“Prøv en rigtig sort ko – den er lækker!”
(1950’ernes slogan for Hires Root Beer)

Muligheden for at udpege nationale fødevaredage er en af de mere usædvanlige frynsegoder, som USA’s præsident har fået. Det kan virke som en useriøs brug af embedet, men man kan kun forestille sig den lobbyvirksomhed, der har til formål at fremme stort set alle fødevarer. Finder du det f.eks. ikke underligt beroligende at tænke på, at den magtfulde root beer float-lobby har været på hårdt arbejde i den vestlige fløj og bejlet til magtens haller med frosne is sodavand, bare for at sikre, at der er en national dag for sorte køer? (Den falder i øvrigt på den 10. juni i år.)

Men faktisk synes den første rigtige dag for sorte køer at have fundet sted den 19. august 1893. Det var den dag, hvor Frank Wisner, der var indehaver af en sodavand og et mineselskab i Cripple Creek i Californien, efter sigende fik idéen om at kombinere root beer og is til en skummende blanding. Selv om sodavandskranse var udbredt på dette tidspunkt i vores lands kulinariske udvikling, indeholdt sodavand med is endnu ikke is. I stedet blev de almindeligvis fremstillet af enten sirup kombineret med fløde og koldt sodavand eller fløde blandet med aromatiseret sirup.

Som historien fortæller, stirrede Wisner på den pågældende måneskinsaften på det mørke Cow Mountain, da den sneklædte top inspirerede ham til at lade en kugle vaniljeis flyde oven på sin Myers Avenue Red root beer. Han byttede rodfrugten ud med cola og isen med fløde og kaldte den søde kreation for “Black Cow Mountain”. Den viste sig at være uhyre populær, ikke kun blandt byens børn, men også blandt deres mødre og de minearbejdere, som man kunne forvente at finde andre steder – f.eks. i en saloon eller værre ting. Stamgæsterne forkortede straks titlen til “Black Cow”, og siden da er udtrykket blevet brugt i flæng til at beskrive root beer floats både med og uden en dosis chokoladesauce. Overvej at prøve begge måder, før du fælder en dom.

Uanset hvad, har floatens skummende syndighed, hvor isen langsomt smelter ind i den kulsyreholdige godhed, tiltrukket langt flere smagsløg end blot dem, der går rundt i Cripple Creeks støvede gader. Eller, for den sags skyld, de hellige haller i Det Hvide Hus. -Gary Allen-Elsa Petersen-Schepelern