Hvad er skizofreni?

Patienter med skizofreni har en psykisk lidelse, hvor de synapser i hjernen, der styrer tanker, følelser og handlinger, begynder at gå i stykker. Som følge heraf kan patienterne trække sig tilbage fra personlige relationer eller afbryde forbindelsen med virkeligheden.

Omkring 3,2 millioner amerikanere lever med denne lidelse, og alligevel er der mange mennesker, der misforstår skizofreni alvorligt. Patienterne kan udvikle lidelsen på et hvilket som helst tidspunkt i deres liv, men de fleste oplever deres første symptomer i det tidlige voksenliv.

Selv om de fleste psykiske lidelser kan forsvinde, lever patienter med skizofreni med lidelsen hele livet igennem. Selv om mennesker med skizofreni aldrig helt kan slippe af med denne sygdom, kan de styre deres symptomer og leve et sundt liv med behandling. Hvis de afbryder behandlingen, vender problemerne tilbage.

Når skizofreni aktiveres, oplever patienterne vanskeligheder med flere kognitive funktioner, som andre mennesker tager for givet. Patienterne kan have problemer med motivation, hukommelse og koncentration. Ubehandlet skizofreni medfører også, at patienterne opfatter virkeligheden, udtrykker følelser og skaber forbindelse til andre på forskellige måder.

Myter om skizofreni

Selv om alle psykisk syge patienter udsættes for en vis stigmatisering, misforstår folk især skizofreni. Den generelle mangel på viden om sygdommen og misinformerede fremstillinger i medierne giver næring til usandheder om sygdommen og de mennesker, der lever med den. At aflive disse myter er et vigtigt skridt for at hjælpe patienterne med at søge den behandling, de har brug for.

Myte: Skizofreni betyder, at en person har flere personligheder
64 procent af de voksne i USA tror, at mennesker med skizofreni lever med flere personligheder i deres hjerne. Denne tro er falsk. Ikke alene er multiple personlighedsforstyrrelser og skizofreni forskellige sygdomme, men de har også meget lidt til fælles.

Myte: Mennesker med skizofreni er i sagens natur voldelige
Der er desværre mange mennesker, der tror, at mennesker, der lever med skizofreni, udfolder vold. Nogle gange bliver mennesker med skizofreni rent faktisk voldelige, men det samme gælder for mennesker, der ikke har sygdommen. Tilfælde, hvor mennesker med skizofreni begår voldelige handlinger, kommer ofte med formildende faktorer, såsom stofmisbrug.

Myte: Patienter med skizofreni bør kun leve på sindssygehospitaler
De vedvarende misforståelser omkring skizofreni får mange mennesker til at tro, at mennesker med sygdommen skal låses inde på sindssygehospitaler uden håb om at komme tilbage i samfundet. Ikke alene er denne idé forældet, men den afholder også mennesker med skizofrene symptomer fra at søge den behandling, de har brug for. De frygter at blive udstødt af samfundet og lider derfor unødigt.

Patienterne i dag modtager medfølelse og effektiv behandling. Patienter, der kommer i behandling på et bosted, gør det for at holde sig selv i sikkerhed og bliver typisk i korte perioder.

Skizofreni Årsager

Psykiatriske forskere fortsætter med at lede efter de præcise årsager til skizofreni. Undersøgelser tyder på, at genetik spiller en stor rolle i forhold til, hvem der udvikler lidelsen. Desuden kan visse miljømæssige faktorer have forbindelse til sygdommen. Når kvinder f.eks. bliver udsat for visse vira eller giftstoffer under graviditeten, har deres børn en højere forekomst af skizofreni.

I henhold til den nuværende forskning omfatter risikofaktorer for lidelsen bl.a. følgende:

• Skizofreni i en persons biologiske familiehistorie
• Bestemte autoimmune sygdomme
• Drugsbrug i en persons ungdomsår og tidlige voksenliv
• En biologisk mor, der havde særlige graviditetsvanskeligheder
• Kronisk inflammation
• Biologiske fædre over gennemsnitsalderen

Er skizofreni genetisk?

Det er klart, at generne ikke er den eneste kendte risikofaktor for skizofreni. Men de spiller dog en alvorlig rolle. I øjeblikket mener eksperter, at flere gener kan bidrage til arven af skizofreni i stedet for mutation af blot ét gen.

Selv om det at have en forælder eller bedsteforælder med skizofreni øger en persons risiko for at få sygdommen, er det ikke en garanti for denne skæbne. Faktisk kan den ene enæggede tvilling udvikle skizofreni, mens den anden aldrig gør det. Dette tyder på, at nogle miljømæssige faktorer spiller en rolle.

Alle, der er bekymrede for, at de kan få eller videregive skizofreni, bør rådføre sig med en professionel.

Symptomer på skizofreni

Skizofreni påvirker mange områder og processer i hjernen. Som sådan oplever patienterne en bred vifte af symptomer. Sygdommen påvirker også hver person forskelligt. Nogle almindelige tegn på skizofreni omfatter dog bl.a:

• Mangel på hukommelse
• Delusioner
• Dårlig hygiejnepraksis
• Katatoni
• Hallucinationer
• Lav energi og deprimeret humør
• Svært ved at udføre opgaver
• Svært ved at udføre opgaver
• Svært ved at udføre opgaver. søvn
• Disorganiseret tale eller tankemønstre
• Monoton tale
• Distancerer sig fra sine kære
• Faldende præstationer i skolen eller på arbejdet
• Irritabilitet
• Tab af interesse for engang-elskede aktiviteter
• Paranoia
• Fidgeting eller ticks

Det er vigtigt at vide, at nogle af disse symptomer kan være tegn på andre psykiske sygdomme. Kun en psykolog kan diagnosticere en person med en hvilken som helst psykisk lidelse, herunder skizofreni.

Test & Diagnose for skizofreni

Da skizofreni er en livslang lidelse og kræver intensiv behandling, skal psykiatere være helt sikre, før de diagnosticerer en patient med denne lidelse. Først foretager lægerne fysiske undersøgelser af patienterne for at se efter eventuelle problemer, der kan forårsage lignende symptomer. Dette kan omfatte billeddannende undersøgelser, som f.eks. MR-scanninger og CT-scanninger.

Scanningerne kan vise anfald eller traumatiske hjerneskader, som kan forklare symptomerne uden skizofreni. Hvis patienten har skizofreni, kan lægerne se ændret hjerneaktivitet, der advarer dem om denne diagnose.

Den diagnostiske proces omfatter også psykiatriske vurderinger. Patienterne taler om deres tegn, personlige historier og eventuelle psykiske sygdomme i deres familie. På grund af sygdommens karakter har nogle mennesker med skizofreni brug for, at deres kære er med til at hjælpe i denne del af processen.

Selv om processen virker skræmmende, giver den plejepersonalet et fuldstændigt billede af patientens mentale helbred. Disse oplysninger gør det muligt for dem at stille en præcis diagnose og udarbejde behandlingsplaner.

Behandling af skizofreni

Hvis den langvarige diagnostiske proces afslører, at en patient har skizofreni, vil han eller hun have brug for behandling hele livet igennem. Patientens behandlingsteam kan omfatte sygeplejersker, socialrådgivere, terapeuter og psykiatere. Hver person i plejeholdet spiller en rolle i at hjælpe patienten med at overvinde symptomerne.

Ofte har nydiagnosticerede patienter brug for at bo på behandlingshjem i et stykke tid. Plejeteams behandler de farligste symptomer, som f.eks. selvmordstanker eller hallucinationer. Dette ophold kan omfatte medicinering og samtaleterapi. Når patienterne er blevet stabile, kan de ofte vende tilbage til deres hjem.

Når personer med skizofreni bor uden for et behandlingshjem, skal de stadig deltage i regelmæssige terapisessioner og aftaler om medicinhåndtering. Psykiatere ordinerer ofte antipsykotisk medicin til sådanne patienter. Personer med skizofreni kan dog også have brug for angstdæmpende medicin eller antidepressiv medicin. De rigtige doser af hver af dem kan hjælpe med at holde symptomerne i skak.

Terapeuter hjælper patienterne med at lære, hvad der kan udløse deres symptomer og bedre måder at håndtere disse udløsende faktorer på. De hjælper også patienterne med at bearbejde de intense følelser, som en livslang diagnose kan give anledning til. Nogle gange deltager personens familie og venner i terapisessioner for at lære, hvordan de bedst kan støtte deres kære.

Lider du eller en af dine kære af symptomerne på skizofreni? Søg i vores database for at finde en psykiater i Orlando i nærheden af dig!