Nedenfor er en liste over terminologi, der anvendes af søvnlæger og forskere.

Brug bogstaverne nedenfor til at navigere!

A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z

A

Advanced Sleep Phase Syndrome (ASPS)
Faserne i den daglige søvn/vågnecyklus er fremskudte i forhold til klokkeslættet. Dette er klassificeret som en cirkadisk rytmeforstyrrelse. Søvnfasen forekommer langt før den konventionelle sengetid, og der er tendens til at vågne for tidligt.

Alpha Intrusion
Kort forekomst af alfaaktivitet under en fase af søvnen. Alfa-rytme – EEG-svingninger, fremtrædende over den occipitale cortex, med en frekvens på 8-13 Hz hos voksne; indikerer den vågne tilstand; til stede hos de fleste, men ikke alle, normale personer; mest konsistent og fremherskende under afslappet vågenhed.

Apnø
En apnø er en periode, hvor vejrtrækningen stopper eller er markant nedsat. Der findes to typer apnøer, den mere almindelige obstruktive søvnapnø og den mindre almindelige centrale søvnapnø.

Apnea-Hypopnea Index
Antal af vejrtrækningspauser eller utilstrækkelig vejrtrækning sædvanligvis med fald i iltningshændelser pr. søvntime.

Arousal
Smidte ændring af EEG-frekvens i mindst 3 sekunder, der finder sted i et hvilket som helst søvnstadium.

Arousal Disorder
Type af parasomni, der involverer atypisk vækkelse fra søvnen.

Arousal Threshold
Lethed, hvormed en sovende person vækkes.

Vækningstærskel
Lethed, hvormed en sovende person vækkes.

B

Basisk søvncyklus
Fremskridt gennem en ordnet rækkefølge af søvntilstande og -stadier. For den raske voksne begynder den første cyklus med at gå fra vågen tilstand til non-REM-søvn. Den første REM-periode følger den første periode med non-REM-søvn, og de to søvntilstande fortsætter med at veksle i løbet af natten med en gennemsnitlig periode på ca. 90 minutter. En nat med normal menneskelig søvn består normalt af 4-6 non-REM/REM-søvncyklusser.

Bedtid
Kloktid, når man forsøger at falde i søvn, til forskel fra klokkeslæt, når man kommer i seng.

Biologisk ur
En samling af celler, der regulerer en åbenlys biologisk rytme, som f.eks. søvn/vækkecyklus, eller et andet aspekt af biologisk timing, herunder reproduktionscyklusser eller vinterdvale.

Kropsstilling
Fire stillinger identificeres, som en patient kan sove i; ryg, venstre side, højre side eller mave. Den tid, der tilbringes med at sove i hver position, og antallet af respiratoriske hændelser i en bestemt position tabelleres.

Bruxisme
Tænderslibning under søvn.

C

Kataplexi
Symptom på narkolepsi; består af et pludseligt tab af muskeltonus, der fører til følelser af svaghed og et tab af frivillig muskelkontrol.

Central søvnapnø
Søvnforstyrrelse, hvor luftvejene ikke er blokeret, men hvor hjernen undlader at signalere musklerne til at trække vejret.

Cheyne Stokes Respiration
Atemmemønster kendetegnet ved regelmæssig voksende og aftagende åndedrætsfrekvens og tidalvolumen.

Chronoterapi
En adfærdsmæssig teknik, hvor sengetidspunktet systematisk justeres; anvendes i tilfælde, hvor patientens søvn-vågemønster er ude af synkronisering med det ydre miljø.

Cirkadiske rytmer
Biologiske rytmer, der omfatter det indre ur, som påvirker hvornår, hvor meget og hvor godt folk sover.

Kognitiv terapi
I nogle tilfælde af søvnløshed omfatter denne terapi interventioner, der har til formål at hjælpe folk med at identificere og korrigere uhensigtsmæssige tanker og overbevisninger, der kan bidrage til søvnløsheden.

Konditioneret søvnløshed
Type af psykofysiologisk søvnløshed produceret af udviklingen, under en tidligere oplevelse af søvnløshed.

CPAP (kontinuerligt positivt luftvejstryk)
En effektiv behandling af patienter med søvnapnø; tilfører luft til luftvejene gennem en specialdesignet næsemaske eller puder.

D

Delayed Sleep Phase
En tilstand, der opstår, når den klokkeslæt, hvor søvnen normalt indtræffer, er flyttet tilbage i tiden i en given, 24 timers søvn-vågnecyklus. Resultatet er en midlertidigt forskudt (forsinket) forekomst af søvn inden for 24 timers cyklus.

Delayed Sleep Phase Syndrome
Et urproblem, når søvn-væk-cyklusen forsinker den normale sengetid. En cirkadisk rytmeforstyrrelse.

Delta-søvn
Også kaldet slow-wave-søvn, denne dybe søvn forekommer i fase 3 og 4 af NREM-søvnen.

Delta-bølger
Hjernebølger med en frekvens på 1 til 3 hertz, der udgår fra den forreste del af hjernen under dyb søvn hos normale voksne.

Diagnostisk søvnundersøgelse
Overvågning af flere fysiologiske aktiviteter hos en sovende person. Udføres normalt for at fastslå fravær eller tilstedeværelse af en specifik søvnforstyrrelse. Søvnundersøgelsen kan finde sted på et center for søvnforstyrrelser eller i patientens hjem med bærbart optageudstyr.

Dyssomni
En primær forstyrrelse af søvninitiering, søvnvedligeholdelse eller overdreven søvnighed.

E

Entrainere
For at nulstille eller tilpasse sig det biologiske ur.

Enuresis
Bedvædning

Epoch
En standardvarighed på 30 sekunder af søvnoptagelsen, der tildeles en søvnstadiebetegnelse; til særlige formål scorer man lejlighedsvis længere eller kortere epocher.

Estivation
Sommerlig vinterdvale, hvor dyr sover for at komme væk fra varme, ingen vand, eller deres fødekilde forsvinder.

Excessive Daytime Sleepiness
Subjektiv rapport om over- tilbøjelighed til at falde i søvn om dagen.

Extrinsiske søvnforstyrrelser
Søvnforstyrrelser, der skyldes en årsag uden for kroppen.

F

Fatigue
Følelse af træthed eller udmattelse, der normalt er forbundet med præstationsnedsættelser.

Final Awakening
Vidvågenhedstidspunkt, der indtræder efter det endelige opvågningstidspunkt indtil lyset tændes.

First Night Effect
Forandrede søvnfysiologiske variabler forårsaget af ukendt sovemiljø og/eller registreringsudstyr.

Forbidden Zone
Perioden med den stærkeste urafhængige alarmberedskab, normalt om aftenen. Forhindrer at falde i søvn.

Fragmentering (vedrørende søvnarkitektur)
Afbrydelse af et søvnstadie som følge af fremkomsten af et lysere stadie eller forekomsten af vågenhed, hvilket fører til forstyrrede ikke-REM-REM-søvncyklusser.

Fragmenteret søvn
Opfølgende vækkelser og/eller opvågninger, der forårsager afbrudt og utilstrækkelig søvn. Et af de mest almindelige fund ved søvnforstyrrelser hos børn og unge.

Fri løberytme
Uregelmæssig cirkadisk rytme uden 24 timers vågen-søvn-cyklus. Mulige årsager er genetiske og for det meste af ukendt oprindelse.

H

Habituelle snorkere
De, der snorker næsten hver nat.

Hibernation
Vinterhibernation, hvor dyrets temperatur, hjertefrekvens og krop sænkes så meget, at det kan se ud til at være dødt.

Homeostatisk regulering af søvn
Hentyder til de neurobiologiske signaler, der formidler trykket eller trangen til at sove.

Hyperaktivitet
Typisk adfærd hos et barn med en søvnforstyrrelse, som medfører mangel på søvnkvalitet.

Hypersomni
Synonym for overdreven søvnighed.

Hypnagogisk hallucination
En “større end livet-lignende” drømmeoplevelse, der opstår under søvnen. Hypnagogiske hallucinationer er undertiden forbundet med narkolepsi.

>Hypnagogisk billeddannelse
Livlige sansebilleder, der forekommer ved søvnstart, men er særligt livlige i forbindelse med REM-perioder, der indtræder i søvnen; kendetegn ved narkoleptiske REM-nøvn.

Hypnagogic Startle
“Søvnstart” eller pludseligt kropsryk, der normalt observeres lige ved søvnstart, og som resulterer i i det mindste kortvarig opvågning

Hypnogram
En grafisk oversigt over de elektriske aktiviteter, der forekommer i løbet af en nats søvn.

Hypnofobi
Morbid frygt for at falde i søvn.

Hypnotika
Søvnfremkaldende lægemidler.

Hypopnø
Omtaler 50% reduktion af oro-nasal luftstrøm i 10 sekunder eller mere under søvn, som normalt er forbundet med en vækkelse og/eller ilt-desaturering.

I

Upassende søvnepisoder
Uplanlagte søvnperioder, der ofte forekommer i en usikker situation (f.eks, under kørsel). Disse episoder skyldes altid søvnmangel.

Insomni
Søvnløshed; kroniske vanskeligheder med søvnoptagelse eller vedligeholdelse af søvn eller en opfattelse af ikke-forfriskende søvn.

J

Jet Lag
En midlertidig lidelse, der forårsager træthed, søvnløshed og andre symptomer som følge af hurtige flyrejser på tværs af tidszoner.

K

K-kompleks
En EEG-bølge. En af markørerne for fase 1-søvn, let søvn.

L

Legbevægelser
Legbevægelser registreres både i diagnostiske søvnundersøgelser og titreringsundersøgelser.

Let søvn
Usuelt refereres til fase 1-søvn.
Limit-Setting Sleep Disorder
Sygdom, der skyldes, at barnet har svært ved at falde i søvn ved at udskyde og nægte at gå i seng.

M

Melatonin
Hormonet, der anses for at regulere søvn-væk-cyklusen til omverdenens tidsgivende tegn, hovedsageligt lys.

Mikro-arousal
En søvnforekomst, der varer op til 10 sekunder, hvor der ikke opfattes nogen ydre stimulus.

Mikrosøvn
Partiel opvågning fra søvnen

Mixed Sleep Apnea
En kombination af central søvnapnø og obstruktiv søvnapnø.

Monocyklisk
En enkelt større søvnperiode og en enkelt større vågenperiode i et døgn på 24 timer.

Motorisk aktivitet i søvne
Alle muskelbevægelser under søvnen.

Motorisk atoni
Afstand af muskelaktivitet under søvnen.

Bevægelsesopvågning
En kropsbevægelse forbundet med opvågning eller vækkelse; en søvnscoringsvariabel.

N

Nap
En kort søvnepisode under rutinemæssig vågenhed.

Narkolepsi
En neurologisk tilstand, hvor folk oplever overdreven søvnighed om dagen, kataplexi, søvnparalyse, hallucinationer og intermitterende, ukontrollerbare søvnanfald om dagen.

Natteskræk
Også kendt som søvnskræk eller pavor nocturnus. Night terrors er karakteriseret ved en ufuldstændig vækkelse fra langsom bølgesøvn. Hvis personen bliver vækket under en natteskræk, er han/hun normalt forvirret og husker ikke detaljerne i begivenheden. Nattergys er forskelligt fra mareridt; hvis en person vækkes under et mareridt, fungerer vedkommende godt og kan måske huske mareridtet.

Natmareridt
Ubehagelig og/eller skræmmende drøm, der forekommer i REM-søvnen (forskellig fra natteskræk).

Nokturi
Overdreven, ofte hyppig, vandladning i løbet af natten.

Natlig
Relateret til eller finder sted om natten.

Nocturnal Confusion
Episoder af delirium og/eller desorientering i nærheden af eller under nattesøvnen; ses ofte hos ofre for Alzheimers sygdom og er mere almindelig hos ældre mennesker.

Nocturnal Enuresis (Sengevædning)
Rinering i søvne.

Nocturnal Sleep-Related Eating Disorder (NS-RED)
Står op i løbet af natten og spiser, mens man går i søvne. Ingen tilbagekaldelse om morgenen.

Non 24-timers søvn-væk-forstyrrelse
En cirkadisk rytmeforstyrrelse, hvor søvn-væk-mønsteret ikke er i overensstemmelse med den sædvanlige 24-timers cyklus.

Non-Rapid Eye Movement (NREM)-søvn
En af de to grundlæggende søvntilstande; består af stadie 1, 2 (let søvn) og 3, 4 (dyb søvn).

NREM Sleep Intrusion
Kort periode med NREM-søvnmønstre, der optræder i REM-søvn; en del af NREM-søvnen, der ikke optræder i sin sædvanlige søvncyklusposition.

O

Obstruktiv hypopnø
Periodisk og delvis lukning af svælget under søvnen, hvilket resulterer i nedsat luftudveksling i niveauet af mund og/eller næsebor.

Obstruktiv søvnapnø (OSA)
Den mest almindelige form for søvnapnø. Den skyldes en blokering af de øvre luftveje.

Optimal søvn
Den gennemsnitlige mængde søvn, som en person har brug for hver nat.

P

Paradoksisk søvn
REM-søvn.

Parasomni
Unormale adfærd under søvnen, der afbryder søvnen og kan resultere i skader, søvnløshed og/eller overdreven søvnighed om dagen.

Paroxysmal Nocturnal Dyspnea (PND)
Respirationsbesvær og åndenød på grund af lungeødem, der opstår pludseligt og ofte vækker den sovende person.

Patologisk søvn
Abnormale søvnmønstre.

Perceptuel udfasning
Ændring af bevidstheden ved søvnens begyndelse, når omgivelsesstimuli ikke længere opfattes, og der ikke længere er nogen bevidst, meningsfuld interaktion med omgivelserne.

Periodic Limb Movement Disorder (PLMD)
En lidelse, hvor rytmiske ryk i benene afbryder søvnen og forårsager søvnløshed og/eller overdreven døgnrytme.

Persisterende søvnløshed
Kontinuerlig søvnløshed, der reagerer dårligt på behandling.

Phasisk (begivenhed/aktivitet)
Hjerne-, muskel- eller autonomirelateret begivenhed af kortvarig og episodisk karakter, der forekommer under søvnen. Optræder normalt under REM-søvn, f.eks. øjenbevægelser og/eller muskeltrækninger.

Polycyklisk
Multipel søvnperioder og vågneperioder i løbet af et døgn på 24 timer.

Pons
Hjernestammeområdet, der er kritisk for initiering af REM-søvn.

Post-Prandial Døsighed
Søvnighed, der opstår efter et måltid, normalt frokost.

Premature Morning Awakening
Førlig afslutning af søvnperioden i en DIMS med søvnvedligeholdelse på grund af manglende evne til at vende tilbage til søvnen efter den sidste af flere opvågninger.

Q

Quit Sleep
Begrebet, der bruges til at beskrive NREM-søvn i spædbarnsalderen.

R

Rapid Eye Movement (REM)-søvn
En af de to grundlæggende søvntilstande. REM-søvn, også kendt som drømmesøvn, er karakteriseret ved hurtige øjenbevægelser og mere uregelmæssig vejrtrækning og hjertefrekvens sammenlignet med NREM-søvn.

REM-tæthed
En funktion, der udtrykker hyppigheden af øjenbevægelser pr. tidsenhed under REM-søvn.

REM-motorisk atoni
Den aktive undertrykkelse af aktivitet i de antigravitationelle og frivillige muskler under REM-søvn. Musklerne er fuldstændigt slappe og slappe.

REM Onset
Betegnelse for påbegyndelse af en REM-periode; anvendes også som en forkortelse for en REM-periode i søvne.

REM-periode
REM-delen af en NREM-REM-cyklus; tidligt om natten kan den være så kort som et halvt minut, mens den i senere cyklusser er længere end en time.

REM Rebound
Øget hyppighed, varighed og procentdel af drømmesøvn, der almindeligvis ses efter REM-søvnberøvelse og under CPAP-titreringsundersøgelse.

REM Sleep Behavior Disorder (RBD)
Sygdom, hvor REM-motorisk atoni er delvist eller helt fraværende, og hvor personen udlever den igangværende drøm. Adfærden ved REM-adfærdsforstyrrelse er ofte korreleret med den igangværende, hallucinatoriske REM-drømmeepisode.

REM-søvnepisode
REM-søvndel af en NREM-REM-søvncyklus. Tidligt i den første søvnperiode kan episoderne kun være af flere minutters varighed. Senere REM-episoder er næsten altid længere, 20 til 30 minutter op til en time.

REM-søvnintrusion
Kort interval af REM-søvn, der optræder ud af sin sædvanlige placering i NREM-REM-søvncyklusen.

REM-søvnlatens
Betegnelse for den første epok i en REM-søvnepisode.

REM-søvnstart
Betegnelse for den første epok i en REM-søvnepisode.

REM-associerede forstyrrelser
Søvnforstyrrelser, der opstår i REM-søvnen. REM-søvn Onset – Begyndelse af REM-søvn.

Restless Legs Syndrome (RLS)
En neurologisk bevægelsesforstyrrelse, der ofte er forbundet med en søvnlidelse.

Restlessness (refererer til søvnkvalitet)
Persisterende eller tilbagevendende kropsbevægelser, ophidselser og/eller kortvarige opvågninger i løbet af søvnen.

S

Sexomni
Parasomni af seksuel, undertiden voldelig karakter over for sengepartneren.

Søvn
En tilstand præget af nedsat bevidsthed, nedsat bevægelse af skeletmuskulaturen og nedsat stofskifte.

Søvnapnø
Søvnforstyrrelse, der opstår, når en persons vejrtrækning afbrydes under søvnen.

Søvnarkitektur
Søvnstadiernes sammensætning: NREM-REM-cyklusser. Sædvanligvis angivet som procentdel pr. alder.

Søvncyklus
Synonymt med NREM-REM-cyklus.

Søvngæld
Resultat af tilbagevendende søvnmangel, som opstår over tid, når en person ikke oplever en tilstrækkelig mængde af den genoprettende daglige søvn, der er nødvendig for at opretholde en følelse af at føle sig udhvilet og frisk.

Søvnmangel
Akut eller kronisk mangel på tilstrækkelig søvn.

Søvnforstyrrelser
Bred vifte af sygdomme, der skyldes mange forskellige årsager, herunder dysfunktionelle søvnmekanismer, abnormiteter i fysiologiske funktioner under søvnen, abnormiteter i det biologiske ur og søvnforstyrrelser, der fremkaldes af faktorer, der er eksterne i forhold til søvnprocessen.

Søvnepisode
Interval af søvn, der kan være frivillig eller ufrivillig.

Søvnforlængelse
Forlængelse af søvntiden ved at øge tiden i sengen.

Søvnfragmentering
Korte vækkelser, der forekommer i løbet af natten, hvilket reducerer den samlede tid, der tilbringes i de dybere niveauer af søvnen.

Søvnhygiejne
Praksis, vaner og miljømæssige faktorer, der er vigtige for at få en god søvn.

Søvnhyperhydrosis
Overdreven svedtendens under søvnen.

Søvntræghed
Følelse af grogginess og/eller søvnighed, der varer længere end 10 til 20 minutter efter opvågning.

Søvnafbrydelser
Brud i søvnarkitekturen, der resulterer i vækkelse og vågenhed.

Søvnlatens
Tid fra lyset slukkes til søvnbegyndelse.

Sleep Mentation
Tanker, følelser, billeder, opfattelser, hallucinationer og aktive drømme, der finder sted under søvnen.

Sleep Onset
Overgang fra vågen tilstand til søvnperioden efter slukning af lyset.

Sleep Onset Imagery
Billeder og oplevelser i øjeblikket efter overgangen fra vågen tilstand til søvn.

Søvnlammelse
Symptom på narkolepsi; indebærer midlertidig manglende evne til at bevæge sig eller tale, mens man falder i søvn eller vågner.

Søvnmønster (24 timers søvn-vågemønster)
Individuets klokkeslæt med sengetider og opstigningstider samt luradfærd: kan også omfatte tidspunkt og varighed af søvnafbrydelser.

Søvnrelaterede ulykker
Ulykker forårsaget af personer, der havde søvnmangel, og som derfor havde nedsat dømmekraft.

Søvnbegrænsning
Begrænsning af antallet af timer i sengen.

Søvnspindel
Spindelformede EEG-bølger. De er et af tegnene på søvninitiering.

Søvnstruktur
Ligner med søvnarkitektur. Søvnstruktur omfatter ud over søvnstadie- og cyklusforhold også EEG’s og andre fysiologiske egenskaber inden for stadiernes kvaliteter.

Søvnsnak
Snak i søvne finder sted under REMS-stadiet, der repræsenterer et motorisk gennembrud af drømmetale, eller i løbet af forbigående vækkelser fra NREMS og andre stadier. Der opnås ikke fuld bevidsthed, og der er ingen erindring om hændelsen tilbage.

Søvnvedligeholdelse DIMS eller søvnløshed
Forstyrrelser i opretholdelsen af søvn, når den først er opnået; vedvarende afbrudt søvn uden vanskeligheder med at falde i søvn.

Søvnstart REM-periode
Artypisk begyndelse af søvn ved indtræden direkte i REM-stadiet.

Søvn-vågeskift (-change, -reversal)
Søvn flyttes helt eller delvist til et tidspunkt med sædvanlig vågen aktivitet, og sidstnævnte flyttes til den sædvanlige søvnperiode; almindelig ved jetlag og skifteholdsarbejde.

Søvn-vågeskiftforstyrrelse
Forstyrrelse, der opstår under overgangen fra vågenhed til søvn eller fra et søvnstadie til et andet; en form for parasomni.

Søvn-vågn, 24 timers cyklus
Oplysningsforholdet mellem de vigtigste søvn- og vågenhedsfaser i 24 timers cyklus: svarer til søvnmønster.

Søvnighed (somnolens, døsighed)
Svært ved at opretholde den vågne tilstand, således at personen falder i søvn, hvis den ikke aktivt holdes vækket; ikke blot en følelse af fysisk træthed eller sløvhed.

Søvnpiller
Sammensætninger, der har en beroligende virkning, og som anvendes til at fremkalde søvnighed.

Søvngænger eller søvngænger
Individuelle, der er udsat for somnambulisme (en, der går i søvne). Søvngængeri forekommer typisk i den første tredjedel af natten under dyb NREM-søvn (stadie 3 og 4).

Snorken
Lyd, der primært produceres ved inspiratorisk vejrtrækning under søvn på grund af vibrationer i den bløde gane og søjlerne i oropharynxindgangen. Mange snorkere har ufuldstændig obstruktion af de øvre luftveje og kan udvikle obstruktiv søvnapnø.

Somnambulisme
Søvnvandring.

Somnolens
Langvarig døsighed eller søvnighed.

Soporificerende
Forsager eller har tendens til at forårsage søvn.

Spindle REMS
Tilstand, hvor søvnspindler fortsætter atypisk i REMS; ses ved kroniske DIMS-tilstande.

Subjektiv søvnighed
Følelse af søvnighed.

Subwakefulness-syndrom
Syndrom defineret som en defekt i CNS’s støttesystem til at vågne. De få personer, der er rapporteret med subwakefulness syndrom, har døsighed i dagtimerne og døgnrytmeepisoder, der altid er sammensat af NREMS stadie 1 eller 2. Søvnløbene forekommer gentagne gange.

Synkroni
Synkronisering af søvnen for at synkronisere med det biologiske ur.

T

Træt
Følelse af nedsat arbejdsevne og nedsat effektivitet i udførelsen af arbejdet, normalt ledsaget af en følelse af træthed og udmattelse.

Total søvnperiode
Tidsrum målt fra søvnens begyndelse til den endelige opvågning. Ud over den samlede søvntid består den af den tid, som optages af arousals og bevægelsestid indtil opvågning.

Total søvntid
Mængde NREM- og REM-søvn fra lyset slukkes til lyset tændes.

Transient Arousals
Kortvarige opvågninger fra søvnen.

Transient Insomnia
Søvnbesvær i kun få nætter.

U

Unihemisfærisk søvn
En type søvn, hvor den ene side af hjernen sover, mens den anden side er vågen. Dette fænomen observeres især hos fugle (som f.eks. fugle, der foretager lange, transoceaniske flyvninger) og vandpattedyr (som delfiner og marsvin).

Unintended Sleep Episode
Søvnepisode, der ikke er planlagt, og som kan ske under en aktivitet, hvor en sådan episode er farlig, f.eks. når man kører bil eller arbejder med maskiner.