1. Hvor sikker er koppevaccinen?

De fleste mennesker oplever normale, normalt milde reaktioner, der omfatter en øm arm, feber og smerter i kroppen. I nyere forsøg havde en ud af tre personer det så dårligt, at de gik glip af arbejde, skole eller fritidsaktiviteter eller havde søvnbesvær efter at have fået vaccinen. Vaccinen har dog visse risici. Tidligere har ca. 1 000 personer ud af hver 1 million mennesker, der blev vaccineret for første gang, oplevet reaktioner, der ganske vist ikke var livstruende, men som var alvorlige. Disse reaktioner omfatter en voldsom (giftig eller allergisk) reaktion på vaccinationsstedet og spredning af vaccinia-virus (det levende virus i koppevaccinen) til andre dele af kroppen og til andre mennesker. Disse reaktioner kræver typisk ikke lægehjælp. I sjældne tilfælde har folk haft meget alvorlige reaktioner på vaccinen. Tidligere har mellem 14 og 52 personer pr. 1 million vaccinerede fået potentielt livstruende reaktioner, herunder eksem vaccinatum, progressiv vaccinia (eller vaccinia necrosum) eller postvaccinal encephalitis. På grundlag af tidligere erfaringer anslås det, at mellem 1 og 2 personer ud af hver 1 million vaccinerede kan dø som følge af livstruende reaktioner på vaccinen.

2. Hvordan kan risikoen for bivirkninger undgås?

Det er vigtigt at foretage en omhyggelig screening af potentielle vaccine-modtagere for at sikre, at personer med øget risiko ikke får vaccinen. De personer, der er mest tilbøjelige til at få bivirkninger, er dem, der har eller selv engang har haft hudlidelser (især eksem eller atopisk dermatitis), og personer med et svækket immunsystem, f.eks. personer, der har fået en transplantation, er HIV-positive eller modtager behandling for kræft. Alle, der falder inden for disse kategorier, eller som bor sammen med en person, der falder inden for en af disse kategorier, bør IKKE få koppevaccinen, medmindre de er udsat for sygdommen. Gravide kvinder bør ikke få vaccinen på grund af den risiko, den udgør for fosteret. Kvinder, der ammer, bør ikke få vaccinen. Børn under 12 måneder bør ikke få vaccinen.

3. Har personer, der tidligere har fået koppevaccine, mindre alvorlige reaktioner på den nuværende vaccine?

Historisk set har genvaccinerede personer haft mindre alvorlige bivirkninger, men da rutinemæssig vaccination blev stoppet globalt set for 20 år siden, kan de fleste mennesker antages at have lav eller ingen beskyttende immunitet mod kopper. Derfor kan re-vaccinerede have samme antal reaktioner som førstegangsvaccinerede.

4. Er en historie med ingen bivirkninger i barndommen til koppevaccinen en forudsigelse af ingen eller mindre reaktioner på revaccination i voksenalderen?

Nej. Bare fordi en person ikke oplevede en bivirkning til vaccinen i barndommen, betyder det ikke, at vedkommende ikke vil opleve bivirkninger som voksen. Mange af de forhold, der øger sandsynligheden for alvorlige bivirkninger, har måske ikke været til stede i barndommen (f.eks. hudlidelser, indtagelse af medicin, der undertrykker immunsystemet).

5. Har hjerteproblemer som de tilfælde, der for nylig er rapporteret i USA, tidligere været forbundet med koppevaccination?

Myokarditis er tidligere blevet rapporteret efter koppevaccination i Europa, men havde ikke været en velkendt komplikation efter vaccination med den i USA godkendte vaccine fra New York City Board of Health, der er godkendt i USA. Koronar hændelser, herunder angina pectoris eller myokardieinfarkt, er ikke tidligere blevet forbundet med koppevaccine. Det nuværende koppevaccinationsprogram kan afvige fra de historiske erfaringer, fordi et større antal ældre patienter med underliggende hjertesygdom og kardiale risikofaktorer såsom forhøjet blodtryk og diabetes mellitus kan modtage vaccinationer. Da de nuværende diagnostiske test, herunder hjerteenzymer og ekkokardiografi, er mere følsomme til diagnosticering af myokardieinfarkt, kan der desuden opdages flere hændelser, end der tidligere er blevet observeret.

6. Hvad er risikoen for død på grund af hjerteproblemer som følge af koppevaccination?

Dødsfald i forbindelse med hjerteproblemer efter koppevaccination er, selv om det er yderst sjældent, blevet rapporteret i Europa og Australien og er blevet anset for at være forbundet med myokarditis. I en undersøgelse af dødsattester over vaccinia-associerede dødsfald i USA over en 20-årig periode blev der imidlertid ikke fundet nogen dødsfald i forbindelse med kardiale komplikationer. De amerikanske Centre for Disease Control and Prevention (CDC) rapporterer, at det ikke er klart, om antallet af hændelser, der for nylig har fundet sted i USA, er større, end man kunne forvente. Et vist antal hjertetilfælde og dødsfald efter vaccination ville kunne forventes at forekomme alene som følge af tilfældigheder, både i betragtning af hvor almindelige hjerteproblemer er og antallet af personer, der vaccineres i det amerikanske civile program.

7. Hvad gør WHO i øjeblikket for at garantere sikre koppevacciner af høj kvalitet på globalt plan?

WHO har indkaldt til to ekspertkonsultationer for at gennemgå det videnskabelige grundlag for vejledning om produktion og kvalitetskontrol af koppevacciner. Som følge heraf blev der i 2003 udarbejdet reviderede WHO-anbefalinger for produktion og kontrol af koppevacciner. Disse tekniske specifikationer har til formål at sikre, at nyfremstillede koppevacciner opfylder alle gældende standarder for sikkerhed og effektivitet. Sådanne tekniske specifikationer giver imidlertid ikke sikkerhed mod alvorlige uønskede hændelser i kendte risikogrupper. Desuden har den globale rådgivende komité for vaccinsikkerhed gennemgået historiske og nyere sikkerhedsdata for koppevaccinen og konkluderet, at der er en reel risiko for alvorlige uønskede hændelser efter immunisering med koppevaccine, herunder sikkerhedsproblemer, som ikke tidligere er blevet erkendt, og at gennemførelsen af immunisering vil kræve betydelig kapacitet og ressourcer til sikkerhedsovervågning. Komitéen vil fortsat overvåge sikkerheden ved koppevacciner og rådgive WHO.

1Flere af spørgsmålene og svarene er tilpasset fra originalt materiale udarbejdet af US Centres for Disease Control.

Sidst revideret: 7. januar 2009