Om sonogrammer

Eksempel på et sonogram

Sonogrammer kan virke som abstrakte malerier, men for forskere er sonogrammer et fantastisk redskab til at forstå lyde og de dyr, der skaber dem. Hvad er et sonogram, og hvordan bruger forskere dem til at undersøge lyde? Denne korte diskussion vil kaste lidt lys over lyd og sonogrammer.

X – Y-akser i et sonogram

Et sonogram er en gengivelse af en lyd vist på en x-y-graf. I denne graf repræsenterer den lodrette akse (y) lydens frekvens eller tonehøjde, udtrykt i kilohertz (kHz).

For eksempel har lyden fra en piccolo en højere frekvens end f.eks. lyden fra en tuba. Mennesker og tilsyneladende også de fleste fugle kan høre lyde op til omkring 20 kHz.

Ved at kende frekvensen og tidsintervallet for hver lyd kan du visuelt se, hvad du hører. I mange tilfælde kan man lære meget mere af et sonogram af en fugls sang end ved blot at lytte til den.

Hvad er det med alle farverne?

Den anden vigtige del af de sonogrammer, der fås fra fugleoptagelser, er farverne. Regnbuen af farver viser, hvor højt hver frekvens produceres. Jo højere lyden er, jo tættere er det røde område. Meget lave lyde er mørkeblå. Farvekoderne for lydintensitet er meget nyttige til at forstå, hvordan lydintensiteten varierer inden for et givet sonogram. Det er dog nødvendigt at huske, at intensiteten af en lyd aftager, når lydkilden bevæger sig væk. Da sonogrammer oprettes på grundlag af optagelser, der er foretaget i forskellige afstande fra lydkilden (selve fuglen), kan man ikke direkte sammenligne intensiteten af den lyd, der er repræsenteret på to forskellige sonogrammer. Den samme sang vil blive optaget svagere og svagere, jo større afstanden til fuglen er.

Du kan se på de to følgende sonogrammer, at sangen hos mange arter består af en hurtig række af høje og lave toner.

Sparrow Song	Home Sparrow Song	Home Sparrow Song	Home Sparrow Song

Den horisontale (x) akse i sonogrammet viser tiden i sekunder. Nogle fuglesange er for det meste langsomme, og andre kan være meget hurtige. Hvis du ser på sonogrammet af græshoppespurvens sang (se nedenfor), vil du bemærke, at den består af korte indledende toner efterfulgt af en lang trille. Denne trille lyder som kaldet fra en græshoppe eller en lille græshoppe, og det er derfor navnet stammer fra.

En person kan bruge dette sonogram til at beregne, at intervallet mellem to toner (vist som lodrette streger) i trilleren er ca. 20 msec eller en halvdelen af et sekund! Græshoppespurve og andre dyr, som f.eks. fårekyllinger, producerer lyde med samme meget høje kadence, meget højere end mennesker kan producere. Fordi intervallet mellem trillerne er så kort, kan det ikke måles ved blot at lytte til sangen.

Gorrion Græshoppe	Håbentræspurv

Sonogrammer er ofte farvekodet for at repræsentere lydintensiteten (eller lydstyrken). Blå repræsenterer således en lyd med lav intensitet, mens orange og røde farver repræsenterer lyde med høj intensitet.