Press. 1968.

Johnsgard, P. Ducks, Gæs, og Swans of the World. Lincoln. Univ. of Neb. Press. 1978.

Palmer, R.S. (red.). Handbook of North American Birds. Vol. 4. New Haven: Yale University Press, 1988.

Scott, P. A Coloured Key of the Wildfowl of the World. Slimbridge, England. The Wildfowl Trust. 1988.

Todd, F.S. Natural History of Waterfowl. San Diego, Ca. Ibis Publishing Co., 1996.

BirdLife International. 2018. Cygnus atratus. IUCN’s røde liste over truede arter 2018: e.T22679843A131907524. http://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2018-2.RLTS.T22679843A131907524.en. Downloadet den 03. december 2018.