Dette er lilla grønkål, jeg var så glad for at hente det i min CSA-kasse i denne uge. Jeg henter om tirsdagen, og så sætter jeg en del af eftermiddagen af (lige efter jeg har hentet min kasse) til at rense og klargøre alle de produkter, jeg har hentet. Det er en af de bedste måder at være sikker på, at du vil bruge det hele og hjælpe dig med at begynde at planlægge menuen for den kommende uge.
Så der stod jeg uskyldigt i mit køkken og forberedte grøntsager, og jeg fik nogle helt yndige små babygulerødder frisk fra jorden med jord på dem, og jeg havde et helt moder jord øjeblik og tænkte for mig selv – hvor er jeg dog fantastisk, at jeg får disse grøntsager med jord stadig på dem, og de er så dyrebare og smukke. Jeg tog endda nogle billeder af gulerødderne med jord på, og af løgene med jord på…. blah blah blah blah… I kan se, hvor jeg vil hen…
Så kommer jeg til dette dejlige bundt grønkål og begynder at trimme stænglerne og sortere bladene… og der var et par pulveragtige pletter. – Jeg tænkte ærligt talt ikke over det, fordi det mindede mig om det “støv”, der kommer på blommer. – Nå, men jeg tog min tommelfinger og gned på det… og det var insekter!!!!!
Nu vil jeg ikke undervurdere, hvor totalt flippet og overdrevet skør jeg blev.
Der kan faktisk have været nok skrigeri til, at folk kom ind i køkkenet for at undersøge det.
Set i bakspejlet var jeg måske ikke flippet ud, hvis jeg havde forventet at se insekterne, men de ødelagde mit øjeblik af grøntsags-zen og fejlede sig selv over hele mit øjeblik! Det var ulækkert.
Nu skal du huske på, at indtil for lidt siden var jeg helt vild med at behandle min mad. Så dette er lidt et svært skridt for mig.
Jeg smed hele bundtet i vasken og fyldte den op med vand – for at neutralisere insekterne og for at tænke over, hvad jeg ville gøre ved denne grønkål. ( Jeg smed også salaten i for en sikkerheds skyld – men det skulle jeg ikke have gjort, den var fin og jeg gjorde den bare beskidt)
Jeg opdagede, at bladlus (insekterne) er virkelig almindelige på grønkål. Jeg har haft dem i massevis på mine roser, og der generer de mig slet ikke. Roser er ret udsat for bladlus, men man sprøjter dem bare rigtig godt af i et par dage, og så kommer de ikke tilbage. Det betyder at trin 1 af bladlus fjerne er –
1. Sprøjt dem med din vandhane rigtig godt – fik det dem væk… nej? Fortsæt til trin 2.
Fyld din håndvask op med vand, nogle bruger en stor skål, men jeg bruger min håndvask (hvorfor beskidte en skål?) Læg din grønkål (eller andet bladgrønt) i den, så den kan ligge i blød og til sidst blive vasket.
2. Læg dem i blød i din vask med dit valg af – Salt, eddike eller en dråbe eller to af opvaskesæbe.
Med roser, når du kæmper mod et rigtig slemt bladlusangreb, laver du en blanding af opvaskesæbe og sprøjter dine roser med det, jeg ved godt det lyder som om det måske er for “mildt”, men det virker virkelig.
Også, på bare en sidebemærkning….. Du putter salt i din mad, du spiser eddike hele tiden, og du vasker dine tallerkener, som du spiser af, med opvaskemiddel – selvom det i første omgang lyder meget mærkeligt at vaske din mad på denne måde, begynder det at give MEGET mening, når du tænker over det.
Dette er et helt grafisk billede af bladlusene, der møder deres død i min håndvask. Jeg var for flippet til at tage nogen “før”-billeder, så du må bare bruge din fantasi på dem.
Når du har ladet dine grønsager ligge i blød, skal du dræne vandet fra din vask og skylle dem rigtig godt. Pluk gennem hvert enkelt blad, og hvis du spiser dem, der er krøllede, fold kanterne af bladene ud, sørg for at tjekke langs piggene, hvor snavset (og krybdyrene) gerne gemmer sig. Der er ingen måde at komme hurtigt igennem dette trin – hvis det generer dig at spise det ekstra protein, så bliver du nødt til at slippe af med det.
Sørg for at dræne bladene på et håndklæde og dup dem tørre eller snurre dem i en salatcentrifuge, indtil alt vandet er væk fra bladene. Smid dem derefter i en plastikpose til opbevaring og i dit køleskab. Grønkål kan holde sig rigtig længe i dit køleskab, men du har arbejdet så hårdt for det – du bør nyde det snart.
Det viser sig, at jeg faktisk er meget mere rolig omkring dette nu, end jeg var den aften. Jeg tror også, at jeg hellere vil vaske nogle venlige små buggyer af, der har besluttet, at min aftensmad også var god nok til dem. Jeg er dog bestemt ikke i samme slags humør, når det drejer sig om ørentviste og larver i majs!
