© juancarlos1969/Fotolia

Der er en hel del overtro omkring den eurasiske elster (også kaldet almindelig elster), en fugl, der er kendt for sine kulsorte og hvide fjer og lilla, grønne og blåstribede vinger. Et gammelt britisk rim forudsiger en persons skæbne på grundlag af antallet af elverer, som vedkommende har set: “En for sorg, to for glæde, tre for begravelse og fire for fødsel.” Nogle siger, at hvis man undlader at hilse på en elver, man er gået forbi, venter uheldet tålmodigt bag det næste hjørne. Og pas på – mange mener, at hvis en ensom eldue, hvis art er parret for livet, sidder på et vindue i dit hjem, er det et tegn på ensomhed og en sikker død. Den stakkels fugls navn er fyldt med mytiske konnotationer, men elverdatterens sande vidunder kommer fra dens naturlige evne.

Den almindelige elm er en af de mest intelligente fugle – og et af de mest intelligente dyr, der findes. Deres forhold mellem hjerne og kropsmasse er kun overgået af menneskets og svarer til forholdet mellem vandpattedyr og store aber. Elverhøns har vist sig at være i stand til at fremstille og bruge redskaber, efterligne menneskelig tale, sørge, spille spil og arbejde i grupper. Når en af deres egne artsfæller dør, samles en gruppe omkring liget og holder en “begravelse” med skrig og skrig. For at portionere mad til deres unger bruger elverunger selvfremstillede redskaber til at skære måltider i passende størrelser.

Elver er også i stand til at bestå et kognitivt eksperiment kaldet “spejlprøven”, som beviser en organismes evne til at genkende sig selv i et spejlbillede. For at udføre denne test placeres en farvet prik på dyr, eller mennesker, på et sted, som de kun vil kunne se ved at se sig i et spejl. Forsøgspersoner består, hvis de kan se på deres spejlbillede og genkende, at mærket er på dem selv og ikke på en anden, ofte ved at forsøge at nå og fjerne det. At bestå spejlprøven er en intelligenspræstation, som kun fire andre dyrearter kan præstere.