JødedomRediger

• Observante jøder reciterer Salme 104 i sin helhed hver dag under morgengudstjenesterne og ved visse lejligheder, som f.eks. ved nymåne (Rosh Chodesh), selv om skikkene varierer.
• Reciteres efter sabbatsminchaen mellem Sukkot og sabbat Hagadol.
• Vers 1-2 reciteres, når man ifører sig tallit under morgengudstjenesten.
• Verse 24 er en del af Hameir La’aretz i velsignelserne før Shema under Shacharit og findes i Pirkei Avot kapitel 6, nr. 10.
• Verse 31 er det første vers af Yehi Kivod i Pesukei Dezimra, er en del af Baruch Hashem L’Olam under Maariv og reciteres, når man åbner Hakafot på Simchat Torah.

Det Nye TestamenteRediger

• Verse 4 er citeret i Hebræerbrevet 1:7

ØstortodoksRediger

Dets vigtigste liturgiske brug i den østortodokse kirke er ved begyndelsen af vesper (aftenbøn) og nattens vågen. Selv om den teknisk set er et af elementerne i vespergudstjenesten, der er foreskrevet for den ældste læser (dvs. den ældste eller abbed i et kloster, eller i et sogn den ældste læser ved kliros), er det almindeligt, at den læses eller synges af en læser efter gudstjenestens indledende bønner.

Salmen er beregnet til at blive læst eller sunget i en almindelig stil ved vespergudstjenester, der ikke er en del af en vigilie. Når vesperen serveres som en del af en vigilie, synges der normalt en forkortet musikalsk version af koret. Flere sådanne musikalske bearbejdninger af salmen er blevet komponeret i årenes løb; den mest kendte er måske den, der findes i Obikhod, eller den almindelige indstilling.

I forbindelse med sin vesper/vigil indstilling forstås denne salme som en hymne om skabelsen, i al den fylde, hvori Gud har skabt den – den taler om dyr, planter, vand, himmel osv. Inden for rammerne af den liturgiske handling opfattes den ofte som Adams sang, der synges uden for Edens lukkede porte, hvorfra han er blevet fordrevet (jf. 1. Mosebog 3). Mens læseren synger salmen, står præsten uden for de lukkede kongelige døre kun iført sin epitrachilion, hvilket gør denne symbolik mere tydelig.

Romersk-katolske kirkeRediger

Denne salme bruges under påskevitien natten til skærtorsdag (påsken er indledningen på den halvtreds dage lange påskesæson, afslutningen på den hellige uge – og i forlængelse heraf fasten – og afslutningen på den tre dage lange påsketriduum af skærtorsdag, langfredag og påske). I ordets liturgi er den første læsning skabelsesberetningen fra Første Mosebog, og salme 104, som omhandler det samme stof, er responsorialsalmen. Den bruges igen i pinsen, i slutningen af påskesæsonen, som responsorialsalme til Vigil og søndagsmessen.

Populær kulturRediger

Den tyske filosof Johann Gottfried Herder bemærkede: “Det er værd at studere det hebraiske sprog i ti år for at kunne læse Salme 104 i originalen”.

Musikeren Bob Marley mente, at cannabisbrug var udbredt i Bibelen, idet han læste passager som det 14. vers i Salme 104 som tegn på en godkendelse af brugen af cannabis.