En langsom nødsituation og en pludselig nedgang

Kategorier: Hawaii

7. maj 2018

Det aktuelle udbrud af vulkanen Kilauea på Hawaii’s Big Island er ledsaget af tusindvis af jordskælv. De fleste af dem har magnituder under 2,5, men nogle af dem er betydeligt større. De er dog ikke alle lige store. For at undersøge karakteren af de forskellige jordskælvssekvenser skal vi se på en imponerende tidsforløbsanimation af seismiciteten under det sydøstlige hjørne af Big Island i løbet af den seneste uge. Denne animation blev sammensat af forskerne på Pacific Tsunami Warning Center (PTWC) i Honolulu.

Det underliggende kort i videoen i figur 1 viser den inaktive Moku’aweowoe-topkaldera på Mauna Loa til venstre lige under PTWC’s logo. Kilauea-toppen er den cirkulære fordybning i midten af kortet. Herfra ses vulkanens østlige riftzone til højre. Den strækker sig hele vejen til den østlige spids af Big Island. Den sydlige kyst er domineret af en stejl klippe, kaldet “pali” på hawaiiansk.

Hvert skælv er repræsenteret ved en prik på kortet ved dets epicenter. Jo større prikken er, jo større er skælvets styrke. Animationen starter sidste mandag (30. april) kl. 12.00 lokal tid. I løbet af animationen viser uret øverst til højre på kortet den forløbne tid.

I første omgang samler skælvenes epicenter sig omkring midten af riftzonen. I løbet af de næste tre dage bevæger de sig langsomt mod øst. Denne vandring af jordskælvets brændpunkter tyder på, at magma bevæger sig under jorden væk fra vulkanens top. Omkring kl. 13.00 den 3. maj dukker der en betydelig gul prik op nær kysten i midten af riftzonen. Dette jordskælv af størrelsesorden 5 synes at have rystet magmaen i Kilaueas rørsystem, for et par timer senere åbnede de første sprækker nær den østlige ende af riften, ca. 25 miles fra toppen. Dette er angivet ved den gule stjerne og ordet “eruption&quot, der dukker op i animationen.

I de næste 24 timer er seismiciteten koncentreret under udbruddet, hvor flere og flere lavaspyende sprækker åbnede sig i Leilani Estates underafdeling i Puna-distriktet. Dette er igen tegn på magmabevægelser under udbrudscentret.

Billedet ændrer sig fuldstændig kort efter middag fredag den 4. maj. Et enormt jordskælv med en styrke på 6,9 ryster hele ø-kæden, angivet med den store orange prik på kortet. Det er det kraftigste jordskælv, der har rystet Hawaii i 43 år. Det udløser en masse yderligere seismicitet væk fra udbrudscentret. De nye seismiske hændelser er koncentreret under Kilauea-toppen samt langs klippen.

Figur 2: Efter sidste fredags jordskælv på 6,9 bevægede Hawaii’s sydkyst sig mod havet med ca. 2 fod, som det her fremgår af GPS-målinger. (Kilde: Hawaii Volcano Observatory)

Mens jordskælvene under toppen og under udbrudscentret i den østlige ende af riftzonen er skabt af magmabevægelsen, har den store begivenhed og dens efterskælv under pali en anden oprindelse. Dette fremgår tydeligt af figur 2. Den viser, hvordan de permanente GPS-stationer, der er installeret og drives af Hawaii Volcano Observatory, bevægede sig som følge af skælvet på 6,9. De røde pile angiver retningen af den horisontale bevægelse, og de peger alle mod sydøst. Længden af hver pil repræsenterer bevægelsens omfang, idet de længste af dem har bevæget sig mere end 2 fod. Dette viser, at flanken af klippen på Hawaii’s sydkyst har bevæget sig længere mod havet.

Denne type bevægelse er ikke ny, den har faktisk et navn. Den kaldes Hilina Slump. Under det sidste kraftige jordskælv på Hawaii, en begivenhed med en styrke på 7,2 den 29. november 1975, gled denne skrænt mod havet med ca. 11 fod. Et andet jordskælv, Hawaii-skælvet med en styrke på 7,9 i 1868, fik også skrænten til at bevæge sig, hvilket resulterede i en tsunami med en maksimal bølgehøjde på omkring 60 fod.

Med al respekt for de mennesker, der bliver ramt af det nuværende udbrud, er den måde, hvorpå Kilauea-lavaen kommer op til overfladen, ret tam. Den kravler langsomt hen ad jorden, og man kan nemt overhale den ved en afslappet gåtur. I den forstand er det igangværende udbrud en nødsituation, der udvikler sig langsomt, hvilket giver folk tid nok til at reagere og søge ly.

Et fuldstændigt sammenbrud af klippen på sydsiden af Hawaii langs det ekstensive Hilina-forkastelsessystem ville imidlertid skabe en enorm, pludselig katastrofe. Det anslås, at omkring 10 procent af øens samlede volumen kunne blive ramt af sammenstyrtningen. Det enorme skred kunne generere et jordskælv med en styrke på 9, hvilket kan sammenlignes med de største jordskælv, der nogensinde er målt. Det ville også generere en megatsunami med en anslået bølgehøjde på mere end 1000 fod over hele øerne. Geologiske optegnelser viser, at Hawaii for ca. 110 000 år siden, længe før nogen af de eventyrlystne polynesiske søfarere nåede økæden, blev rystet af et sådant skred og opslugt af den deraf følgende enorme tsunami. En gentagelse af en så sjælden katastrofal begivenhed er imidlertid højst usandsynlig, og der kan gå mange årtusinder, før det sker.(hra155)